Bioanalytiker/laborant til Lægemiddel- og misbrugsanalytisk enhed, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - #372170

Bispebjerg Hospital


Dato: for 2 uger siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Vi søger en dynamisk, motiveret og arbejdsom kollega til at indgå i et spændende og unikt tværfagligt samarbejde om misbrugsstoffer og lægemidler. LME består af en kemiker, en overbioanalytiker, en bioanalytiker, en speciallæge og selvfølgelig så dig!

Vi søger en nysgerrig bioanalytiker snarest. Stillingen er fast, på 37 timer ugentligt og vagtfri.

Har du interesse for- og erfaring med massespektrometri og væskekromatografi – eller mod på at lære det? Så er du måske vores nye kollega. Selvom du måske aldrig har arbejdet med disse spændende metoder, så kan vi hurtig lære dig op!

Vi vægter tværfaglighed og udvikling højt. Vi ser gerne, at du kan og vil håndtere dine opgaver på egen hånd, når du er oplært i sektionen.

Dine primære arbejdsopgaver vil eksempelvis være:

  • Daglige rutineanalyseopgaver og svarafgivelser
  • Udførelse af fastlagte kvalitetsopgaver (intern og ekstern) samt validering
  • Vedligeholdelse af teknisk udstyr i samarbejde med afsnittets bioanalytikere og kemikere
  • Kontakt til leverandører i forbindelse med service af udstyr
  • Bidrage med udviklingsarbejde om nye lægemiddelanalyser
  • Indkøringsopgaver ved implementering af nyt analyseudstyr
  • Deltagelse i blodprøvetagning på morgenrunder
Vi vægter højt at du

  • Er omhyggelig, systematisk og struktureret
  • Søger høj kvalitet for det arbejde du udfører
  • Ønsker at planlægge dine opgaver
  • Har gode samarbejdsevner
  • Har erfaring med at arbejde i Excel
  • Er omstillingsparat og pragmatisk
  • Har arbejde eller kender til at arbejde i et akkrediteret laboratorium, da vi er DANAK akkrediteret efter ISO 15189
  • Søger og behersker konstruktiv kommunikation, da du skal arbejde tæt sammen med sektionens øvrige faggrupper
Vi kan tilbyde dig en spændende hverdag med både rutine og nye arbejdsopgaver, undervisning, involvering i analyseudvikling og medansvar for planlægning af din egen hverdag.

Lyder det godt? - så søg inden ansøgningsfristen d. 30. april 2024. Vi tager løbende samtaler så tøv ikke med at søge!

Klinisk Biokemisk Afdeling – en voksende og spændende afdeling

Vores afdeling yder døgnservice til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Københavns praktiserende læger/speciallæger, psykiatrien og flere private hospitaler. Vi afgiver godt 10,5 millioner analysesvar årligt og flyttede i januar 2020 ind i nye laboratorielokaler med nyt apparatur. Vi har desuden en forskningsgruppe og dyrestald og varetager undervisning af bioanalytikerstuderende, medicinstuderende og læger i speciallægeuddannelse indenfor klinisk biokemi og farmakologi. Afdelingen har cirka 140 ansatte, hvoraf de ca. 80 er bioanalytikere. Aldersmæssigt spænder vi fra de helt nyuddannede til det grå guld, som alle er klar til at tage imod en ny kollega.

Du kan læse mere om afdelingen på: www.bispebjerghospital.dk/kba.

Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Overbioanalytiker Ditte Hermann på telefon: 29 27 80 01

Speciallæge Nicolai J. Wewer Albrechtsen: 21 70 08 80

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge medmindre andet aftales. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, indeholdende eksamenspapirer, autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Skadeservicemedarbejder til opgave ved Børsen mv.

MOMENT A/S, København, Region Hovedstaden
for 9 timer siden
Om jobbet: Vi tilbyder dig lige nu mulighed for at komme til, at arbejde for en af Nordens førende virksomheder indenfor skadesservice, industri- og ejendomsservice. Her er hverdagen varierende, og der er aldrig to dage, der er ens. Din hverdag hos virksomheden vil bestå af varierede opgaver indenfor skadeservice, hvor du f.eks. skal kunne hjælpe til med den store brand der har...

Få en unik oplevelse - bliv praktikant hos Folketingets repræsentant ved EU

Folketingets administration, København, Region Hovedstaden
for 11 timer siden
Har du lyst til at lære en masse om EU-politik og samtidig udfordre dig selv fagligt og personligt, så læs videre her. Folketingets faste repræsentant ved EU søger en praktikant i efteråret 2024 til enheden i Bruxelles, hvor der venter en spændende og særlig periode i efteråret med et nyvalgt Europa-Parlament og starten på en ny mandatperiode for Kommissionen. Dine...

To engagerede pædagogmedhjælpere til vuggestuen Akvariet på Østerbro

Københavns Kommune, København, Region Hovedstaden
for 14 timer siden
Vil du være med til at videreudvikle vores vuggestue, hvor vi lægger vægt på omsorg, tryghed og trivsel, og hvor der både er fokus på det enkelte barn og børnegruppens trivsel, så er det dig, vi søger. Vuggestuen Akvariet er normeret til 60 børn fordelt på fem stuer. Vi er fire voksne på hver stue til 13 børn og er...