YAM-instruktører til trivselsfremmende skoleprogram for 9. klasser - #372406

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Afdeling Bispebjerg


Dato: for 2 uger siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center søger YAM-instruktører til et skolebaseret forskningsprojekt kaldet Youth Aware of Mental Health (YAM), som har til formål at fremme mental sundhed og trivsel blandt skoleelever på 9. klassetrin.



Om YAM
YAM er et 3 ugers manualbaseret program bestående af 5 sessioner, der tager udgangspunkt i de unges hverdagsliv med emner og afsæt i deres egne erfaringer med mentale udfordringer, blandt andet i form af rollespil og dilemmaøvelser.

YAM har vist god effekt i flere europæiske lande. Derfor ønsker vi at undersøge, om YAM er egnet til brug for elever, forældre og lærere i Danmark. Projektet er designet som et cluster randomiseret, kontrolleret feasibility studie og er støttet af Novo Nordisk Fonden.

YAM-forløbet varetages af YAM-instruktører og afvikles i 9. klasse på 8-10 skoler fordelt over hele landet i efteråret 2024.



Bliv YAM-instruktør
Du bliver en del af en gruppe af ca. 10 YAM-instruktører med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og erfaring. Du bliver trænet og certificeret til at udføre YAM under et fem-dages YAM instruktør-kursus, der afholdes i uge 22 i maj 2024.

Du bliver en del af et forskningsprojekt, hvor dine og de andre instruktørers erfaringer med programmet spiller en vigtig rolle i evalueringen og videreudviklingen af YAM-programmet til danske skoler.

YAM-instruktørernes vigtigste opgave er at skabe et trygt og fortroligt rum i klasserne ved at møde de unge på deres præmisser som eksperter i eget liv. YAM-instruktørerne sætter rammen for dialogen, støtter og guider de unge uden at give konkrete svar og løsninger på problemstillinger.

Hvert YAM-forløb i klasserne udføres af to instruktører i fællesskab uden lærerens tilstedeværelse. Det er vigtigt, at YAM-instruktørerne ikke allerede kender de unge, der deltager.

Din primære opgave som YAM-instruktør er at afvikle YAM-forløb på skolerne. Forud for afviklingen, gennemfører vi træningsforløb på test-skoler.

Opgaver du skal varetage som YAM-instruktør:

  • Deltage i intensivt YAM-træningskursus i uge 22
  • Deltage i træningsforløb på skoler
  • Afvikle YAM-programmet i 9. klasser på danske skoler
  • Føre logbog med refleksioner og erfaringer efter hver YAM-session
  • Deltage i erfaringsudveksling og supervision med de andre YAM-instruktører og YAM-teamet
  • Evt. deltage i møder med deltagende skoler (herunder lærere og forældre) i samarbejde med YAM-teamet
  • Evt. assistere i forhold til indhentning af samtykke fra de unge og deres forældre


Dine kvalifikationer
Om du er studerende eller uddannet (som fx pædagog, lærer, socialrådgiver eller trivselspersonale på en skole) er ikke afgørende, men det er vigtigt, at du har pædagogisk og praktisk erfaring med unge i grupper og er komfortabel med at arbejde fordomsfrit og åbensindet med unge.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er engageret, nysgerrig og udadvendt med interesse for forskning.
  • Brænder for at arbejde med unge og deres mentale sundhed.
  • Er åben overfor udfordrende diskussioner om følsomme og dilemmafyldte emner.
  • Har gode kommunikative og tryghedsskabende egenskaber.
  • Viden om mental sundhed er et plus men ikke et krav.


OBS!
Det er afgørende, at du kan deltage i YAM-træningsforløbet, som foregår dagligt i perioden den 27.-31. maj 2024 (uge 22) fra kl. 9-17. Det er YAM-trænere fra Mental Health in Mind i Sverige (Karolinska Instituttet), som underviser.

Det er desuden vigtigt, at du er fleksibel i efteråret 2024, hvor forløbet på skolerne foregår, og du skal være indstillet på at rejse rundt i landet (særligt i uge 44-49) fra tirsdag til torsdag.



Ansættelsesforhold
Du bliver ansat som timelønnet med opstart mandag, den 27. maj 2024, hvor YAM-træningen starter.

På grund af forskningsprojektets design vil der ikke være tale om et fast timeantal pr. uge, og da YAM-programmet afvikles i efteråret 2024, vil indsatsen koncentreres der.

Du ansættes i henhold til overenskomst.



Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorforsker Britt Reuter Morthorst på [email protected], 27 52 10 85 eller projektkoordinator Marie Petri på [email protected], 21 59 29 36.



Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV og evt. uddannelsesbevis via ansøgningslinket senest den 21. april 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 18 og 19.



Om Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og er et dynamisk forskningsmiljø med bred forskningsportfolio indenfor børne- og Ungdomspsykiatri. Forskningsenheden kendetegnes ved høj faglighed, engagement og tværfagligt samarbejde. Hjemmeside: https://www.psykiatri-regionh.dk/forskningsenheden-boerne-og-ungdomspsykiatri

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Bliv regnskabschef for en regnskabssektion i udvikling i PET

Politiets Efterretningstjeneste, København, Region Hovedstaden
for 1 time siden
Søborg, Rigspolitiets Efterretningstjeneste Vil du bruge dine kompetencer fra regnskab i en organisation, hvor regnskabsopgaverne også involverer et helt specielt sikkerhedsperspektiv? Er du hjemmevant i statens regnskabsregler? Og er du klar til at blive en del af et team, som er i fuld gang med at hjemtage regnskabet til PET? Så er det lige netop dig, vi mangler!Gå forrest for...

Projektleder til Fundraising & Medlemmer

Kræftens Bekæmpelse, København, Region Hovedstaden
for 3 timer siden
Er du en relationsstærk og struktureret projektleder? Har du erfaring med at navigere i et komplekst interessentlandskab? Og vil du være med til at gøre en forskel for mennesker, der rammes af kræft? Så har du chancen nu. I Fundraising & Medlemmer (Markedsteam Privat) søger vi en projektleder til at stå for vores fordelsprogram for medlemmer, Medlemsklubben. Lyder det som...

Cafemedarbejder

FLORAS CAFE, København, Region Hovedstaden
for 15 timer siden
Cafemedarbejder søges deltid. Du skal kunne arbejde aften og weekend! Du skal have min 1 års erfaring fra cafe/restaurant være hurtig og kunne håndtere stress, da der kan være travlt ind i mellem! Du SKAL kunne tale og skrive dansk. Arbejdstiden er mest aften og weekend Send ansøgning med foto på mail eller kom forbi. Startløn kr 130 kr pr...