Brobygning til Fællesskaber - #372314

Fredericia Kommune


Dato: for 2 uger siden
By: Fredericia, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid

Er du vant til arbejde med frivillighed, seniorer og sociale indsatser? Er du god til samskabelse og tætte relationer? Og har du sans for projektudvikling?

Brobygning til Fællesskaber er en ensomhedsbekæmpende indsats under Medborgerskab og Brobygning i Senior og Sundhedsforvaltningen. Målgruppen er primært seniorer, der befinder sig i skrøbelige livssituationer – ofte præget af komplekse problemstillinger og svær ensomhed.

Sammen med borgeren skal du arbejde hen imod, at vedkommende bliver en del af et relevant frivilligt fællesskab, som øger livskvalitet, meningsfuldhed og styrker handlekompetencer.

Individuelle, tillidsskabende samtaler og følgeskab til aktiviteter er en del af den målrettede, men fleksible indsats, der skal styrke den enkeltes netværk.

Vi møder som oftest borgeren i eget hjem, hvor vi som samtalepartner opbygger relationer og tillid ud fra en samskabende og narrativt inspireret tilgang. Med fokus på borgerens ressourcer arbejder vi tværsektorielt og netværksorienteret med henblik på at matche den enkelte til civilsamfundets mangfoldige tilbud. Eller vi designer og udvikler fællesskaber, når vi ser nye potentialer spire. Det er afgørende for at kunne skabe resultater, at du har en god fornemmelse for, hvordan alle kan integreres i et fællesskab, og at du er indstillet på, at det i nogle tilfælde kan tage lang tid.

Det er også en stor del af arbejdet, at vi understøtter, faciliterer og sparrer med civilsamfundets små og store fællesskaber for at hjælpe inklusionen på vej. Du skal altså have mod på – og gerne erfaring med – at samarbejde med foreningslivet. Derudover er det vigtigt, at du har et skarpt øje for at kunne organisere bæredygtige indsatser. Det er et stort plus, hvis du har erfaring med projektudvikling og mindre fondsansøgninger.

I Brobygningsindsatsen er vi i en udviklingsproces, hvor vi i den kommende tid vil intensivere vores fokus på nye såvel som eksisterende samarbejdsrelationer i civilsamfundet. Vi forestiller os, at du vil få mulighed for at præge denne proces med dine erfaringer og faglighed – gerne fra frivilligt socialt arbejde.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Derimod er det et must, at du evner både at begå dig i den helt nære relation til mennesker i vanskelige livssituationer og samtidig kan fastholde et strategisk udviklingsperspektiv for indsatsen som helhed.

Konkrete arbejdsopgaver kan være

  • Følge op på henvendelser og besøge mennesker, der føler sig ensomme
  • Følge til og efter behov deltage i frivillige tilbud
  • Opdyrke og vedligeholde samarbejdsrelationer i civilsamfundet såvel som i kommunale funktioner
  • Udarbejde en kommunikationsplan og holde oplæg om indsatsen
  • Færdiggøre metodehæfte
  • Bidrage til afdelingens årsskrift
  • Bidrage til hverdagens forespørgsler, bookinger mv. i vores aktivitetshuse.

Faglige kvalifikationer

  • Bred viden om fysisk, psykisk og social sårbarhed blandt seniorer
  • Solidt kendskab til samtaleteknikker og relationsarbejde
  • Et godt indblik i tilbud på seniorområdet – både i civilsamfundet og i kommunalt regi
  • Erfaring med netværksbaseret arbejde
  • Forståelse for civilsamfundets strukturer såvel som politisk ledede organisationer.

Personlige kvalifikationer

  • Et nysgerrigt, empatisk og intuitivt sindelag
  • At kunne balancere mellem selvstændighed, selvledelse og en høj grad af inddragelse
  • At være god til at lede ”opad” og kommunikere
  • At være tålmodig og vedholdende
  • At kunne tænke utraditionelt og være risikovillig
  • Gode samarbejdsevner i forhold til både borgeren, civilsamfundet og professionelle indsatser.

Vi tilbyder

  • En tværfaglig arbejdsplads med dygtige, engagerede kollegaer
  • Mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdstiden
  • En arbejdsplads i udvikling
  • Et uformelt og humørfyldt arbejdsfællesskab med gode muligheder for sparring.

Du vil være den eneste medarbejder i denne funktion, men du vil blive en del af en lille afdeling med et stærkt team, hvor vi er gode til at drage nytte af hinandens erfaringer og faglighed.

Du vil få base i Seniorhuset I.P. Schmidt i Fredericia midtby, men din arbejdsplads er hele kommunen. Egen bil er derfor nødvendig.

Vil du vide mere
Kontakt leder af Medborgerskab og Brobygning Sussie Enghøj Bruun, 2211 3254.

Du kan orientere dig på vores hjemmeside: www.fredericia.dk

Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om fast stilling på 30 til 37 timer ugentligt – dette aftales individuelt med den rette ansøger. Aften og weekendarbejde kan forekomme, da der vil være et udbredt samarbejde med de frivillige, sociale tilbud i kommunen.

Tiltrædelse 1. juni 2024 – eller snarest muligt.

Ansættelsessamtaler
Afholdes 25., 26. eller 29. april 2024.

Ansøgningsfrist
19. april 2024.

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis samt øvrige relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk


Frist: 19-04-2024, 16:59 Jobkategori: Handicap, Psykiatri, Social og Sundhed Stillingsbetegnelse: Socialfaglig medarbejder

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Elektriker med 'Pas på banen' kursus søges!

Viktech P/S - Fredericia, Fredericia, Region Syddanmark
for 15 timer siden
Kan du sikre at strømmen flyder uden selv at gå i stå? og har du taget kurset 'Pas på banen', så læs endelig videre. Vi søger en uddannet elektriker til Ringsted, som skal arbejde som banetekniker. Dvs at du skal lave eltavler på banen. Ansøg nu og lad os sørge for, at alt kører på skinner- Bogstavelig talt! Opstart hurtigst...

Entusiastisk køkkenmedhjælper søges til 32 timer til teamet på Ryes Kaserne, Fredericia.

Forsvarets Kantine & Rengøring Ryes Kaserne, Fredericia, Region Syddanmark
for 5 dage siden
Er du klar til at tage del i en madrevolution, hvor uforglemmelige madoplevelser er i centrum? Hos Forsvarets Kantiner er vi kreative omkring gastronomi og bæredygtighed, og vi søger en køkkenmedhjælper, der vil være med til at skabe en sund arbejdsplads med grønne måltider, der får vores medarbejdere og gæster til at savle! Om os Vi er en motiveret og...

Sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær til Lokalpsykiatrien Fredericia

Lokalpsykiatri Fredericia, Fredericia, Region Syddanmark
for 1 uge siden
Uddannet sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær til Lokalpsykiatrien Fredericia Nu har du chancen for at blive del af et mindre sekretærteam i udvikling Vi søger en ny kollega snarest muligt. Det er et ufravigeligt krav, at du er lægesekretæruddannet eller sundhedsadministrativ koordinator (SAK). Optimalt ønsker vi os en kollega, der har erfaring inden for psykiatri og kender EPJ-Syd. Vores mål er,...