Akuttelefonen 1813 søger kompetente sygeplejersker, som har interesse for det akutte område og gerne vil gøre en forskel i at telefonvisitere Region Hovedstadens borgere i forhold til akut opstået sygdom eller skade - #405189

Den Præhospitale Virksomhed


Dato: for 2 uger siden
By: Ballerup, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Hvem er vi?

Akuttelefonen 1813 er en del af Region Hovedstadens Akutberedskab. Akutberedskabet er ansvarlig for den præhospitale indsats i Region Hovedstaden og har til formål at skabe et sammenhængende akutberedskab for regionens 1,8 millioner borgere. Vores primære opgave på Akuttelefonen 1813 består i at modtage opkald fra borgerne og sikre en korrekt hurtig visitation af akut opstået sygdom eller skade.

Sundhedsfaglig telefonvisitation er en specialiseret og fokuseret opgave. For at kunne løfte den opgave skal følgende kompetencer besiddes, så opgaven løses ensartet, professionelt og systematisk:

  • Stærk mundtlig kommunikation
  • Systematik i opgaveløsningen
  • Høj grad af selvstændighed
  • Evner at tale, skrive og samtidigt navigere i IT-systemer på én og samme tid
  • Gode kommunikations- og formidlingsevner i dansk og på engelsk
Derudover skal du have minimum 5 års bred klinisk sygeplejefaglig baggrund, gerne suppleret med erfaring fra lægepraksis, børneafdeling, akut modtageafdeling, skadestue, ambulatorier i relevante specialer, eller have anden relevant erfaring fra hospitalsafdeling og/eller kommunalt sundhedsvæsen.

Akuttelefonen 1813 har åbent alle døgnets timer, 365 dage om året. Vi har brug for sygeplejersker, der kan møde på lidt skæve tidspunkter af døgnet til at visitere de borgere, som kontakter os i forhold til deres akutte problem.

Det betyder at du kan sige ja, til:

  • At arbejde i blandede vagter, primært aften- og nattevagter
  • Weekendvagt hver anden eller tredje weekend (fredag, lørdag og søndag)
  • At du vagtplanlægges med højst 6 helligdage om året
Du bliver en central del af et fællesskab med ca. 80 dygtige, engagerede sygeplejerskekollegaer og en stor gruppe af yngre læger og speciallæger, som alle brænder for at udvikle og nytænke sundhedsområdet. Med andre ord kommer du ikke til at kede dig – da to opkald ikke er ens. Der er ligeledes rig mulighed for at tilegne dig ny viden og gøre brug af dine eksisterende kompetencer hver dag.

Vi kan også tilbyde dig:

  • Ledelse tæt på i dagligdagen, som følger op på din trivsel og din udvikling
  • Kompetenceudvikling og mulighed for at påvirke den videre udvikling via fagligt engagement og nytænkning
  • Kontinuerlig coaching og træning i samtaleteknik, 15 faglige minutter og regelmæssig undervisning
  • Defusing ved vagtleder og psykolog
  • Dialogbaserede og konstruktive personalemøder
  • Mulighed for hjemmearbejdsplads
  • Frokostpauser uden afbrydelser og 10 min. pauser til frisk luft og gåture
  • Lækker kaffe/the- og frugt ordning og i weekenden kommer kaffevognen rundt med lidt sødt
Du får en grundig introduktion på fire uger, som varetages af vores introduktionssygeplejerske. I din introduktionsperiode ansættes du på 32 timer og har ikke weekendvagter. Din arbejdstid i introduktionsperioden ligger både i dag- og aftenvagt.

Introduktionen består af:

  • Undervisning og praktiske øvelser
  • Medlyt hos en erfaren kollega
  • Oplæring i at besvare opkald
  • Mentorordning også efter endt introduktion
  • Opfølgende samtale med leder og klinisk sygeplejespecialist
Vi er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv skal balancere. Og vi lægger i høj grad vægt på en positiv, humoristisk og uformel omgangstone – for det er vigtigt at grine med sine kollegaer hver dag og derfor glæder vi os til at få flere kompetente kolleger.

Møde en sygeplejerskekollega her (video)

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Dit arbejdssted vil være i Ballerup.

Du vil som ansat i Akutberedskabet skulle bære funktionstøj, når du befinder dig i Akutberedskabets operative områder, som er vagtcentralerne (1813 og 1-1-2) samt baserne, hvor ambulancerne kører fra. Ansatte med patientkontakt bærer uniform i de samme operative områder. Vi har indført brug af funktionstøj og uniform i alle operative områder, som en del af vores indsatser med at styrke sikkerheden og genkendeligheden i Akutberedskabet, som ud over funktionstøj bl.a. også omfatter sikkerhedssnore.

Ansøgningsfrist er søndag den 16.juni og ansættelsesdato er fra den 1.august.
Ansættelsessamtalerne forventes at blive afholdt løbende.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte sektionsleder Ditte Falk Barkved på tlf.: 23812901, mail [email protected].

Send et CV

Lignende job

Access & Value Manager

myGwork - LGBTQ+ Business Community, Ballerup, Region Hovedstaden
for 3 timer siden
This inclusive employer is a member of myGwork – the largest global platform for the LGBTQ+ business community. Join Pfizer Denmark - we are looking for a talented Market Access ManagerAre you passionate about enabling patients' access to the newest innovative medicines? Do you have experience developing access strategy and ensuring access for new innovative medicines? Do you value cross-functional...

Medarbejder til kundeservice i Hairtools

EG A/S, Ballerup, Region Hovedstaden
for 2 dage siden
Vil du være med til at hjælpe Danmarks bedste kunder, og er du god til at forstå kundens behov? Får du en YES-oplevelse, når du har hjulpet en kunde?Så er det lige dig vi søger!Du har nu chancen for at blive kundeserivce medarbejder hos EG, en af de førende internationale softwarevirksomheder i Norden. Vi specialiserer os i udvikling af førsteklasses...

Butiksassistent under 18 år - Ballerup

Salling Group, Ballerup, Region Hovedstaden
for 5 dage siden
Butiksassistent under 18 år - fyldt med gåpåmodHvad slår en butiksassistent, der har godt humør og ikke er bange for at tage fat? Ikke ret meget, hvis du spørger os. Og hvis du er enig, så er denne stilling måske noget for dig.Som butiksassistent kan vores kunder møde dig rundt omkring i hele butikken. Måske møder de dig ved slikhylderne,...