Byplanlægger til Skive Kommune - #405014

Sekretariat og Økonomi, Teknik, Miljø & Udvikling


Dato: for 2 uger siden
By: Skive, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Har du lyst til at arbejde som byplanlægger i en kommune med mange spændende projekter og høje ambitioner?

Skive Kommune søger en byplanlægger til en fast stilling
I Skive Kommune arbejder vi for et Rent Liv og skaber bæredygtig vækst, bosætning og udvikling i tæt samarbejde med kommunens borgere, virksomheder og kulturliv. Vi har store ambitioner, som vi omsætter til konkrete planer og projekter, som løfter egnen og gør vores byer, natur og lokalsamfund til et helt særligt sted at bo, leve, arbejde og besøge.

Skive Kommune er et spændende sted at være byplanlægger. Vi løser alle slags opgaver inden for fysisk planlægning og byudvikling. Både i den helt store skala og i den lille. Kommune- og lokalplanlægning, regnvandshåndtering og klimatilpasning, planlægning for solceller og vindmøller, udarbejdelse af dispensationer og landzonetilladelser, byudviklingsprojekter og meget mere.

Hvem er vi?
Du bliver en del af et planteam med 11 engagerede og fagligt dygtige kollegaer, som kan lide hinandens selskab og har skabt et rart og uformelt arbejdsmiljø med masser af smil og humor. Vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med hinanden og med de andre afdelinger i forvaltningen. Vi deler erfaringer, succeser og fejltagelser for at blive klogere og vi passer på hinanden. Vi ser det som en dyd at stille spørgsmål, og beder hellere om hjælp en gang for meget end en gang for lidt.

Hvem er du?
Vi søger en fagligt dygtig kollega og medarbejder med en baggrund som arkitekt, byplanlægger, urban designer, ingeniør, landskabsarkitekt, landinspektør, geograf eller lignende.

Vi lægger vægt på, at du
  • brænder for planlægning og har erfaring med de opgaver der laves i en kommunal planafdeling
  • er nysgerrighed og initiativrig og har mod på at kaste dig ud i ting du ikke har prøvet før
  • er god til at skabe overblik og trives med mange forskelligartede opgaver
  • tør stille spørgsmål og bede om hjælp
  • er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • kan lide at arbejde tværfagligt og er god til at få mennesker med forskellige fagligheder og forskellige interesser til at finde fælles mål og fælles løsninger
  • har godt humør og sætter en ære i at levere god service – også i en travl hverdag

Dine arbejdsopgaver
Du vil komme til at arbejde bredt og tværfagligt med planfaget, med hovedvægt på lokalplanlægning og planadministration. Det vil i praksis sige, at dit arbejde vil komme til at omfatte opgaver som udarbejdelse af lokalplaner og kommuneplantillæg, screening for miljøvurdering, planer for regnvandshåndtering og klimatilpasning, samarbejde med borgere, bygherre og lokale developere, sagsfremstillinger til politikerne, indberetninger til Plandata, dispensationer, landzonetilladelser og lignende. Opgaverne vil kunne tilpasses dine særlige interesser og erfaringer.

Om det praktiske
Planteamet er en del af afdelingen Plan & Support, som er én ud af fire afdelinger i forvaltningen Teknik, Miljø & Udvikling. Forvaltningen holder til i Den Blå Diamant, som er en moderne, åben og energirigtig bygning centralt i Skive. Vi har et hjørne af bygningen for os selv, hvor vi sidder i to mindre fælleskontorer.

Vi tilbyder løn efter gældende overenskomst og kvalifikationer og mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen.

Ansøgningsfristen er mandag den 3. juni 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 17. juni 2024. Tiltrædelse snarest muligt.

Du kan få yderligere oplysninger
om stillingen hos Plan- & Supportchef Lars Peter Salhøj på telefon 29 26 51 47 eller teamleder Louise Porsgaard Olesen på telefon 20 62 61 50. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Du kan læse mere om Skive, GreenLab og BigBlue på www.skive.dk, www.greenlab.dk og www.bigblueskive.dk.
Du har mulighed for at benytte boligtilbuddet KIS-huset (Karriere i Skive) i forbindelse med din ansættelse. Læs mere om tilbuddet på www.flyttilskive.dk/karriere/kis-huset

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

Send et CV

Lignende job

Maskinfører af mindre maskiner til Park & Vej

Park og Vej, Gyrovej, Skive, Region Midtjylland
for 1 uge siden
Hvis en alsidig hverdag med både store og små opgaver lige er dig, så har vi jobbet.Om jobbetDu vil indgå i et team med 18 andre kollegaer i Vejservice-afdelingen. Dine opgaver vil primært være som maskinfører af mindre maskiner, som f.eks. lille feje-suge maskine og lille traktor. Opgaverne kan være fejning, ukrudtsbrænding og kørsel med vogn. Du vil også få...

Psykolog til PPR i Skive Kommune

Familieområdet - administration, Skive, Region Midtjylland
for 3 uger siden
Det er ikke ofte, det sker, men vi søger en ny kollega til vores psykologgruppe.I PPR i Skive Kommune tror vi på, at alle mennesker i alle aldre gør deres bedste, med de ressourcer, de har til rådighed. Det syn gennemsyrer den måde, vi i PPR går ind i vores relationer på – hvad enten det gælder tilgangen til børn,...

Tolke til - Østeuropæisk sprog

Tolke Huset v/Safin Abdul-Qader Hamid, Skive, Region Midtjylland
for 4 uger siden
Vi søger freelance tolke til vores firma i Midt og Vestjylland, som kan tale følgende sprog:1 Rumænsk talende tolkArbejdsområder: Jylland, Arbejdsopgaver: Tolkens arbejdsopgaver består i mundtlig tolkning for vores samarbejdspartnere som er kommuner, skoler, daginstitutioner, retten, politiet og firmaer. Kvalifikationer: Kendskab både mundtlig og skriftligt til dansk samt fremmedsprog. Kendskab til egen og det fremmede sprogs kultur. God til at...