Socialrådgivere / socialformidlere til2 faste fuldtidsstillinger i Børneteamet i Familiegruppe Øst - #372504

www.aalborg.dk


Dato: for 1 uge siden
By: Aalborg, Region Nordjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Socialrådgivere / socialformidlere til 2 faste fuldtidsstillinger 37 timer pr. uge i Børneteamet i Familiegruppe Øst pr. 1. juni 2024  

I Aalborg Kommune arbejder vi ud fra overskriften ”Et bæredygtigt børne- og familieområde” hvor der er tale om en social forpligtigende prioritering af samarbejdet om trivslen og hverdagslivet for børn og unge i udsatte positioner i Aalborg Kommune. 

Aalborg Kommune er optaget af at sikre kvalitet på myndighedsområdet gennem en ambitiøs og visionær tilgang ift. børn, unge og familier med særlige behov. Vi arbejder i myndighedsområdet efter en strategi, hvor tidlig indsats i sagerne, tværfaglighed, tilgængelighed og mere dialog med familier, netværk og samarbejdspartnere er nøgleord i forandringsprocessen.  

Det er en forventning, at der arbejdes tæt sammen med barnet og familien, samt i tæt samspil med de vigtige samarbejdspartnere og netværk, som er i barnets hverdag. 

Jobindholdet 

Der er stadig tale om myndighedsopgaver med opgaver inden for Barnets lov, som vi er i fuld gang med at implementere. Der kan være tale om længere forløb med råd og vejledning, netværksmøder med henblik på at afhjælpe barnets og familiens problematikker eller indsatser på baggrund af afdækning eller undersøgelse. Med udgangspunkt i Barnets Lov arbejder vi målrettet med inddragelse af barnet og familien. 

Målet er at give børn og unge i udsatte positioner, de samme muligheder for udvikling som andre børn. Af den grund er vi optaget af at følge tæt op på, om vores indsatser virker.  

Vi søger en ansvarsfuld og selvstændig socialrådgiver, som gerne vil udvikle sig fagligt og som brænder for at arbejde inden for det specialiserede børne og unge område. Du skal være klar til at påtage dig myndighedsrollen, være optaget af at samarbejde med børn/unge, forældrene og netværket, samt være åben i forhold til at udvikle muligheder/løsninger.  

Vi forventer, at du er indstillet på at gå optimistisk og engageret til opgaven. Vi forventer også, at du er i stand til at skabe en ligeværdig og respektfuld dialog med familierne i det daglige arbejde. Da opgaverne er mange, skal du være i stand til at skabe overblik, at strukturere og prioritere arbejdet. 

Det vil være en fordel, at du allerede har kendskab til at arbejde i myndighedsområdet samt til at arbejde i vores IT-system DUBU.  

Vi kan tilbyde job i en familiegruppe med fokus på udvikling af fag og metoder, og hvor det forventes, at man har fokus på sig selv og egen faglighed. Man modtager supervision sammen med sit team.  

Vi kan desuden tilbyde et godt arbejdsmiljø, hvor vi vægter dialog og åbenhed. Du vil deltage i et introforløb med en mentor og god introduktion til arbejdet med familierne. Samtidig er der mulighed for tæt faglig sparring med ledelsen. 

Familiegruppe Øst, Vejgård Bymidte 12 9000 Aalborg

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlings-berettigede organisation. 

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til stedfortræder Lisbeth Mogensen 2520 3613 eller Birgitte Højmark, chef for Familiegruppe Øst 2520 3500.

Ansøgningsfrist er mandag den 22. april 2024 og ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 26. april 2024
 
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Pædagog til Nibe Skoles strukturklasse

Aalborg kommune, Aalborg, Region Nordjylland
for 1 dag siden
Nibe Skole søger en skolepædagog pr. 1/8 2024 til vores strukturklasse til en fast stilling på 33 timer om ugen. Der kan være mulighed for, at ansættelse kan forøges til 37 timer. Strukturklassen på Nibe Skole er normeret til 14 elever og rummer elever fra både de yngste og ældste klassetrin. Du skal deltage i følgende opgaver i samarbejde med...

Vil du arbejde som sygeplejerske i spændende tværgående Funktioner i Neurologisk afdeling.

Region Nordjylland, Aalborg, Region Nordjylland
for 1 dag siden
Brænder du for forskning og højt specialiseret klassisk neurologi?Vil du have  chancen for at arbejde som sygeplejerske i et afsnit der er i rivende udvikling, hvor du får mulighed for variation i dine opgaver og  hvor arbejdsmiljøet vægtes højt?- så læs videre her.Neurologisk afdeling på Sygehus Nord søger to sygeplejersker på fuld tid  til spændende tværgående funktioner, med opstart 1...

Lærer 29,6 timer. Dansk, musik og kor.

www.aalborg.dk, Aalborg, Region Nordjylland
for 2 dage siden
Om skolen:Tylstrup Skole er beliggende ca. 15 km nord for Aalborg. Skolen er en kommunal folkeskole, der ud over en ”traditionel” skoledel for børn i børnehaveklasse – 6. klasse også omfatter en landsbyordning, som består af Skolefritidsordninger for børn i hhv. børnehaveklasse – 3. kl. og 4. – 5. kl. (DUS 1 og DUS 2) samt børnehaven Duslingen.Alle fire dele udgør...