Product Manager - #371240

Clever A/S


Dato: for 2 uger siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid

Hos Clever sætter vi brugeren i førersædet og former fremtidens e-mobilitetsløsninger, så det er nemt at vælge elbilen til. Vi arbejder for at accelerere fremtidens bæredygtige omstilling ved at levere opladning der, hvor behovet er – på farten, hjemme i carporten eller hos det danske erhvervsliv. Det gør vi ved at levere enkle, innovative, og relevante løsninger, der er designet til at inspirere og begejstre mennesker. Inddragelse af brugere, kunder og samarbejdspartnere er derfor en naturlig del af den måde, vi arbejder på.  

I Clevers kommercielle produktteam søger vi nu en produktmanager til at styrke og udvikle vores produkter, der sammen med vores team skal skubbe på for at accelerere omstillingen til elbiler i Danmark.  

Dine opgaver og primære ansvarsområde 
Du vil udvikle Clevers produktportefølje til dit respektive segment: enten privat- eller erhvervskunder. Derved vil du også naturligt sikre, at vores produkter matcher vores kunders behov, er tilpasset markedet og danner fundament for Clevers formål, både kommercielt og med fokus på, at kundeoplevelsen er i højsædet. Du vil i rollen have stor frihed til at forme vores fælles fremtid. 

Vores formål giver genklang, og du kan se dig selv i vores måde at gøre tingene på, og du har lyst til at udfordre det. At vi har skyhøje ambitioner på vores medmenneskers vegne, skræmmer dig ikke. 

Mere specifikt vil du:  

  • Være meddriver på at sætte retningen for Clevers fremtidige produktunivers

  • Agere projektejer på produktudviklingsprojekter 

  • Sikre implementeringen og kommunikationen af nye produkter internt og eksternt

  • Sparring med kundevendte og -inddragende teams, partnere og kunder 

  • Analysere og forstå e-mobilitetsmarkedet – herunder konkurrenter, produktpositionering og bevægelserne 

  • Agere bindeled mellem produktudvikling og produktmarketing 

  • Drive løbende forbedringer af eksisterende processer

 

Vores ønsker til vores nye kolleger 
Vi leder derfor efter dig, der kan kombinere et stærkt kunde- og brugerperspektiv med et kommercielt mindset og ikke er bange for at springe ud af helikopteren og smøge ærmerne op, når der er behov for det. Du brænder for dine produkter og har minimum 2-3 års erfaring, med product management, både fysiske og digitale produkter. Ideelt set har du erfaring med andre abonnementsprodukter. 

Din begejstring og nysgerrighed smitter af på dine kolleger, kunder og partnere, og du finder det let at få mennesker omkring dig med på rejsen mod en lysere fremtid. 

Du ved, hvordan man positionerer produkter optimalt i et marked og forstår sammenhængen mellem markeds- og konkurrentindsigt, produktudvikling, produktmarkedsføring og salg. Og så er det vigtigt, at du forstår, at du som produktmanager skal levere services og produkter, der løser håndgribelige problemer. 

Derudover håber vi på, at du: 

  • Udviser klar empati og samarbejdsvilje over for dine kolleger og vores partnere, og generelt er nysgerrig på verden omkring dig 

  • Har stærke kommunikations- og samarbejdsevner 

  • Trives som holdspiller, men kan arbejde selvstændigt 

  • Er ambitiøs i din tilgang til at sikre, at vores produkter hjælper og løser problemer for mennesker 

  • Evner at arbejde i en dynamisk og foranderlig verden og tør afprøve nye idéer 


Send os din ansøgning og lad os gerne vide, om du er mere interesseret i BTC eller BTB og hvorfor du brænder for dit felt.
 

Ingen hierarkier eller solosejre i Clever 
Hos Clever ser vi os selv mere som en organisme end som en organisation. Vi arbejder alle for at nå samme fælles mål – og så nytter det ikke, at vi arbejder hver for sig, i hver vores retning. Derfor finder du ingen solosejre eller hierarkier i Clever. Vi har heller ikke afdelinger og ledere i traditionel forstand. Vi hører hver især til ét team, men derfra arbejder vi frit sammen på kryds og tværs for at nå vores mål. Det kalder vi medledelse. 

I Clever bruger vi derfor vores energi på at ansætte kloge, inspirerende, empatiske mennesker, der sammen kan finde den smarte vej og se verden fra nye vinkler. Undervejs siger vi nej til kandidater, der måske har de rette faglige kvalifikationer, men ikke har de menneskelige kvaliteter, som vi synes, er vigtige. For der skal være ligevægt mellem hjerte og hjerne i alt vi gør. 

Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos Clever på: www.clever.dk/velkommen 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=752bdbca)

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Sr. Data Consultant for our fast-growing Insights & Data team

Capgemini, København, Region Hovedstaden
for 10 timer siden
Join our fast-growing Insights & Data practice as a Data Engineer | Cloud Engineer to develop your consulting skills and break the boundaries of data engineering while living your best work life. At Capgemini, we deliver end-to-end solutions within all areas of IT and advanced analytics to help solve major challenges for our clients in the private and public sector....

Få en unik oplevelse - bliv praktikant hos Folketingets repræsentant ved EU

Folketingets administration, København, Region Hovedstaden
for 12 timer siden
Har du lyst til at lære en masse om EU-politik og samtidig udfordre dig selv fagligt og personligt, så læs videre her. Folketingets faste repræsentant ved EU søger en praktikant i efteråret 2024 til enheden i Bruxelles, hvor der venter en spændende og særlig periode i efteråret med et nyvalgt Europa-Parlament og starten på en ny mandatperiode for Kommissionen. Dine...

Lagermedarbejder

RANDSTAD A/S, København, Region Hovedstaden
for 13 timer siden
Har du sans for logistik, og kan du lide at køre truck? Så er det dig, Randstad søger!For en virksomhed i Hvidovre søger Randstad en lagermedarbejder til et Try and Hire forløb. Virksomheden tilbyder produkter og løsninger inden for ventilation og indeklima, som bliver solgt til entreprenører og grossister.  ¤om stillingenDu bliver en del af lagerteamet, hvor dine arbejdsopgaver vil...