Serviceminded assistent søges til borgerbetjening i Borgerservice - #372458

Aalborg kommune


Dato: for 2 uger siden
By: Aalborg, Region Nordjylland
Kontrakttype: Fuld tid

I Borgerservice opslås en fast fuldtidsstilling i frontbetjeningen til besættelse fra 1. maj 2024 eller hurtigst muligt derefter. Vi søger en ny kollega, der brænder for betjening af borgere og den personlige borgerkontakt.

Borgerservice er kommunens ansigt udadtil og borgerens indgang til det offentlige. Vi har en række myndighedsopgaver, som vi løser ud fra gældende lovgivning. Vores mål er, med udgangspunkt i borgernes livssituation og digitale kompetencer, at give borgerne højt kvalificeret hjælp og vejledning samt at yde en venlig, effektiv og korrekt betjening til hver enkelt borger.

Om stillingen
Stillingens indhold er betjening og vejledning af borgere, der henvender sig personligt i Borgerservice. Din tid vil derfor i altovervejende grad blive brugt på den nære borgerkontakt i relation til:

  • Pas og kørekort
  • MitID
  • Digital post og digitale fuldmagter
  • Sygesikring og lægevalg
  • Flytninger og CPR
  • Skat
  • Informationsopgaver.

En del af arbejdstiden bruges stående/gående, så det er vigtigt, at din fysik kan holde til dette. Vi har normalt åbent 30 timer om ugen i Borgerservice i Rantzausgade, ligesom vi yder borgerservice på 5 lokalbiblioteker 1 dag hver uge.

Vi forventer

Vi forventer først og fremmest, at du kan levere en rigtig god borgerservice. Vi ønsker, at alle borgere får en god oplevelse uanset deres ærinde. Det kræver blandt andet, at du:

  • Brænder for at levere god service til mange forskellige borgere hver eneste dag
  • Er imødekommende og god til at kommunikere med og vejlede forskellige mennesketyper
  • Behersker anvendelsen af digitale redskaber til fulde, og at du formidler brugen af digitale løsninger på en pædagogisk og positiv måde
  • Kan sætte dig ind i de relevante regler og lovgivninger – der stilles krav om autorisation og gennemførsel af uddannelse på forskellige fagområder
  • Kan navigere i krydsfeltet, hvor du både er service- og myndighedsmedarbejder
  • Kan improvisere på stedet med udgangspunkt i den enkelte borgers situation
  • Er god til at kommunikere på dansk og engelsk
  • Har holdånd og tager ansvar samt bidrager med godt humør
  • Er fleksibel, ordentlig og en god kollega.

Din faglige baggrund kan være for eksempel være en kommunal kontoruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse i offentlig administration. Det er en klar fordel, at du gennem nuværende eller tidligere beskæftigelse har erfaring med kunde- eller borgerbetjening.


Om Borgerservice

I Borgerservice er vi cirka 35 ansatte, hvor teamet, der står for frontbetjeningen udgør 16 personer. Vi tilbyder et dynamisk, uhøjtideligt og til tider hektisk arbejdsmiljø med et højt fagligt niveau og gode kollegaer.

Arbejdstiden er normalvis mandag til fredag fra 8.00 til 15.00, dog torsdag til kl. 17.00. Du vil dog også af og til skulle arbejde på et lokalbibliotek, hvor vi mandag og torsdag har åbent til kl. 18. Du skal derfor forvente, at din arbejdstid af og til kan være til klokken 18, og at arbejdet skal løses fra forskellige lokaliteter. Der er flextid i Borgerservice.

Lønnen fastsættes i henhold gældende overenskomst mellem KL og HK Kommunal.

Relevant dokumentation, CV mm. bedes vedlagt ansøgningen. Hvis du kommer i betragtning til stillingen, skal du afgive en offentlig straffeattest.

Ansøgningsfristen er den 21. april 2024, og samtaler forventes afholdt den 26. april.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Vicekontorchef Kim Jensen på 9931 1804 eller tillidsrepræsentant Susanne Thorsø på 9931 1808.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Bemærk

Ansøgningsfrist

21.04.2024

Kontaktperson

Kim Jensen +4599311804 +45 25 20 18 04

Stillingskategori

Administration og sagsbehandling

Arbejdstid

Fuldtid

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Pædagog med stærke faglige kompetencer til at styrke fællesskaber samt understøtte at borgernes individuelle mål, ønsker og drømme får luft under vingerne søges til et vikariat med gennemsnitligt 37 timer ugentligt ved Bofællesskaber, Bostøtte og Værested

Aalborg kommune, Aalborg, Region Nordjylland
for 1 time siden
Vi søger en pædagog med stærke faglige kompetencer, som kan understøtte fællesskaber, kan motivere og inspirere og som evner at være medskaber af betingelser, så den enkelte håb, ønsker og drømme får mulighed for udfoldelse. Lad mig lige høre lidt mere om, hvad I søger, tænker du forhåbentlig: Vi søger en pædagog til ledelsesfeltet Bofællesskaber, Bostøtte og Værested til et...

Mekanisk montør søges til afvekslende job i virksomhed med høj trivsel

HR-INDUSTRIES A/S, Aalborg, Region Nordjylland
for 1 dag siden
Drømmer du om gode kollegaer, og nyder du at arbejde med mekanisk montage og opbygning? Vil du have arbejde syd for Aalborg? Om jobbet og dig: Du vil gerne bruge dine evner indenfor montage og fejlfinding, både selvstændigt, men også sammen med andre i dit team. Du er vild med arbejdsopgaver som omfatter montering af diverse flanger, rør, slanger, samt...

Weekend -/aften barpersonale

Munken v/Nicolaj Rasmussen, Aalborg, Region Nordjylland
for 2 dage siden
Står du og mangler lidt supplerende indkomst, så er du måske vores nye kollega. Vi kan tilbyde dig arbejde hveranden weekend primært aften/nat. Stillingen er på ca. 20-25 timer pr. mdr. Det er vigtigt at du kan arbejde selvstændigt, og kan holde hovedet koldt når det går stærkt, samtidig med at du holder et smil på læben. Vi er en...