SPS-vejleder - #372162

Københavns VUC


Dato: for 2 uger siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
KVUC søger SPS-vejleder til barselsvikariat

Brænder du for at gøre en forskel for unge og voksne med funktionsnedsættelse, der drømmer om at fuldføre en ungdomsuddannelse?

KVUC søger en imødekommende og selvstændig SPS-vejleder med gåpåmod, som mener at empati, ro og humor er vigtige elementer i arbejdet med at støtte vores kursister med en psykisk funktionsnedsættelse. Kursisterne er i gang med at færdiggøre deres uddannelse på en af KVUC’s mange uddannelsestilbud.

Om dig

  • Du har flair for og lyst til at arbejde med kursister med psykisk funktionsnedsættelse
  • Du evner at holde hovedet koldt og arbejde struktureret i en til tider travl hverdag
  • Du er relationelt kompetent og i stand til at håndtere kursister med forskellige behov og diagnoser
  • Du har yderst gode samarbejdsevner og kan indgå i et team, men evner også at administrere og håndtere egen arbejdsdag.
Vi ser helst at du er nyuddannet og har erfaring med målgruppen fra tidligere beskæftigelse.

Du skal derudover være indstillet på at afholde støttesamtaler med kursister i tidsrummet 09.00-17.00 hver dag.


Dine arbejdsopgaver

Den primære arbejdsopgave er afholdelse af støttesamtaler med kursister, der har psykisk funktionsnedsættelse, i løbet af en uge bliver det til ca. 70 % af dine arbejdstid. Samtalerne tager udgangspunkt i kursisternes individuelle behov, og skal understøtte kursisterne kognitivt, socialt og følelsesmæssigt igennem hele deres uddannelsesforløb på KVUC. Vi tilbyder fleksibel støtte, dvs. støttesamtalerne kan foregå som fysisk afholdte møder eller onlinemøder via telefon, Teams etc.

I støttesamtalerne skal du bl.a. støtte kursisterne i:

  • Strukturering af en hverdag med studier, lektielæsning og specifikke opgaver
  • Mundtlighed i forbindelse med oplæg samt den mundtlige eksamensform
  • At træne studieteknikker som skal give overblik og struktur over pensum inden eksamen
  • At etablere kontakt til og kommunikere med undervisere, medarbejdere og medstuderende
  • At få overblik over diverse tilmeldinger i forbindelse med skolen og brug af interne kommunikationsplatforme
  • At forstå og håndtere forventninger og krav, samt kursistens egne reaktioner på situationer i forbindelse med uddannelsen
  • Selvomsorg og selvforståelse
  • At kunne mestre egne udfordringer.
Om KVUC

På KVUC leverer vi uddannelser, der er livsforandrende for den enkelte og værdiskabende for samfundet. KVUC er Københavns største voksenuddannelsescenter med 300 medarbejdere og mere end 6.000 kursister (2.200 årskursister). Vi tilbyder fleksible og kompetencegivende uddannelse til unge og voksne på 9.-10. klasses og gymnasialt niveau. Vores uddannelser udbydes både som holdundervisning og som individuel online-undervisning. KVUC er en selvejende uddannelsesinstitution under staten og den største enkeltstående leverandør af studerende til Københavns Universitet.

KVUC sikrer adgang til uddannelse og beskæftigelse til unge og voksne, der af mange forskellige årsager ikke er gået den lige vej igennem uddannelsessystemet, og for hvem det at gennemføre en uddannelse kan være en stor personlig udfordring.

To år efter afsluttet HF-uddannelse fra et VUC er 9 ud af 10 i beskæftigelse eller i gang med en ordinær uddannelse, særligt til pædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske og socialrådgiver. Det på trods af at HF-kursisterne på VUC i højere grad har ufaglærte forældre og lavere karakterer i dansk og matematik fra grundskolen end en gennemsnitlig ungdomsårgang, og over halvdelen er tidligere faldet fra en anden ungdomsuddannelse. Almen voksenuddannelse (AVU) er med til at forbedre almene studiekompetencer for kursister, som har en svag uddannelsesbaggrund og svag arbejdsmarkedstilknytning.

KVUC ligger midt i København og er præget af storbyen, dens liv og befolkning. Du kan læse mere om KVUC på vores hjemmeside www.kvuc.dk.

Vi tilbyder

Et spændende og berigende job, hvor du bliver en del af et team, der stræber efter at gøre en forskel for kursisterne på KVUC. Vi giver både stort ansvar, frihed og mulighed for, at du kan sætte dit eget præg på vores kursisters uddannelsesforløb. Vi arbejder inden for fleksible rammer, så arbejds- og privatliv kan hænge sammen. Der kan dog være perioder med overarbejde, men med mulighed for flextid.

Du bliver ansat i SPS-enheden, der består af 7 SPS-vejledere samt vores SPS-administrator med kontor i Vognmagergade 8.

Løn- og ansættelsesforhold efter kvalifikationer og gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centraladministration.

Vil du vide mere?

Hvis du er interesseret i at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte studiechef Sine Münchow på 82326612 eller mail [email protected]

Ansøgning samt CV og uddannelsesbevis skal være os i hænde senest d. 21.4.24.

Ansættelsessamtaler vil finde sted snarest herefter. Stillingen ønskes besat d.1.8.24.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Gummiged leder efter maskinfører - til fast stilling

Manflex ApS, København, Region Hovedstaden
for 9 timer siden
Vi har en kunde, der leder efter en maskinfører til at fylde lastbiler, med gummiged.  Opstart hurtigst muligt.   Mødetid er 07.00 og sluttid er 15.30, kortere fredag.Projektet er ikke tidsbegrænset, men et forløb hvor du ansættes hos Manflex, med mulighed for fastansættelse efter prøvetid.   Det er et rigtigt fint sted, som Manflex kan stå inde for. Et lille...

Servicemedarbejder søges i Aarhus og omegn

Serwiz, København, Region Hovedstaden
for 10 timer siden
Servicemedarbejder søges til vores Ad-hoc afdeling i Hinnerup Er du engageret, positiv og vil du være med til at gøre en forskel, så er det måske dig vi leder efter. Vi søger en erfaren servicemedarbejder til rengøring i vores Ad-hoc afdeling, til en fuldtidsstilling på 30-37 timer om ugen. Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet i tidsrummet fra kl. 07.00-17.00 mandag...

Computational researcher / PhD trainee wanted at the Center for Health Data Science

Københavns Universitet, København, Region Hovedstaden
for 15 timer siden
Faculty of Health and Medical Science University of Copenhagen The Center for Health Data Science (HeaDS), Faculty of Health and Medical Science, University of Copenhagen has an opening for a junior data scientist interested in health data science, bioinformatics and generative machine learning. The contract will cover 4 (1+3) years of employment, the first year as a research assistant, followed...