Håndværker til Naturstyrelsen Vestjylland - #372727

Naturstyrelsen, Vestjylland


Dato: for 1 uge siden
By: Lemvig, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Har du hænderne skruet rigtigt på, og kunne du tænke dig et job på en af Danmarks smukkeste arbejdspladser? Trives du med selvstændighed og ansvar? Hos Naturstyrelsen Vestjylland søger vi en ny kollega med håndværksmæssige færdigheder til at indgå i vores skovarbejderteam.

Opgaver og organisering
Naturstyrelsen Vestjylland forvalter store og sammenhængende statsejede naturarealer i Vestjylland, i alt ca. 25.000 hektar fra Ringkøbing i syd og til Lemvig i Nord. Naturområderne kendetegnes af de store arealer af skov, klitheder og søer/vådområder. Vi forvalter både naturværdier og borgernes mulighed for friluftsliv på arealerne. Herudover er vores opgaver mangeartede. For eksempel løser vi myndighedsopgaver inden for jagt- og vildtforvaltning og gennemfører naturprojekter som eksempelvis klimalavbundsprojekter, urørt skov og naturnationalpark, hvor vi har to under planlægning.

Vi er en del af Naturstyrelsen, der har 16 landsdækkende lokale enheder og et hovedkontor beliggende i Randbøl. Her i Vestjylland er vi ca. 30 medarbejdere. Den ene halvdel er skovarbejdere, der arbejder ude i naturen, og som du bliver en del af. Den anden halvdel, er funktionærer, der arbejder fra enhedskontoret beliggende i Klosterheden.

I jobbet vil du samarbejde med kolleger fra forskellige faggrupper i Naturstyrelsen. Du vil få engagerede kolleger, hvor samarbejdet er præget af gensidig tillid og respekt.

Vi leder efter en kollega, der kan tilføre vores team stærke bygningsmæssige kompetencer til at understøtte det praktiske arbejde på vores arealer. Der vil være tre hovedopgaver:

  • Mindre byggetekniske opgaver på enhedens bygninger (viceværtfunktion).
  • Beskrive og bestille byggetekniske opgaver hos eksterne håndværkere firmaer og i den forbindelse påtage et vist økonomi- og budgetansvar.
  • En lang række praktiske opgaver relateret til vores friluftsfaciliteter.
Hertil kommer en lang række mindre opgaver som en del af det samlede skovarbejderteam.

Din profil
Vi forventer, at du har en relevant byggeteknisk baggrund med vægt på praktiske færdigheder. Det betyder samtidig meget for os, at du er god til mennesker og har lyst til at samarbejde med andre, og at du ønsker at bidrage positivt til opgaveløsningen og fællesskabet på arbejdspladsen.

Konkret vil vi gerne, at du:

  • Har solidt og konkret kendskab til det byggetekniske område.
  • Har et godt samarbejdsgen, er god til at kommunikere og skabe gode relationer.
  • Er ansvarlig, loyal, initiativrig og handlekraftig samt af natur søger samarbejde og koordinering, og er præget af godt humør.
  • Har lyst til at tage fat på de mange og meget forskelligartede opgaver, der er på en lokal enhed.
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig en plads på et hold, hvor vi arbejder passioneret med natur og friluftsliv på de største sammenhængende naturområder, der findes herhjemme. Vi er stolte af det, som vi præsterer, og vi kan lide at arbejde sammen på tværs af faggrupper. Vi vil give dig det bedst mulige grundlag for dit arbejde, så du kan bruge din energi, faglighed og kreativitet til at skabe gode løsninger og resultater til gavn for naturen og glæde for friluftslivet.

Der er højt til loftet på vores arbejdsplads. Du vil få ansvar og mulighed for at afprøve og udvikle dine færdigheder og kompetencer. Naturstyrelsen udvikler i de her år markant sin tilgang til forvaltning af den statsejede natur – mere fokus på natur og friluftsliv. Det er en spændende tid, hvor du vil få mulighed for at bidrage til den nye retning for styrelsens arbejde.

Det er ikke et krav, at du bosætter dig i et af Naturstyrelsens huse, men vi foretrækker en person, som vil bo i tjenestebolig i Stråsø-området.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det statslige område samt tilhørende organisationsaftale for håndværkere og teknikere i Staten.

Ansættelsesområdet er Naturstyrelsen Vestjylland, Gammellandevej 35, Fabjerg, 7620 Lemvig.

Kørekort til personbil er påkrævet.

Tiltrædelse er 1. juli 2024.

Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte personaleskovfoged
Paul Schmidt Andersen på tlf. 21 77 90 65 eller mail [email protected].

Du kan lære mere om at arbejde i Naturstyrelsen her:
https://naturstyrelsen.dk/om-naturstyrelsen/job-og-uddannelse.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest
fredag den 26. april 2024.

Første runde af samtaler forventes afholdt i uge 21.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Sekretær

Alt i Et Friskolen, Lemvig, Region Midtjylland
for 3 dage siden
Sekretær søges til Alt i Et FriskolenKan du smile i telefonen, styre lønudbetalingerne og lægge en kold klud på panden af en elev? Så er det her måske lige noget for dig.Til vores nystartede friskole søger vi pr 1. august 2024 en skolesekretær/administrativ medarbejder til en 25 timers stilling med mulighed for at supplere op til 37 timer, hvis du...

Drømmer du om spændende udfordringer inden for landbrugsbyggeri? Bliv en del af vores hold som Tømrer!

Talent ApS, Lemvig, Region Midtjylland
for 3 dage siden
Vi søger en kompetent og erfaren tømrer til at varetage en bred vifte af opgaver inden for landbrugsbyggeri på vores forskellige byggepladser. Som en del af vores team vil du være med til at opføre og renovere faciliteter såsom kyllingfarme, klimastalde, slagtestalde og meget mere. Arbejdsopgaver: Udføre nybyggeri og renovering af landbrugsfaciliteter på diverse byggepladser. Arbejde med varierede opgaver inden...

S14 Neurocenter Lemvig - en del af Hammel Neurocenter søger en sygeplejerske

Region Midtjylland, Lemvig, Region Midtjylland
for 1 uge siden
Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling pr. 1.6.24- som udgangspunkt 37 timer om ugen.Brænder du for at hjælpe mennesker med erhvervet hjerneskade tilbage til en hverdag med livskvalitet og størst mulig grad af selvhjulpenhed, i nært samspil med patient og pårørende? Sætter du pris på tid til relationer i et længere patientforløb, der er præget af udvikling?Kan du lide det...