Matematikvejleder Vemmelev Skole - #404830

Vemmelev skole


Dato: for 1 uge siden
By: Slagelse, Region Sjælland
Kontrakttype: Fuld tid
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. august 2024.

Din profil
Vi søger en matematikvejleder, der også skal kunne varetage undervisningsopgaver i matematik og gerne også andre naturfag, så vi glæder os til at høre om, hvilke fag du i øvrigt kan se dig selv undervise i. Vi lægger desuden vægt på, at du er stærk i klasseledelse og teamsamarbejde med øvrige lærere og pædagoger i klasserne.

På Vemmelev Skole har vi generelt fokus på en del fælles forberedelse og teamsamarbejde, da vi lægger stor vægt på åbenhed, samarbejde og kommunikation. Du skal være klar til at give og modtage feedback om din undervisning - både fra kollegaer, ledelse og elever.

Vi har en ambition om at videreudvikle vores matematik- og naturfagsundervisning på skolen, så eleverne kan løfte deres niveau. I den udvikling vil du få en helt central rolle.

Om os
Vi er en velfungerende og velrenommeret folkeskole med 530 elever, heraf ca. 40 elever i skolens specialklasserække.
Vi er Certificeret Idrætsskole efter samarbejde med VIA University College og Danmarks Idrætsforbund. Vi tror på, at idræt og bevægelse kan være med til at udvikle elevernes læring og trivsel i alle fag. Alle elever har 5 lektioners idræt, motorik og bevægelse. Vi har ikke fokus på elite- eller talentidræt.
Som skole ligger vi højt på parametre som trivsel, faglighed og forældretilfredshed.

Vi deltager i et udviklingsprojekt under Socialstyrelsen sammen med tre andre skoler i Slagelse Kommune, som handler om at udvikle metoder til tidlig opsporing af mistrivsel blandt elever på alle klassetrin. Der er skemalagt et ugentligt møde for dansk- og matematiklærer til arbejdet med dette, og du bliver reduceret i undervisningen med en lektion ugentligt. Derudover kan du forvente en reduktion på to timer for klasselæreropgaven.

Hvis du finder os på Facebook, kan du få et godt indblik i vores spændende og alsidige dag her på Vemmelev Skole, ligesom du kan orientere dig om en række praktisk forhold på vores hjemmeside (nyt vindue) Du kan også se en film om Vemmelev Skole (nyt vindue)

Vi forventer, at du
  • er uddannet lærer og har relevant uddannelsesmæssig og faglig baggrund, fx matematikvejlederuddannelsen eller anden relevant uddannelsesbaggrund
  • har kompetencer og erfaringer i at vejlede kollegaer
  • kan tage initiativ og sætte projekter i gang, der kan være med til at udvikle lærernes og elevernes matematiske kompetencer
  • du kan arbejde selvstændigt og indgå i et tæt fagligt fællesskab.
  • du er initiativrig og fleksibel.
  • du kan indgå i professionelle relationer med børn, forældre, ledelse og kolleger
  • har gode relationskompetencer
  • har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til eleverne og deres forældre samt til kolleger
  • kan sætte mål for eleverne og kan reflektere over egen pædagogisk praksis

Vi tilbyder:
  • En skole, hvor trivsel, læring og fællesskab vægtes højt
  • 22-24 lektioners undervisning efter reduktioner
  • Et tæt og forpligtende teamsamarbejde med dygtige og engagerede kolleger og ledelse
  • Positive og interesserede elever og forældre
  • Egen PC og arbejdsplads
  • Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden
  • God offentlig transport og meget nem adgang til motorvejen
  • Løn efter gældende overenskomst

Frist
  • 9. juni 2024.

Flere oplysninger
Spørgsmål er velkomne ved henvendelse til
  • Skoleleder Emil Krapper på telefon 24 90 88 54.

 

Send et CV

Lignende job

Udviklingsorienteret idrætskonsulent

Kultur, Fritid og Borgerservice, Slagelse, Region Sjælland
for 14 timer siden
Slagelse Kommune søger udviklingsorienteret idrætskonsulent med et særligt blik for tværgående samarbejde og sammenhængeIdræts- og fritidsområdetDer er store ambitioner og forventninger til idræt, fritid og fællesskaber i Slagelse Kommune. Ind i dette spiller fritidsafdelingen en vigtig rolle i samspil med en række både interne og eksterne aktører.Motiveres du af arbejdet Idræts- og fritidsområdet i kobling til bl.a. integrations- og sundhedsområdet,...

Alsidig underviser til STU-Slagelse

Enhed for Specialundervisning og Beskæftigelse (Su, Slagelse, Region Sjælland
for 6 dage siden
Enhed for Specialundervisning og Beskæftigelse består af afdelingerne Høre, Syn, Læse/Psyk., Tale/Hjerne, Hjerneskadekoordinering, Neuropædagogisk team, Arbejdsliv, Erhverv, Ledsageordningen og STU. Vores formål er at støtte personer med funktionsnedsættelse i at afhjælpe, mestre eller kompensere for deres udfordringer med henblik på at kunne deltage meningsfuldt i eget liv og i samfundet. Indsatserne tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, motivation, håb og...

Holdspillere til vores nye, fusionerede skole i Skælskør

Slagelse Kommune, Slagelse, Region Sjælland
for 2 uger siden
Vi søger relationskompetente, kreative og fagligt stolte lærere pr. 1. august 2024. Vi vil foretrække, at du kan undervise i musik, naturfag, matematik, tysk og flere andre fagkombinationer. Det vigtigste er dog, at du har lyst til at skabe en ny fantastisk skole i vores lokalområde.De kommende år prioriterer vi udviklingen af vores nye skole højt, og der allokeres tid...