Finanstilsynet søger kontorchef med ansvar for kapitalmarkedsregulering - #372768

Finanstilsynet


Dato: for 1 uge siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid

Brænder du for at sikre velfungerende kapitalmarkeder gennem regulering og tilsyn? Motiveres du af komplekse og udfordrende faglige problemstillinger samtidig med at du er god til at inspirere, motivere og udvikle andre mennesker? Så har du forudsætningerne for at få succes som kontorchef med ansvar for kapitalmarkedsregulering.

Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at du på selvstændig vis kan sikre løsning af kontorets ansvarsområder. Du har i din hidtidige karriere arbejdet med komplekse problemstillinger og udfordringer indenfor kapitalmarkeder. Du har dermed opnået en solid faglig vurderingsevne og et nødvendigt blik for detaljen. Det er en fordel, hvis du har erfaring med lovgivningsprocesser på EU-niveau og på nationalt niveau.

Du har erfaring som leder og trives i en rolle, hvor du skaber motivation og udvikling i dit team. Skal du lykkes i stillingen, skal du være stærk til at samarbejde og udvikle tillidsfulde relationer til både interne og eksterne interessenter, såvel nationalt som internationalt.

Kontoret består af 16 engagerede kollegaer med primært juridisk baggrund, der har et højt engagement, og som er vant til at sparre med hinanden og husets øvrige medarbejdere på tværs af faggrupper.

Kan du sætte kryds ved følgende karaktertræk, er du et godt match til stillingen:

1. Du har solidt kendskab til kapitalmarkedsreguleringen
Du kan fagligt spænde vidt i forhold til juridiske og tilsynsmæssige problemstillinger. Du har et solidt kendskab til kapitalmarkedsreguleringen og kapitalmarkederne, som giver dig et godt blik for, hvordan vi på bedst mulig vis fører tilsyn. Det er desuden en fordel, hvis du også har tilsynserfaring.

2. Du har relevant ledelseserfaring
Du har ledelseserfaring fra en lignende stilling. Du trives i en rolle, hvor du løbende skaber motivation og udvikling for dine medarbejdere og en god dynamik i kontorets ledelsesgruppe.

3. Du trives med mange berøringsflader og er god til interessenthåndtering
Du får en bred kontaktflade både internt og eksternt, og det er derfor vigtigt, at du kan begå
dig på alle niveauer i og uden for organisationen.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er uddannet cand.jur eller lignende
  • har evnen til at samarbejde i et politisk præget miljø og forståelse for beslutningsprocesserne i det offentlige og kravene til god forvaltning.

Hvilke opgaver skal du især løse?
Du har det overordnede faglige ansvar, og vi forventer, at du sætter en klar ramme og struktur for arbejdet, og dermed bidrage til realiseringen af Finanstilsynets mission om at arbejde for finansiel stabilitet og tillid til de finansielle virksomheder og markeder. Du har også en vigtig opgave i at skabe et konstruktivt samarbejdsklima i kontoret.

Som kontorchef har du desuden det overordnede ansvar for personaleledelsen af medarbejderne i kontoret, herunder for afholdelse af MUS- og lønsamtaler samt ansvaret for den generelle trivsel og udvikling i kontoret.

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?
Ansættelsen sker i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten og besættes på åremål. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Der er mulighed for forhandling af tillæg.

I forbindelse med ansættelse skal der fremvises straffeattest.

Vi forventer at afholde første samtaler i uge 17. Der vil blive fremsendt test og forventet testtilbagemeldingsdato vil være mellem 1. og 2. samtale. Den anden samtale forventes at være i uge 21.

Du vil indgå i chefgruppen, hvor du har mulighed for at sparre og videndele med ligesindede. Du vil desuden blive en del af et hus, hvor der bliver gjort meget ud af at kompetenceudvikle både medarbejdere og ledere. Du vil referere til en af vores fire vicedirektører.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen og arbejdsopgaver, er du velkommen til at ringe til vicedirektør Karen Dortea Abelskov på telefon 33 55 83 44.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR partner Line Vasseux på telefon 91 33 70 49.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest onsdag d. 17. april 2024. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.


Ansøgningsfrist 17-04-2024
Hjemmeside finanstilsynet.dk
Kontakt Line Vasseux Karen Dortea Abelskov Vicedirektør 33558282

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Souschef til Kontor for MitID Erhverv og digitale serviceområder

Digitaliseringsstyrelsen, København, Region Hovedstaden
for 13 timer siden
Vil du være med til at lede et kontor for samfundskritisk infrastruktur, som anvendes af størstedelen af alle borgere, virksomheder og myndigheder i Danmark? Har du interesse for at være med til at tegne linjerne for komplekse digitale services og erfaring med drift og videreudvikling af komplekse it-løsninger? Så er du måske vores nye souschef i Kontor for MitID Erhverv...

Scientist Environmental Monitoring

AGC Biologics, København, Region Hovedstaden
for 13 timer siden
Our purpose is to bring hope to life by enabling life-changing therapies for patients around the globe, creating a healthier and happier tomorrow. Our mission is to work side by side with our customers in order to improve patients’ lives by bringing new biopharmaceuticals to market. Scientist – Quality Control – Environmental monitoring and Microbiology The Department The QC department...

Koncernindkøber

Uddannelse og Forskningsministeriet, København, Region Hovedstaden
for 19 timer siden
Er du vores nye koncernindkøber, der kan styrke samarbejdet på tværs af UFM- koncernen og bidrage til at gøre UFM’s indkøb endnu bedre og endnu grønnere? Vi skaber fundamentet for fremtiden Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser...