Region Midtjylland søger journalist - #404952

Region Midtjylland


Dato: for 1 uge siden
By: Viborg, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Er du journalist og vil du være med til at kommunikere relevante og vedkommende historier i en region med godt 1,3 mio. borgere. Det kan være om emner som f.eks. bæredygtige hospitaler, patienttilfredshed, besparelsesplaner, Høfde 42, ventetider og akut beredskab.  

Og er du med på at arbejde sammen med andre, når du skal løse alt fra simple til komplekse opgaver, så læs videre.    

Vi har i Medieteamet, der består af 8 medarbejdere og en pressechef, fået en ledig stol, og derfor søger vi en ny kollega.

Som journalist skal du være med til at håndtere de mange henvendelser, vi får fra medierne.  Vi arbejder i en politisk styret organisation, hvor vi er med til at understøtte de politiske beslutninger med kommunikation til relevante medier – altid med patienten i fokus.    

Det betyder, at du også vil komme til at skrive opslag på sociale medier, udsende pressemeddelelser, lave indsalg til medierne, og du vil også skulle rådgive fagpersoner og politikere i dit arbejde hos os.  

Proaktivitet er vigtigt hos os

Vi samarbejder med regionens hospitaler og vores øvrige virksomheder, når vi har en vigtig historie, der skal formidles til borgerne. For os har det proaktive pressearbejde høj prioritet, og det skal du være med til at bygge videre på.  

Vi har sundhedsområdet som vores primære sagsområde, men vi beskæftiger os også med miljø- og råstofområdet, social-og psykiatriområdet samt en række regionale udviklingsområder.  

I Medieteamet følger vi med tiden - forholder os til den digitale udvikling – og tænker på tværs af medier. Vi står vi med andre ord ikke stille, men er i evig bevægelse og prioriterer udvikling i vores arbejde.  

Dine kompetencer  

Du må meget gerne have kompetencer inden for pressehåndtering, strategisk kommunikation og rådgivning samtidig med, at du kan levere på intern og ekstern kommunikation inden for de traditionelle medieplatforme.  

Vi sætter pris på, at du er en holdspiller. Og at du går ind for åbenhed, tæt samarbejde og er med på en uformel og humoristisk tone.

En del af en større afdeling  

Medieteamet er en del af Koncern Kommunikation, der løser opgaver inden for bl.a. web, grafik og patientkommunikation. Afdelingen er sammensat af medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde og faglige kompetencer, men vi deler en stærk ambition om kommunikation på borgernes præmisser.  

Region Midtjylland

Region Midtjylland er en politisk styret organisation, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling. Det er sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede, og vi er en tværgående politisk drivkraft for grøn omstilling, mobilitet, kultur, uddannelse og bæredygtig regional udvikling.   

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Send et CV

Lignende job

Viborg Storcenter - Butiksmedarbejder UNDER 18 år til dagtimer

NORMAL A/S, Viborg, Region Midtjylland
for 5 timer siden
Holder du et sabbatår? Og er du ikke bange for at tage fat? Så er du måske lige den, vi står og mangler i vores butik i Viborg Storcenter. Vi søger en ny medarbejder UNDER 18 år, der har lyst til at arbejde i vores spændende forretning i ca. 8-15 timer om ugen. Arbejdstiden vil primært ligge i dagtimerne på...

Kickstart din karriere: Bliv handelselev med speciale i salg indenfor rør- og pladebearbejdning

JYDSK PLADE BEARBEJDNINGS CENTER A/S, Viborg, Region Midtjylland
for 3 dage siden
Er du energisk, ambitiøs og klar til at tage næste skridt i din karriere? Vil du være en del af et dynamisk team i en velkonsolideret metalbearbejdningsvirksomhed? Så har vi den perfekte stilling til dig! Vi søger en handelselev til vores salgsteam, som er klar til at lære, vokse og bidrage til vores fortsatte succes. Om os Hos jpbc er vi...

Psykomotorisk terapeut søges til bostøtteteam på Sct. Mikkel, Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland

Region Midtjylland, Viborg, Region Midtjylland
for 3 dage siden
Har du lyst til at arbejde med psykisk sårbare yngre voksne med komplekse psyko-sociale problemstillinger? Vil du udvikle dine kompetencer inden for det socialpsykiatriske område? Trives du med tværfagligt teamarbejde på en arbejdsplads i udvikling, som vægter den faglige kvalitet og prioriterer tid og ro til fordybelse til hver enkelte borger? Så er du måske vores kommende kollega. Hos Specialområde Socialpsykiatri...