QA & Compliance Specialist - #405023

TornbjergSchou - Rekruttering & Headhunting


Dato: for 1 uge siden
By: Horsens, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Ansvarlighed, samarbejde og innovation – alle nøgleord i virksomheden. Kan du identificere dig med disse ord og har du evnen til at håndtere alle aspekter af kvalitetssikring i overensstemmelse med relevante standarder og regulativer, er du muligvis den specialist, vi er på udkig efter i denne spændende stilling.

For vores kunde Amcor Flexibles søger vi en QA & Compliance Specialist, som bliver ansvarlig for at sikre, at virksomhedens processer og produkter overholder BRC-standarder og hygiejnekrav. En stilling, hvor du skal kombinere din egen faglighed og viden med en evne til at træne og uddanne den øvrige organisation.

Amcor er en af verdens førende producenter af emballage og tilbyder eksklusive og innovative løsninger til kunderne. Gruppen er australsk baseret med hovedkvarter i Zürich og beskæftiger omkring 50.000 mennesker på 250 produktionssteder i mere end 40 lande.

Amcor Flexibles Europe, Middle East and Africa (AFEMEA) er en afdeling af Amcor, og har mere end 55 fabrikker i 22 lande.

Virksomheden i Horsens beskæftiger 300 velkvalificerede medarbejdere og fremstiller og markedsfører fleksible plastbaserede emballageprodukter inden for blandt andet fødevare- og medicinalindustrien.

Du kan læse mere om Amcor på www.amcor.com

Jobbeskrivelse

Med reference til Amcor Flexibles Kvalitetschef og med udgangspunkt fra adressen i Horsens, bliver dit ansvar at sikre det nødvendige fokus på QA og Compliance, så produkter og processer lever op til standarder og regulativer – fokusområder som både kunder og omverdenen i øvrigt stiller større og større krav til, hvorfor kommunikation og dokumentation er essentielt i rollen.

Du bliver ansvarlig for både interne og eksterne audits samt vedligehold af QA-dokumentation – herunder at sikre, at den øvrige organisation er klædt på med viden og løbende opdateringer.

Dit ansvar bliver bredt og stiller store krav til din selvstændighed og din evne til at samarbejde på tværs af organisationen. Du skal arbejde med hele værdikæden i virksomheden og skal derfor trives med opgaver, som veksler mellem almindelige drift, vedligehold og udvikling. Rollen er derfor den rette for dig, der trives med muligheder og udfordringer, og som samtidig evner at omsætte teori til praksis.

Dine Primære Arbejdsopgaver Bliver

  • Planlægning og udførelse af kundeaudits og certificerede audits
  • Udvikle, implementere og vedligeholde QA-processer og procedurer
  • Sikre overholdelse af BRC-standarder og hygiejnekrav i hele produktionsprocessen
  • Planlægning og udførelse af interne og eksterne audits for at sikre overensstemmelse med ISO-standarder og andre relevante regulativer
  • Udarbejde og vedligeholde QA-dokumentation – herunder specifikationer, procedurer og rapporter
  • Træning af personale i QA-procedurer og krav

Din baggrund:

Du har en relevant uddannelse inden for kvalitet kombineret med solid erfaring inden for auditering og rapportering.

Dagligdagen ved Amcor er præget af et højt ambitionsniveau, der afspejler sig i alt, de beskæftiger sig med, hvorfor du skal kunne identificere dig med dette. Endvidere er det essentielt, du evner at kommunikere professionelt både internt i organisationen og eksternt ved leverandører og samarbejdspartnere, ligesom du formår at inspirere og engagere med en imødekommende og energisk tilgang til arbejdsopgaverne.

Derudover Forventer Vi Følgende

  • Du har erfaring med kvalitetsstyringssystemer og ISO standarder – erfaring med ISO 9001 og 14001 er en klar fordel
  • Du har kendskab til BRC-standarder
  • Du evner at anvende risikobaserede analyser så som HACCP, TACCP, VACCP og FMEA
  • Du har erfaring med at gennemføre audits og trives i kundekontakten
  • Du har gerne erfaring med at uddanne og træne kolleger
  • Du er ansvarlig og har en proaktiv og opfølgende adfærd
  • Du er analytisk stærk, struktureret og kvalitetsbevidst
  • Du taler og skriver Dansk og Engelsk

Amcor Flexibles tilbyder:

Du bliver en del af en velrenommeret virksomhed med en sund kultur, der anerkender, at kunde- og medarbejdertilfredshed går hånd i hånd. Du vil få et stort ansvar og mulighed for at præge din stilling fra første dag samt tilbydes en lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

TornbjergSchou arbejder på at besætte jobbet hurtigst muligt, hvorfor der ingen ansøgningsfrist er. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Helene Tornbjerg eller

Frank Richard Schou på telefon +45 40 60 71 00.
Send et CV

Lignende job

Ekspedient til Smykkebutik

GULDDRÅBEN APS, Horsens, Region Midtjylland
for 7 timer siden
Gulddråben i Horsens søger en salgsassisten på fuld tid. Har du flair for salg og kundeservice samt har erfaring fra et tidligere job i guldsmed branchen, så er det dig vi søger. Vi tilbyder dig en alsidig og spændende hverdag, hvor du vil være med i alle processer, så som indkøb, ekspedition, batteri skift, markedsføring, webshop og meget andet. Løn...

Produktionsmedarbejdere søges til fremstilling af metalemballage (daghold)

JKS a/s, Horsens, Horsens, Region Midtjylland
for 2 uger siden
På vegne af kunde i Hedensted varetager JKS opgaven med at finde produktionsmedarbejdere til længerevarende vikariater af ca. 5-6 måneder på daghold. Der er tale om en 5-dags uge med mødetiderne mandag-torsdag kl. 06:30-14:25 og fredag kl. 06:30-13:30. Om stillingen I rollen som produktionsmedarbejder bliver du en integreret del af produktionsholdet, hvor din hovedopgave er at sørge for, at kvaliteten...

Samdriften Søvind søger en administrativ medarbejder

Horsens Kommune, Horsens, Region Midtjylland
for 2 uger siden
Vi søger en kollega, der er rolig, imødekommende og professionel.Du er fagligt kompetent. Du lader dig ikke gå på af afbrydelser i dagligdagen, men ser det som din fornemmeste opgave, at folk føler sig venlig mødt og ordentligt hjulpet ved henvendelser.Du vil primært skulle arbejde med skoleområdet, men der er også opgaver indenfor dagtilbuddet.Stillingen er til besættelse pr. 1. august...