Lærer til Indskolingen på Vestre Skole - #405159

Silkeborg Kommune


Dato: for 2 uger siden
By: Silkeborg, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Vestre Skole søger en lærer til en fast stilling. Stillingen er på fuld tid med opstart pr. 1. august 2024.

Fakta om Vestre Skole

Vestre Skole er beliggende i Sydbyen – et af Silkeborg Kommunes mest eftertragtede områder med byen, skove og søer som nærmeste nabo. Vi er en ”landsby i byen” med spejdere, egen sportshal, egen fodboldklub, badmintonafdeling, daginstitutioner, aktivitetsråd o.m.a.

Skolen har et tæt samarbejde med det brede foreningsliv og kirken, der er i området.

Vestre Skole har stor opbakning fra både forældre, lokalsamfundet og børnene.

Vi sigter mod at tage størst muligt hensyn til det enkelte barn inden for fællesskabets rammer. Vi ser det som en styrke, at vi er forskellige, har forskellig baggrund, holdninger, værdier og livsvilkår.

Vi har en særlig opmærksomhed på, gennem undervisning og pædagogisk praksis af høj kvalitet, at kunne understøtte både de fagligt stærke børn og de fagligt/socialt udfordrede børn i deres læringsmæssige og personlige udvikling.

Vestre Skole arbejder målrettet med Mellemformer og har de seneste 3 år blandt andet arbejdet med ”Brede Børnefællesskaber”, der har primært fokus på at understøtte lærerens differentieringsmuligheder på klasseniveau. ”Brede Børnefællesskaber” er både en tilgang, konkrete værktøjer og et mål. Målet er både at understøtte lærerens differentieringsmuligheder på klasseniveau og derved understøtte børnene trivsel og læringsprogression – i klassen. Derudover er målet også på et kommunalt niveau at reducere indstillinger til et inklusionscenter.

Vestre Skole er en overbygningsskole med 0.-9. klasse med ca. 500 elever, 34 lærere, 2 børnehaveklasseledere og ca. 12 pædagogiske medarbejdere. Der er tilmeldt ca. 300 børn i fritidsafdelingen (0-6 klasse). Vestre Skole er 3-sporet fra 7. til 9. årgang

Udover skolelederen består ledelsen af to pædagogiske ledere samt en administrativ leder.

Vi Kan Altså Tilbyde

  • En flok dejlige elever
  • Engagerede medarbejdere
  • En aktiv skolebestyrelse
  • En forældregruppe, der bakker op om skolen
  • Et stabilt elevgrundlag
  • En skole med et godt ry og stor søgning
  • Struktureret samarbejde mellem Undervisningsafdeling og Fritidsafdeling

Vi forventer, at du er et visionært og engageret menneske med empati og et stort hjerte for børns leg, læring og trivsel. Det er væsentligt, at du både har didaktisk og pædagogisk forstand og indsigt og kan vejlede og supervisere både kollegaer og forældre i opgaveløsningen.

Vi har i Indskolingen gode erfaringer med, at 2 lærere primært dækker alle lektionerne på årgangen. Det er vores erfaring, at få voksne fremmer elevtrivslen. Det medfører også en stor fleksibilitet ift. at eksperimentere med undervisningen, fordi man ”kun” skal koordinere med én kollega. Man skal derved have linjefag gerne i matematik eller i dansk men være indstillet på, at dække begge fag – dansk og matematik. Derudover omfatter stillingen engelsk og der er mulighed for lektioner i vores Alfa – en Mellemform i Indskolingen. Du skal derfor gerne have interesse i det specialpædagogiske felt og gerne praksiserfaring.

Fagene ligger i Indskolingen men du skal være indstillet på, at der kan være undervisning på andre trin.

Læs mere om Vestre skole på https://vestre.aula.dk/

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere Information

Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Stephan Stengaard på tlf. 20 13 94 58 eller skoleleder Kristian Dissing på tlf. 29 84 32 20.

Ansøgningsfrist fredag 24. maj 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 22-24.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.

Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Send et CV

Lignende job

Junior IT Contract Manager

JN Data, Silkeborg, Region Midtjylland
for 3 dage siden
Vil du starte en karriere inden for Contract Management og kontraktforhandling inden for IT? Så har vi nu en spændende mulighed i JN Datas indkøbsfællesskab, der gavner en stor del af den finansielle sektor. StillingenSom Junior IT Contract Manager vil du starte ud med at varetage forhandling og håndtering af en række mindre leverandørkontrakter. Vi tilrettelægger et struktureret introforløb for...

Sygeplejerske på fuld tid, som kan og vil bidrage til vores værdifulde arbejdsfællesskab, søges til Friklinikken, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg

Region Midtjylland, Silkeborg, Region Midtjylland
for 1 uge siden
En fast stilling på fuld tid som sygeplejerske ved Hospitalsenhed Midt, Friklinikken, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, er ledig til besættelse 1. august 2024 eller efter aftale.Om stillingenHar du lyst til at arbejde med korte og intense patientforløb, og er du typen, der aldrig mister høj kvalitet og patientsikkerhed af syne? Trives du med mange kontakter i løbet af...

Pædagogmedhjælper til Børnehuset Birksvejs vuggestue

Silkeborg Kommune, Silkeborg, Region Midtjylland
for 1 uge siden
Børnehus med musikprofil søger en pædagogmedhjælper til vuggestuen pr 1. august.2024Børnehuset Birksvej er en del af Daginstitutionen Skovgården, som består af: Dalhaven børnehusBalle Naturbørnehave børnehusBalle BørnehusBørnehuset BirksvejBørnehuset Birksvej er et nyere børnehus i Balle, som åbnede 16. november 2022.Vi har plads til 30 vuggestuebørn fordelt på to stuer og op til 72 børnehavebørn fordelt på tre stuer. Vi søger en pædagogmedhjælper til...