Produktionskoordinator til delikatessen - Roskilde - #404774

Salling Group


Dato: for 2 uger siden
By: Roskilde, Region Sjælland
Kontrakttype: Fuld tid
Produktionskoordinator med god smag og lederambitioner

Har du smag for god kvalitet? Og vil du være med til at lave indbydende, friske og velduftende specialiteter til føtex kvalitetsbevidste kunder?

Sammen med slagtermesteren er det nemlig dig, der tager ansvaret for, at delikatessen leverer lækre retter – hver dag!

føtex som arbejdsplads og karrierevej

Som ansat i føtex – uanset niveau – har du mulighed for at udvikle dig fagligt og menneskeligt og forfølge dine karriereambitioner – ikke kun i føtex, men på tværs af hele koncerned. Og vi ved, at jo mere tilfredse og dygtige medarbejdere vi har, desto bedre rustede er vi til at sikre, at kunderne vælger at handle hos os.

Velkommen til delikatessen – vi laver mad fra bunden

Delikatessen er en del af føtex’ slagterafdeling, og det giver dig et stort sortiment af kød, fisk, køle- og mejerivarer til rådighed. Derudover får vi friskbagt brød fra bageriet, så du arbejder i et rent slaraffenland af kvalitetsprodukter.

Mange varer tilbydes direkte fra disken eller fra vores store convenience-udbud. Derudover leverer vi store anretninger ud af huset, hvor vi tilbyder buffeter, brunch, festmiddage, tapas, smørrebrød og meget andet til enhver anledning.

Skab velsmagende oplevelser og et godt teamwork

Du er bindeled mellem delikatessen og slagtermesteren, og du er med til at skabe gejst i afdelingen, hvor du støtter dine kolleger i at forbedre deres præstationer gennem samarbejde og faglig udvikling.

Dine faste opgaver er blandt andet at

  • planlægge og deltage i tilberedningen af vores mange specialiteter
  • betjene kunder og yde kundeservice ved disken
  • kvalitetssikre vores produkter og sikre afdelingens hygiejne
  • sikre den rette bemanding, og at afdelingen når sine mål.

Her er muligheder for dig, der kan og vil

Vi tror på, at alle har en leder i maven. Uanset om du skal lede dig selv, dit team eller en hel afdeling, så klæder vi dig på til at løse opgaven. Du får daglig sparring fra din leder og mulighed for at komme på interne kurser. For vi tror på, at dygtige medarbejdere er vejen til en god arbejdsplads med glade kolleger og kunder.

Du har sans for den gode smag og det gode håndværk

Vi kigger ikke særlig meget på dine eksamensbeviser. Vi er mere interesseret i dig som person og det drive, du har. Dog forventer vi, at du har erfaring fra en lignende stilling, og vi lægger vægt på, at du

  • trives i et travlt miljø med korte deadlines og uforudsigelige bestillinger
  • tør gå forrest og være en synlig og motiverende leder
  • er dygtig til at planlægge og strukturere din arbejdsdag, så du er forberedt på det uventede.

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt gennem linket her på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig.

I 1960 åbnede Herman Salling den første føtex i Guldsmedgade i Aarhus og startede med det samme en indkøbsrevolution, der stadig er i gang. I dag er vi godt 15.000 kolleger, der brænder for at levere service; hurtigt, høfligt, trygt og troværdigt. Du kan komme med på holdet i et af vores over 90 varehuse eller 11 føtex food convenience-butikker. Vores historie er din vækst.
Send et CV

Lignende job

Pædagogmedhjælper søges til Børnehuset Skademosegård

Roskilde Kommune, Roskilde, Region Sjælland
for 1 dag siden
Børnehuset Skademosegård, søger en medhjælper, der kan være med til at skabe gode, trygge og lærerige læringsmiljøer for vores skønne vuggestuebørn!Da en af vores dygtige medhjælpere, skal ud at rejse, søger vi en fast medhjælper til vores vuggestue.Vi har store ambitioner på børnenes vegne og vi ønsker at arbejde sammen med dig, som også synes, at børnenes trivsel, udvikling og...

Tillidsvækkende socialpædagog søges 6 timer pr. måned, Allerød

Leute ApS, Roskilde, Region Sjælland
for 3 dage siden
Har du erfaring med at arbejde med børn med ADHD og autisme? Brænder du for at arbejde 1:1 og har du erfaring med at arbejde med børn med særlige behov, kan dette job være noget for dig.  Vi søger dig som er rummelig, støttende og rolig til en 6 årig dreng som er bosiddende i Allerød.  Du er stærk i din relationsdannelse...

Research Scientist - PhD Program

NVIDIA, Roskilde, Region Sjælland
for 1 uge siden
NVIDIA is searching for a PhD candidate to join our growing software architecture team in the context of the Marie Curie Doctoral Network EMPOWER6G.The ideal candidate will be conducting innovative research at the intersection of Networking, Security, and Communications, and working alongside top authorities in these fields.With incredible resources at your disposal, you will be able to impact, contribute and...