Administrativ medarbejder til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Svanemøllen - #372375

Forsvaret


Dato: for 2 uger siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid

Er du motiveret af at give en professional service? Så skal du læse videre her.

Vi har brug for en administrativ medarbejder, til en stilling i etablissementspartnerelementet Svanemøllen, som vil være med til at levere professionel og engageret service for vores mange brugere. Stillingen er både administrativ med opgaver ved PC’er men også praktisk udførelse af opgaver uden for kontoret.

Om os

Vi har 28 etablissementspartnerelementer, som er fordelt på Forsvarsministeriets tjenestesteder, hvor vi skal sikre en optimeret lokal tilstedeværelse samt kontakt og nærhed til brugerne. Vi har blandt andet selvstændigt ansvar for bygningsdrift og mindre vedligeholdelsesopgaver. Det er vores rolle, at støtte tjenestestedscheferne i forhold til etablissementsdrift og udvikling af tjenestestedet.

Etablissementspartnerelement ved Svanemøllen består i øjeblikket af en leder, Driftsleder, 7 administrative medarbejdere og 12 ejendomsserviceteknikere. Alle har en baggrund inden for administration, ejendomsservice, bygningsvedligehold eller tekniske installationer.

Vi er i partnerelementet fordelt ud på 3 adresser som geografisk er fordelt på Svanemøllen Kaserne, Frederiksberg slot og Flyvestation Skalstrup. På trods af det, så arbejder alle sammen, så der sikres en ensartet lokal og god service til vores brugere.

Vores opgaver omfatter håndtering af brugerhenvendelser, igangsætte indkøb, støtte til arrangementer, mindre arealpleje, tilsyn, kvalitetssikring og stikprøver, varemodtagelse, spørgsmål eller bestillinger i forbindelse med etablissementsdrift og bygningsvedligehold osv.

Alt i alt håndterer vi alle de spørgsmål, forespørgsler eller forhold, som relaterer sig til den daglige etablissementsdrift og til det at administrere faciliteterne på de lokale

Om stillingen Du får en central og vigtig rolle som Ejendomsstyrelsens ansigt udadtil. Du er en del af de lokale repræsentanter og kontaktperson for brugerne på etablissementet. Her har du den daglige kontakt, skaber gode relationer og sikrer den gode oplevelse og service

Du servicerer, betjener og støtter Forsvarets brugere, eksterne leverandører og Ejendomsstyrelsen inden for administrative drifts-, planlægnings- og sikkerheds- samt udviklingsopgaver

Du skal dagligt betjene, vejlede og støtte de brugere, der kontakter etablissementspartnerelementet både personligt, på telefon eller via mail
Servicere brugerne i forhold til opgaver relateret til fysisk sikkerhed.
Opgaver med interne adgangs- og kodningsopgave på brik og nøgleadgang.

Herudover kan stillingen indeholde følgende arbejdsopgaver:
- Behandle bestillinger i forhold til etablissements- og teknisk drift
- Følge op på varemodtagelse af materiel- og leverandørydelser
- Kontrollere de bestilte drifts- og vedligeholdelsesopgaver
  • Varetage kontakten og koordinere bestillingsydelser med eksterne leverandører, kollegaer og andre samarbejdspartnere.
  • deltagelse i specifikke møder relateret til arbejdsopgaver.

Om dig Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse eller anden administrativ erfaring inden for kundeservice, bruger- og borgerhenvendelser eller lignende

Du kan også have en bred erfaring inden for indkøb eller serviceformidling samt være vant til at have kontakt med offentlige myndigheder.
Erfaring og kendskab til forsvaret vil blive foretrukket.

Skriftlige og mundtlige kommunikationsevner samt erfaring i anvendelse af it- værktøjer og Microsoft Office pakken er en forudsætning.
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til SAP DeMars

Åben kommunikation, løsningsorienteret tilgang, forståelse for processer og procedurer samt evnen til at samarbejde og rumme en hverdag er en vigtig del af din personlige værktøjskasse
- Administrere og forvalte brik- og nøglesystemer
  • Administrere arbejdstid.
  • Udarbejde og vedligeholde input til lokal informationsmateriale.

Du varetager også generel sagsbehandling samt dokumentations- og administrationsopgaver inden for området

Din vigtigste opgave er, at besvare tjenestestedets- og brugernes henvendelser og få Forsvarets faciliteter til at fungere for døgnberedskabet og brugerne. Fokus er på at servicere brugerne samt at støtte kollegaer i Ejendomsstyrelsen med lokalkendskab

Arbejdsstedet er Svanemøllens kaserne. Der vil forekomme opgaver på de øvrige adresser og der er mulighed for at en mindre del af arbejdet uden for normal arbejdstid
Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer inkl. Frokostpause.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet er du velkommen til at kontakte: Leder af Etablissementspartnerelement Linda Pedersen 40593270.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 7281 9521.

Ansøgningsfristen er den 16. april 2024. Samtaler forventes afholdt løbende.

Stillingen er til besættelse efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af motiverede fag- og videnfællesskaber.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

GENEREL INFORMATION


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

16.04.2024

Indrykningsdato 02.04.2024

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Videnskabelig assistent med erfaring indenfor dataindsamling og kvantitative metoder til forskning- og myndighedsbetjening

Statens Institut for Folkesundhed SDU, København, Region Hovedstaden
for 7 timer siden
I afdelingen for Sundhed og Sygelighed i Befolkningen ved Statens Institut for Folkesundhed (SIF), SDU er en etårig stilling som videnskabelig assistent ledig til besættelse snarest muligt. Ansættelsessted er Statens Institut for Folkesundhed, der ligger i København. Vi søger en videnskabelig assistent til at løse forsknings-, og myndighedsbetjeningsopgaver i samarbejde med instituttets forskere. Hovedopgaven vil være at indgå i en...

Google Ads ekspert til Ecommerce

The Hub, København, Region Hovedstaden
for 8 timer siden
Stilling: Google Ads-ekspert hos Nordic SculptEr du en erfaren specialist i Google Ads, der kan opsætte, finjustere og skalerer Google Ads kampagner? Nordic Sculpt søger en ekspert til at styrke vores online tilstedeværelse og optimere vores annonceringsindsatser. Jobbet er 100% remote.AnsvarsområderOpsætning og løbende optimering af Google Ads-kampagner.Analyse af kampagnedata og justering af strategier baseret på performance.Samarbejde med vores marketingmand for...

Kontorfunktionær til administrationsopgaver i Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet, København, Region Hovedstaden
for 9 timer siden
Brænder du for god sagsbehandling? og har du erfaringer med sagsbehandling og med ESDH-systemer? Så er du måske vores nye medarbejder i Intern Administration i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Om os I Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement er vi med til at skabe grundlaget for ministerens og regeringens beslutninger på sundhedsområdet og på indenrigsområdet. Intern Administration, hvor stillingen som kontorfunktionær med ansvar...