Sygeplejerske til F-ACT team, Psykiatrien Øst, Distriktspsykiatrien Køge - #371881

Region Sjælland


Dato: for 2 uger siden
By: Køge, Region Sjælland
Kontrakttype: Fuld tid

Skal du med på vores hold i en weekend- og vagt-fri stilling? Vi søger en sygeplejerske til vores F-ACT team som dækker Køge kommune.

Sætter du det gode patientforløb i centrum og er høj faglighed vigtig for dig? Brænder du for implementering og udvikling? – så er her en unik mulighed!

Gennem de seneste år har vi indført F-ACT teams i behandlingsarbejdet i Distriktspsykiatrien Køge, og vi er nu godt i gang. Som sygeplejerske hos os vil du derfor komme til at deltage i den fortsatte udvikling af arbejdet i et F-ACT team, herunder at bidrage til misbrugsbehandlingen af nogle af vores dobbeltdiagnosepatienter, når vi til september skal begynde at varetage den behandling også. Er du sygeplejerske og finder dette interessant, hører vi gerne fra dig. Vi søger som udgangspunkt en kollega på fuldtid, men har du andre ønsker, går vi gerne i dialog om dette.

F-ACT er en metode for ambulant psykiatrisk behandling, der har en fleksibel tilgang til patienterne med udgangspunkt i, hvor de er i deres sygdomsforløb. Der tilbydes intensiv behandling i perioder, hvor der er brug for det, og det nedjusteres til individuel tilpasset standardbehandling, når patienten har det bedre igen.

Patienten tilknyttes et tværfagligt team (F-ACT team) bestående af 3-4 sygeplejersker, 1 læge, 1 psykolog, 1 socialrådgiver, 1 ergoterapeut, 1 peermedarbejder samt 1 sekretær.

Hvem fra teamet, der bedst kan hjælpe i den aktuelle situation, vurderes løbende. I perioder vil der være flere, der samarbejder om behandlingen. Målet er, at alle patienter får den rette behandling, og at behandlingen kan være intensiv i de faser, hvor der er behov for det

F-ACT teamet er geografisk placeret i Køge, og forankret i Distriktspsykiatrien Køge. Vi er et ambulant behandlingstilbud, som modtager borgere over 18 år fra Køge, Solrød, Greve, Faxe og Stevns kommuner til udredning og behandling. Der er i alt 3 F-ACT teams og 1 OPUS team i Distriktspsykiatrien i Køge.

Hvad giver vi og F-ACT dig

Du får mulighed for at ’specialisere’ dig i patientgruppen og gøre en forskel. F-ACT metoden er stadig ny hos os, men teamet er godt på vej. Der er løbende undervisning og sparring teamene imellem, og med stabsmedarbejdere, som har udviklet og arbejdet med FACT de senere år. Du får sammen med resten af teamet en rolle i implementering og udviklingen af behandlingstilbuddet her hos os. Du er medansvarlig for tilrettelæggelse af patientforløb, og du skal varetage selvstændige individuelle patientsamtaler i hjemmet eller ambulatoriet. Vi arbejder med en recovery orienteret tilgang til patienterne og vi vægter arbejdsmiljø og trivsel højt.

Hvad forventer vi af dig?

Du skal have forståelse for målgruppens kompleksitet og være god til at møde patienterne, der hvor de er og have blik for deres ønsker og behov.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og samtidig være en del af og bidrage til teamet. Du har lyst til og gerne erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Du skal kunne planlægge egen arbejdstid og prioritere dagens opgaver.


Vi søger sygeplejerske

  • Med bred psykiatrisk erfaring af minimum 2 års varighed
  • Gerne erfaring fra arbejdet med dobbeltdiagnosebehandling
  • Gerne med specialuddannelse i psykiatri (ellers er der mulighed for at få uddannelsen på sigt)
  • Gerne med erfaring fra arbejde i F-ACT team, eller anden ambulant psykiatri
  • Som selvstændigt kan planlægge og strukturere sit arbejde
  • Som besidder gode samarbejdsevner og er motiveret for aktivt at udvikle behandlingen og afsnittets læringsmiljø
  • Som forstår betydningen af aktivt at medinddrage patienten, de pårørende og øvrige relevante samarbejdspartnere i behandlingen
  • Som forholder sig reflekterende til egen og kollegaers praksis
  • Med forståelse for vigtigheden af dokumentation og gerne erfaring med at arbejde i Sundhedsplatformen
  • Med kørekort til bil

Vi tilbyder en arbejdsplads

  • Med en dynamisk og engageret personalegruppe, hvor vi passer godt på hinanden
  • Hvor supervision, trivsel og et godt arbejdsmiljø prioriteres højt
  • Med gode muligheder for faglig udvikling, kollegial sparring og tværfaglige konferencer
  • Med både fælles- og lokal introduktion til alle væsentlige områder samt mentorstøtte
  • Høj grad af selvstændighed og mulighed for at være med til at tilrettelægge sin hverdag
  • Med plads til forskelligheder og hvor der er ”højt til loftet”
  • Med en recovery orienteret tilgang
  • Med tilfredse patienter
  • Med distriktsbiler

Ansøgningsfrist: d. 14.4.2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i løbet af uge 16.

For yderligere oplysninger kan der rettes henvendelse til oversygeplejerske Pia Kjær på tlf eller mail.


Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

STARK Køge søger medarbejder til Lager/Logistik.

STARK Danmark A/S, Køge, Region Sjælland
for 11 timer siden
Ønsker du et arbejde, hvor du yder en høj service og sikrer en optimal håndtering af varer? Og har du fokus på fakta og detaljer, samtidig med at du opretholder en positiv og kundefokuseret attitude? Så er dette din mulighed for at gøre en forskel som Lagermedarbejder hos STARK. Lagermedarbejderen der sikrer et salgsklart lager I stillingen som Lagermedarbejder vil...

Sektionsleder til Køge Kommune

Køge Kommune, Køge, Region Sjælland
for 2 dage siden
Erfaren sektionsleder med juridisk ekspertise i myndigheds- og vejlovsområdet søges til afdeling i Vej, Park og Byrum Køge Kommune har gennem en årrække satset kraftigt på vækst og udvikling. Det har allerede resulteret i store infrastrukturprojekter som udvidelse af Køge Bugtmotorvejen til 4 spor og etablering af København–Ringstedbanen med Køge Nord Station. Derudover er Region Sjællands Universitetshospital godt på vej...

Søger du fast job inden for det grønne – så led ikke længere…!

Sjællands Vikarservice ApS, Køge, Region Sjælland
for 1 uge siden
For kunde i Køge søger vi grønne fingrer til pleje og vedligeholdelse af grønne områder, så som græsslåning, lugning, hækkeklip og lignende opgaver. Din baggrund og indgangsvinkel til jobbet kan være mange, men vigtigst er, at du har lyst til at udføre de typer af opgaver og kan arbejde i teams, da jobbet er baseret på teamwork og frihed under...