Fagligt kompetent konsulent til Herning Kommunes skoleområde - #404975

Herning Kommune


Dato: for 2 uger siden
By: Herning, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Fagligt kompetent konsulent til Herning kommune skoleområde med erfaring inden for facilitering og ledelse af udviklingsprocesser med fokus på inklusion.

Vi søger pr. 1. august 2024 en fagligt stærk konsulent til skoleområdet, der kan bistå ledelserne på folkeskolerne i Herning Kommune i deres arbejde med at styrke alle elevers læring, trivsel og udvikling.

Om os

Vores nye konsulent vil blive en del af Børn og Læring - Skoleafdelingen, der består af Skolechefen, fire udviklingskonsulenter, en faglig administrativ koordinator fra Staben og en chefkonsulent. Teamet er ét af de to teams, der tilsammen udgør Børn og Læring, og vi løser en bred vifte af opgaver for og med vores skoler.

Der er i Børn og Læring et meget tæt samarbejde med Staben og Børn og Forebyggelse, og hele forvaltningens fokus er på sammenhæng for barnet og vores kobling til børnenes hverdag.

Vores arbejde i Børn og Læring bærer præg af en videns- og databaseret tilgang til pædagogiske projekter og indsatser.

Vi ser det som en fælles opgave på tværs af faglige kompetencer og i relevante samarbejder at sikre, at alle elever kan deltage i de nære fællesskaber og i det lokalmiljø, de allerede er en del af.

Vi har et stort fokus på at skabe meningsfulde løsninger, og understøtter skolerne i at opbygge stærke læringsmiljøer, der giver øgede deltagelsesmuligheder for alle elever. I Børn og Læring har vi et stærkt fokus på et trivsels- og læringsperspektiv for at sikre, at børnene i Herning Kommune får de bedste betingelser for deres liv nu og i voksenlivet.

Som konsulent er dine opgaver alsidige og består bl.a. af

  • procesledelse – du skal facilitere, understøtte og udvikle mulighederne for, at skolerne lykkedes med at skabe en stærk inklusionskultur funderet i faglige fællesskaber og ledelse tæt på opgaven. Dette vil ske i et tæt samarbejde med skoleledelser og PPR
  • udvikling af inklusionsindsatser – du skal konsultativt og analytisk med udvikling af bl.a. indsatser, praksisfaglighed og skolernes samarbejde med eksterne aktører, hvor du kan inddrage kvalitative, kvantitative og processuelle metoder i din tilgang
  • betjening på skoleområdet – du skal varetage generelle arbejdsopgaver inden for den almene skoleudvikling og -drift
  • samarbejde med skoleledelserne ude på skolerne – du skal forvente, at en stor del af din hverdag foregår ude i praksis.

For at blive en succes i stillingen som konsulent på skoleområdet forventer vi, at du

  • er pædagogisk relevant uddannet – gerne efteruddannet og har dokumenteret erfaring med arbejdet med inklusion i folkeskolen
  • har erfaring med at lede skoleudviklingsprojekter og kender til rammer og regler for folkeskolen
  • har erfaring med tværfagligt samarbejde og kan facilitere komplicerede processer med øje for både helhed, mål og deadlines
  • kan forholde dig analytisk og reflekterende til nyeste forskning og viden om inklusion og evner at omsætte den viden ind i dine opgaver
  • formår at indgå i og bidrage til respekt- og tillidsfulde relationer, hvor du har modet til at udfordre synspunkter og skabe reflektionsrum
  • er en god formidler med fokus på både overblik og detalje – både mundtligt og skriftligt
  • kan arbejde selvstændigt og er god til at balancere og prioritere dine opgaver
  • har flair for at arbejde struktureret og systematisk, så du også kan bevare overblikket de dage, hvor mange opgaver kommer ind, skal løses hurtigt og i høj kvalitet
  • har lyst til at bidrage til vores arbejdsfællesskab, hvor faglig udvikling, dialog og samarbejde på tværs vægtes højt.

Hos os får du

  • en spændende arbejdsplads i et dynamisk og udviklingsorienteret fællesskab, der kontinuerligt er i udvikling
  • en politisk styret organisation med mange interessenter, hvor dagligdagen er præget af spændende beslutninger og nye initiativer
  • tæt samarbejde med gode kolleger på tværs af fagligheder i Børne- og Ungeforvaltningen
  • et arbejde, hvor to dage aldrig er ens
  • en forvaltning, hvor det gode arbejdsmiljø er i fokus
  • mulighed for at være en del af et team af BL-konsulenter, hvor vi sammen med skolernes ledelser er med til at skabe et rigtig godt skolevæsen.

Er du interesseret?

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skolechef Lene Brandt på 22 88 33 70 eller chefkonsulent Betina Folke på 24 66 00 34.

Der er ansøgningsfrist 5. juni 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 12. juni 2024 og ansøgere, der går videre til anden samtale, kan forvente, at denne vil foregå 19. juni 2024.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen. Ved ansættelse i stillingen bliver straffe- og børneattest indhentet. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.
Send et CV

Lignende job

Vikariat: Kom og bliv en del af vores rekrutteringsteam!

Herning Kommune, Herning, Region Midtjylland
for 8 timer siden
Er du på udkig efter et job, hvor du kan gøre en forskel på flere planer? Så er du måske vores nye rekrutteringskonsulent!Vores dygtige kollega Annette skal på barsel, og vi søger derfor en barselsvikar for hende. Som rekrutteringskonsulent i Herning Kommune får du mulighed for at arbejde for den velfærd, som ledere og medarbejdere i kommunen skaber hver dag....

Teamkoordinator til Food - Herning

Salling Group, Herning, Region Midtjylland
for 5 dage siden
Teamkoordinator til FoodEr du salgs- og resultatorienteret, og vil du arbejde hands-on med butiksopsætning af et stort og varieret vareudvalg?Som teamkoordinator i Food er du med til at sikre, at vores kunder aldrig går forgæves efter flåede tomater, rugbrød, sodavand, slik, vin og alle vores mange andre varer i kolonial, køl og frost.Du går forrest i teamet, så I sammen...

Sygeplejerske til Neurocenter Bytoften, Bocentret afdeling 2

Herning Kommune, Herning, Region Midtjylland
for 6 dage siden
Vi opnormerer og søger derfor en ny sygeplejerskekollega.Neurocenter Bytoften, Bytoften 75, Herning, er et botilbud til personer med erhvervede hjerneskader og/eller fysiske funktionsnedsættelser.Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. august eller snarest.Timetal efter aftale, gerne i intervallet 30 til 35 timer.Der er fortrinsvis dagvagter, med 7-9 aftenvagter i et 6 ugers rul og weekendvagt hver 3. weekend.Vi søger en kollega,...