Ambitiøs, erfaren og anerkendende leder der brænder for drifts- og personaleledelse - #366200

Skat


Dato: for 3 uger siden
By: Tønder, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid

Brænder du for faglig ledelse, driftsledelse og arbejdet i en professionel ledergruppe? Er du en dygtig og engageret personaleleder, og evner du at inspirere dine medarbejdere til løbende udvikling og optimering af opgaver og processer?

Så er det måske dig, vi søger, til en af vores enheder i Tønder, der håndterer henvendelser fra borgere og virksomheder.

En spændende og travl hverdag
Du tilbydes en spændende og udfordrende hverdag i en travl organisation. Her er engagement og sans for kvalitet omdrejningspunkt for løsningen af en vigtig samfundsopgave – nemlig at sikre, at så mange som muligt betaler deres gæld til det offentlige. Hos os får du mulighed for at udfolde din organisatoriske forståelse og sætte dine kompetencer i spil, ligesom du vil arbejde tæt sammen med den øvrige ledergruppe i fagområde Borger- og virksomhedskontakt.

Du får mulighed for at bidrage til en bred vifte af ledelsesopgaver. Politisk forståelse og samarbejde på tværs i Gældsstyrelsen er nøglen til at finde de gode løsninger.

Lidt om os
Gældsstyrelsens arbejde er interessant, udviklende og meningsfuldt, fordi det har stor bevågenhed både politisk og i offentligheden. Hos os i fagområdet Borger- og virksomhedskontakt, er det at sikre en nem vej og kontakt ind i Gældsstyrelsen. Vi håndterer alt fra både telefoniske og skriftlige henvendelser til håndtering af afgørelser, klager, aktindsigt m.v.

Fagområdet har ansvaret for den samlede værdikæde i forbindelse med kommunikation med borgere og virksomheder, herunder at varetage og udvikle Gældsstyrelsens eksterne kommunikation for samtlige fagområder.

Vi søger en funktionsleder til en af 7 enheder i vores kontaktcenter, hvor vi løser opgaver med henvendelser fra borgere og virksomheder som har gæld til det offentlige. Kontaktcentret varetager flere forskelligartede opgaver med en klar hovedvægt på telefonisk kontakt med borgere og virksomheder bl.a.:

  • Besvarelse af telefoniske henvendelser fra borgere/virksomheder vedrørende håndtering af gæld til det offentlige
  • Besvarelse af skriftlige henvendelser
  • Lettere sagsbehandling i forbindelse med inddrivelsesprocesser
  • Yde faglig vejledning og høj service til borgere og virksomheder.

Vi er en enhed der løfter i flok og griner med hinanden. Enheden består af 25 medarbejdere, der varetager en bred portefølje af opgaver, hvor vi hjælper vi hinanden og samarbejder på tværs.

Du bliver en del af et ambitiøst ledelsesteam og får kolleger, som kan give dig faglig og ledelsesmæssig sparring.

Ansvar og opgaver
Dine ledelsesopgaver vil spænde bredt opgavemæssigt. Du får en afvekslende hverdag og berøring med en bred vifte af samarbejdspartnere både internt på lokationen og på tværs i fagområdet. Du vil referere til underdirektøren i Borger- og virksomhedskontakt og indgå i fagområdets ledergruppe.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Personaleledelse; herunder 1:1 medarbejdersamtaler, enhedsmøder, trivsel, opfølgning og at være sparringspartner for engagerede og dygtige medarbejdere
  • Driftsstyring; herunder sikre stabil og effektiv drift med høj faglighed i fokus
  • Tage ansvar for at udvikle og styre planlægning og prioritering i enheden, samt nå de opstillede mål for både enheden og Gældsstyrelsen ved bl.a. at være med til at skabe sammenhæng mellem overordnede strategier og opgaverne i enheden

Vi tilbyder dig dermed udfordrende opgaver med en høj grad af selvstændig arbejdstilrettelæggelse, og du vil opleve dygtige og ansvarsbevidste lederkolleger og medarbejdere. Du bliver en del af en arbejdsplads, som lægger vægt på udvikling, god trivsel og en uhøjtidelig omgangstone.

