Ydelsessagsbehandler til Borgerservice og Ydelse i Syddjurs Kommune - #405157

Syddjurs Kommune


Dato: for 2 uger siden
By: Ebeltoft, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Er du vores nye kollega? Borgerservice og Ydelse søger en Ydelsessagsbehandler til en fast stilling, da en af vores medarbejdere har fået andet arbejde. Vi håber at nedenstående beskrivelse kan fange din interesse.

Borgerservice og Ydelse er en del af forvaltningen Beskæftigelse og Borgerservice. Vi er 47 medarbejdere i afdelingen, hvor der er et godt og positivt arbejdsmiljø, med gode arbejdsrelationer og fokus på trivsel.
Afdelingen udvikler sig løbende, hvor den digitale dagsorden, omstillingsparathed og fokus på den gode borgerbetjening fylder meget. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i en hverdag, hvor du bliver mødt med nye udfordringer, og du har lyst til at sætte dig ind i nye områder og gå i dybden i komplekse områder.

Stillingen omfatter bevilling af forsørgelsesydelser og enkeltydelser primært til borgere, der har ret til kontanthjælp, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse, overgangsydelse og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Du vil komme til at indgå i et team på i alt 6 medarbejdere.

Arbejdsopgaver:
  • Træffe afgørelser om forsørgelsesgrundlag
  • Behandling af ansøgninger om enkeltydelser
  • Behandling af ansøgninger om særlig støtte
  • Løbende administrativ sagsopfølgning
  • Behandling af klagesager
  • Råd og vejledning af borgere, både telefonisk, personligt og digitalt
Det forventer vi af dig:
  • Motiveret for at sætte dig ind i gældende lovgivning
  • Trives med borgerkontakt – og er i stand til at sætte sig i andres sted og møde borgeren i øjenhøjde
  • Kan formidle kompleks lovgivning både mundtligt og skriftligt
  • Er struktureret
  • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig er en teamplayer
  • Omstillingsparat
  • Godt humør
Vi tilbyder:
  • Et godt fagligt miljø med engagerede og kompetente kollegaer.
  • En travl hverdag med mange samarbejdspartnere, hvor vi lægger vægt på vidensdeling. 
  • Et løsnings- og udviklingsorienteret miljø og lægger vægt på gode samarbejdsevner.
  • Mulighed for hjemmearbejde.
  • Grundig oplæring, hvis du ikke har kendskab til området.
Din baggrund kan fx være:
  • Sagsbehandler fra en anden kommune, eventuelt fra ydelses- eller beskæftigelsesområdet, dette er dog ikke et krav.
  • Uddannelse som fx kontoruddannelse med speciale i offentlig administration, socialformidler, administrationsbachelor, finansøkonom eller andet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem KL og HK.

Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. september 2024. eller snarest muligt.

Praktiske oplysninger:

Ved behov for yderligere oplysninger kan der rettes henvendelse til Afdelingsleder Ole Frederiksen på 25 11 05 17.

Ansøgning, CV og mest relevant bilag fremsendes.

Ansøgning skal være modtaget senest den 20. juni 2024

Ansættelsessamtale afholdes den 25. juni 2024

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
 
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

 

Send et CV

Lignende job

Cafemedarbejdere søges til juli og august

Café Kræmmerhuset, Ebeltoft, Region Midtjylland
for 2 uger siden
Tjenere - Cafemedarbejdere til højsæsonen juli/august. Vi går en travl tid i møde og søger derfor tjenere med start hurtigst mulig eller senere. Det perfekte studiejob (kan søges af alle) til dem som gerne vil prøve livet af som tjener i en spændende Cafe/restaurant. Vi har travlt når du har fri fra studiet, så kom og være med i vores...

DanCenter søger ejerservice-assisten

DanCenter Ebeltoft, Ebeltoft, Region Midtjylland
for 3 uger siden
Område: Ebeltoft Direkte overordnede: OmrådelederSom ejerservice-assistent t bliver du en vigtig del af vores DanCenters / Danland/ Admiral Strand lokalkontor teamJobbetSom ejerservice-assistent bidrager du til en ensartet holdning, kvalitet og service over forvores sommerhusejere fra DanCenters lokalkontor. Derudover bidrager du til et effektivt tværgående samarbejde i teamet er du med til at give vores gæster en god start på en...

Dynamisk Og Salgsorienteret indlejer søges til Dancenter.

DanCenter Ebeltoft, Ebeltoft, Region Midtjylland
for 3 uger siden
Område: EbeltoftDirekte overordnede: OmrådelederTrives du med opsøgende salgsarbejde og har du et godt kendskab til lokalområdet? Er du selvkørende og resultatorienteret, og er du god til at skabe tillidsfulde relationer? Så er du måske den person, vi leder efter!JobbetDancenter tilbyder en stilling, hvor du målbevidst arbejder på at udvikle Dancenters position på markedet, øge markedsandele samt skabe en sund og...