Alloplastiksektionen på Næstved Sygehus søger en afdelingslæge eller overlæge til Center for Planlagt Ortopædkirurgi - #405167

Region Sjælland


Dato: for 2 uger siden
By: Sorø, Region Sjælland
Kontrakttype: Fuld tid

Nu har du muligheden for, at søge en attraktiv stilling som afdelingslæge eller overlæge i alloplastiksektionen på Næstved sygehus.

Alloplastiksektionen er i fuld gang med et generationsskifte, og søger aktuelt en afdelingslæge eller overlæge, som kan være med til at varetage alloplastikkirurgien i fremtiden.

Vi søger derfor enten en afdelingslæge der ønsker oplæring indenfor alloplastikkirurgien eller en erfaren overlæge indenfor hoftealloplatik, knæalloplatik eller begge.
Tiltrædelse efter aftale.

Er det dig vi søger, så kommer du til at indgå i et team med 5 afdelingslæger og 5 overlæger, der årligt udfører omkring 1600 knæ- og hoftealloplastikker samt 150 revisioner. Operationerne foretages på 14 ugentlige lejer hvoraf nogle har aktivitet til klokken 17.30.

Udover den operative aktivitet indgår arbejdet i ambulatoriet og på stuegang som en funktion mandag til fredag.

Center for Planlagt Ortopædkirurgi Næstved Sygehus er en ren elektiv afdeling med ambulatorie og et fem-døgns sengeafsnit. Der er derfor ikke nogen aktiviteter i weekenden.

For overlægerne er der en lavt belastet beredskabsvagt fra hjemmet mandag-torsdag.

Udover alloplastiksektionen har Center for Planlagt Ortopædi fagområderne; fod, hånd og idræt, her opereres alle patienterne i sammedagskirurgisk regi.

Vi forventer derfor at du:

  • Er uddannet speciallæge i Ortopædkirurgi.
  • Har erfaring med, eller interesse for alloplastikkirurgi
  • Gerne vil bidrage til det gode arbejds- og læringsmiljø.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med høj faglighed.
  • En arbejdsplads hvor arbejdsmiljø, humor og godt kollegialt samarbejde vægtes højt.
  • Mulighed for fleksibilitet i arbejdsplanlægningen.
  • Gode oplæringsmuligheder og stort operativt volumen.
  • Muligheder for forskning.

Afdelingen deltager i den lægelige videreuddannelse, og du vil derfor møde læger i introduktions- og hoveduddannelsesstillinger samt læge i uklassificeret ansættelse, som en del af din hverdag. Herudover deltager du i undervisning af ambulatorie og operationspersonale.

Ortopædkirurgisk afdeling NSR er en stor afdeling med aktiviteter fordelt på to matrikler i henholdsvis Slagelse og Næstved.
Næstved Sygehus er elektivt sygehus med et 5-dages sengeafsnit, ambulatorie, ambulant og stationært operationsafsnit. Der udføres kirurgi på hovedfunktionsniveau indenfor håndkirurgi, fodkirurgi, idrætskirurgi og alloplastikkirurgi.
Slagelse Sygehus er akut sygehus med ortopædisk traumatologi, regionsfunktion i håndkirurgi og danner rammen om et stort tværfagligt sårcenter, som har samarbejde med Steno Diabetes Center.

Denne stilling er med primær tjeneste i Næstved.

Har du mod på at høre mere om vores lille fællesskab i Næstved, kunne du tænke dig at supplere en ansættelse med forskning eller har du andre ønsker til en ansættelse, så tøv ikke med at kontakte Manuel Bieder eller Henrik Vilsner på nedenstående telefonnumre.

Ansøgningen skal være motiveret og de 7 kompetenceområder adresseres relevant i CV’et.

Samtaler forventes afholdt i uge 25.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Send et CV

Lignende job

Er du en af de kolleger, vi mangler? Vi søger timelønnede vikarer til et ikke fast timeantal på vores Retspsykiatriske sengeafsnit (SL8/SL9/SL11) i Slagelse

Region Sjælland, Sorø, Region Sjælland
for 3 timer siden
Erfaring med retspsykiatri er ikke et krav, men vi ser gerne, at du har psykiatrisk erfaring. Du kan have en baggrund som f.eks. SSA, sygeplejerske, sygeplejestuderende (minimum 4. semester). Du skal have følgende kompetencer: • Mødestabil • Lyst til det kliniske arbejde • Interesse for psykiatri og lyst til at specialisere sig i det retspsykiatriske speciale • Lyst til relations-arbejde...

Dialysetekniker til Region Sjælland.

Region Sjælland, Sorø, Region Sjælland
for 1 dag siden
Vil du være en del af den rivende udvikling der sker på det medicotekniske område indenfor sygehusvæsenet, så læs videre her. Medicoteknisk afdeling, Region Sjælland, Slagelse søger en dialysetekniker. Stillingen er med tiltrædelse d. 01-08-2024 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer som dialysetekniker med fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Du vil blive ansat i Medicoteknik Region Sjælland med tjeneste...

Speciallæge i psykiatri søges til blended care stilling mellem Onlineklinikken i København og Psykiatrisk Klinik i Maribo.

Region Sjælland, Sorø, Region Sjælland
for 1 uge siden
Blended care – Lige adgang til kvalificeret psykiatrisk hjælp Psykiatrien Syd er kendt for at gå foran, være nyskabende og for at tænke i kreative løsninger på de udfordringer psykiatrien står med. Skabelsen af en Onlineklinik i København har de seneste år hjulpet os med at få kvalificeret psykolog og speciallægedækning ud til udkanterne af vores optageområde. Distriktspsykiatrien i Maribo...