Pædagog til Thorning Skole og SFO - #404876

Silkeborg Kommune


Dato: for 1 uge siden
By: Kjellerup, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Pædagogstilling på 34 timer ved Thorning Skole og SFO fra 1. august 2024. 

Thorning Skole et lokalt fællesskab med globalt udsyn -Vi har mod til at lære og frihed til at være. 

Har du personlig autoritet og et varmt hjerte, så er du måske den pædagog vi søger til vores SFO og som pædagog hos de yngste i skolen. 

På Thorning Skole tror vi på, at motiverede voksne skaber motiverede børn

Kan du sætte dine personlige kvalifikationer i spil og tænde lys i børnenes øjne? 

Har du lyst til et tæt kollegialt samarbejde, der tager udgangspunkt i høj professionalisme med mangfoldige perspektiver.

Er du vild med udfordringer, kan du stå i blæsevejr og bliver du begejstret, når du er med til at gøre en forskel? 

Så glæder vi os til at byde velkommen på en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og mange anledninger til et godt grin - og hvor der stilles krav om et højt personligt fagligt niveau. 

I SFOen 

Her får du en central opgave omkring arbejdet med vores 0.-2. årgang og du kommer til at indgå i et team, hvor humor, ansvar, motivation og arbejdsglæde er nøgleord. 

I vores grundskole

Du bliver del af et vores team yngste. Her går relations pædagogik, varme og tydelig struktur hånd i hånd. 

Du bliver en del af et ny-sammansat team med personale fra børnehaveklasserne, 1. klasse og de yngste fra vores inklusionsklasse (UNO). Personalet er højt kvalificeret og har masser af erfaring og engagement i arbejdet med børn. 

Du vil blive en del af et stærkt og humørfuldt kollegialt fællesskab, hvor samarbejde og kommunikation med ansatte, ledelse, forældre og børn er en naturlig del af hverdagen.

Stillingen indeholder: 

En fleksibel planlagt hverdag med timer i SFO såvel som undervisning.

Dine opgaver bliver at:

  • Deltage i et ligeværdigt samarbejde med dine kolleger i skole og fritid
  • Skabe et attraktivt tilbud for alle SFO´ens børn i samarbejde med kolleger
  • Samarbejde med forældre og lærere om børnenes trivsel og læring
  • Være tovholder for kommunikation mellem SFO og ledelse, så vi sikrer bedst mulig sammenhæng mellem skole og fritid

Vi forventer, at du:

  • Er pædagoguddannet – gerne med SFO erfaring
  • Har en stærk relationskompetence  
  • Er hjemmevant i konfliktløsning og ikke er bange for at intervenere
  • Har overblik, struktur og kan træde ind i opgaverne som nøgleperson
  • Besidder store ører, et varmt væsen og en robust psyke 
  • Trives i et tæt samarbejde med kolleger 

Vi tilbyder:

  • Stor indflydelse på egne opgaver
  • En travl, men humørfyldt hverdag med de mest fantastiske kolleger
  • Daglig kontakt til verdens skønneste børn
  • Et job, hvor du altid er en del af et team
  • En hverdag, hvor to dage sjældent er ens 

Thorning Skole er en større landsbyskole med ca. 350 elever fordelt i grundskole og vores specialklasser for børn med generelle læringsvanskeligheder og ca. 55 voksne.

Vi lægger vægt på, at alle kender alle på skolen, og der er stor mangfoldighed blandt såvel børn som voksne.

Læs mere på skolens hjemmeside www.thorningskole.dk 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Rikke Vestring på tlf. 4047 5354, eller skoleleder Signe Bladt Pedersen på tlf. 2344 9146,,
 
Ansøgningsfrist torsdag 13. juni 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 17. juni 2024.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning med dokumentation for evt. tidligere beskæftigelse, dit CV samt kopi af eksamensbevis.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 
 
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 

Send et CV

Lignende job

Butiksassistent (fuldtid) - Kjellerup

Jem & Fix, Kjellerup, Region Midtjylland
for 1 uge siden
Smilende, selvstændig og energisk butiksassistent søges til Danmarks største lavprisbyggemarkedBrænder du for detailhandel, bliver du motiveret af udvikling og vil du elske at være med i en byggemarkedskæde i solid vækst? Så er det måske dig vi mangler hos jem & fix!Hos jem & fix tror vi på, at kunderne godt kan selv og derfor er vores fornemmeste opgave, at...

Graver ved Vinderslev Kirke

Vinderslev Kirke, Kjellerup, Region Midtjylland
for 3 uger siden
Graver søges til Vinderslev Kirke Stillingen som graver ved Vinderslev Kirke, Ikast-Brande Provsti, er ledig og ønskes besat pr. 1. juni 2024, eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Har du særlige ønsker vedrørende timetal, er vi villige til at se på det. Graveren varetager i fællesskab med en gravermedhjælper opgaverne på kirkegården ved Vinderslev Kirke, Vinderslevholmvej...

Engageret dansk- og musiklærer til Trekløverskolen afdeling Vinderslev

Silkeborg Kommune, Kjellerup, Region Midtjylland
for 4 uger siden
Trekløverskolen søger en engageret lærer pr 1/8 til en fast fuldtidsstilling på vores Vinderslevafdeling. StillingenDu vil varetage dansk på mellemtrinnet, hvor vi arbejder med holddeling. Dvs at 3.-4. / 5.-6. klasse undervises sammen i hovedparten af deres skoletid og derfor vil du indgå i et tæt samarbejde med en anden mellemtrinsdansklærer. Udover dansk på mellemtrinnet skal du varetage musikundervisningen på hele skolen...