Om dig
Vi søger en stærk og anerkendende lederprofil med relevant uddannelse eller baggrund. Du har samtidig stor interesse og forståelse for arbejdet i en politisk organisation og du:

  • Motiveres af at skabe en god balance mellem driftsstyring, optimering og personaleledelse
  • Sætter en ære i at skabe fremdrift og synliggøre det via struktureret opfølgning og rapportering
  • Er udadvendt, kommunikerende og søger samarbejde på tværs
  • Har en både anerkendende, tydelig og autentisk tilgang i din lederrolle
  • Kan være med til at identificere fremtidige kompetencebehov og sikre den nødvendige udvikling af medarbejderne

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har et solidt kendskab til reglerne om offentlig forvaltning. Vi forventer, at du har erfaring som leder og ser gerne, at denne er opnået i en større, måske politisk, organisation eller, at du har erfaring med henvendelsesområdet f.eks. fra et callcenter og med gældsinddrivelse f.eks. fra en kredit- eller inkassoafdeling.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis senest den 7. april 2024. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte underdirektør Kristian Ryom på telefon 7237 5940.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 15 Evt. anden samtale forventes afholdt i uge 16. Hvis du går videre til anden samtale, skal du afsætte tid til en personprofilanalyse samt en logisk test.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi en straffeattest samt referencer. Forud for ansættelse i Gældsstyrelsen foretager vi altid restancetjek for så vidt angår gæld til det offentlige.

Tiltrædelse pr. 1. juni 2024 eller efter individuel aftale.

Stillingen er klassificeret i lønramme 36. Stillingen besættes på overenskomstvilkår.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Pioner Alle 1, 6270 Tønder.


Om Gældsstyrelsen

’Alle skal betale deres gæld til offentlige – og vi skal gøre det let for dem.’

Gældsstyrelsen skal sikre, at så mange som muligt betaler deres gæld til det offentlige. De penge, der kommer ind, bidrager til det danske velfærdssamfund. Den vigtigste opgave for os frem mod 2030 er at bremse gældsudviklingen. Det er afgørende for den almene retsfølelse og sammenhængskraften i samfundet, at alle betaler det, de skylder til fællesskabet.

Borgere og virksomheder skal møde en åben og kommunikerende styrelse, som tager dialogen i øjenhøjde og evner at gøre det komplekse forståeligt. Derfor lægger vi vægt på at have dygtige og motiverede medarbejdere, som med høj faglighed forstår at balancere samarbejde og service med myndighedsrollen. Vi tager ansvar, og vi samarbejder om den samlede opgave og i de daglige beslutninger.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Gældsstyrelsen på www.gaeldst.dk.

Gældsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Stillings-ID 178519
Application due 07-04-2024
Start date 01-06-2024
Workplace Pioner Alle 1, 6270 Tønder
Contact Kristian Ryom Underdirektør

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Salgsleder

REMA 1000, Tønder, Region Syddanmark
for 6 dage siden
Bliv en del af et værdibaseret discountkoncept Søg stillingen som salgsleder i REMA 1000 Skærbæk I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét fælles mål – nemlig at vi vil være bedst til at drive dagligvarebutik i Danmark. Det vigtigste element i den mission er engagerede kolleger, som elsker at gøre en forskel i deres job. Som...

Kvalitetsingeniør

Hydro, Tønder, Region Syddanmark
for 2 uger siden
Hydro Extrusions er et af verdens førende selskaber indenfor ekstrudering af aluminium, som tæller omkring 100 produktionsanlæg i 40 lande, og beskæftiger 20.000 mennesker. Gennem vores unikke kombination af lokal ekspertise, globalt netværk og uovertrufne F&U-muligheder kan vi tilbyde alt fra standard profiler til avanceret udviklingsarbejde og produktion til de fleste brancher. Siden 1905 har Hydro omdannet naturressourcer til værdifulde...

Køkkenmedhjælper søges til Hotel Tønderhus

Hotel Tønderhus ApS, Tønder, Region Syddanmark
for 3 uger siden
Vi søger i øjeblikket en køkkenmedhjælper til vores køkken. Du har erfaring med køkkenarbejde fra restaurant eller hotel, og kan tiltræde i stillingen med det samme. Jobbet består i at forberede til vores aftenmenu, og hjælpe under service. Mødetiden starter oftest kl. 15:00.   Vi tilbyderEn spændende arbejdsplads bestående af et ungt og fagligst stærkt team.God løn og ordnede forhold.Mulighed...