Er du Nyborg Kommunes nye social- og sundhedsassistentelev? - #365139

Nyborg Kommune - Sundhed og Ældre


Dato: for 3 uger siden
By: Nyborg, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid

Nyborg Kommune søger social- og sundhedsassistentelever med opstart på hovedforløbet juni 2024. 

I Nyborg Kommune har vi fokus på at skabe gode rammer for din uddannelse. Som elev bliver du en del af et stærkt arbejdsfællesskab og et inspirerende læringsmiljø, hvor din udvikling er i fokus, og hvor du hver dag er med til at gøre en forskel, sammen med borgerne.

Vi inviterer dig indenfor i de daglige refleksioner og faglige drøftelser, hvor du kan sætte din uddannelse og faglighed i spil med plads til nysgerrighed og undren med afsæt i vores fælles kerneopgave: "SAMMEN med borgeren skaber vi mulighed for et sundt, aktivt og værdigt liv".

Som elev i Nyborg Kommune oplever du et tæt samarbejde med praktikvejleder, uddannelseskoordinator, daglig leder og kollegaer, som alle tager aktiv del i din uddannelse, sammen med dig.

Social- og sundhedsassistentuddannelsen (SSA) er en erhvervsuddannelse, som derfor veksler mellem skoleperioder og oplæring.

Vores forventninger til dig er, at du:

  • Er uddannelsesparat og tager ansvar for din egen uddannelse
  • Er fagligt motiveret til at løse dine opgaver i tråd med den fælles kerneopgave
  • Er engageret og nysgerrig på faget ved at opsøge viden både teoretisk og praktisk
  • Indgår aktivt i arbejdsfællesskabet ved at være mødestabil og bidrage til arbejdsglæde
  • Overholder de gældende adgangskrav (læs mere om adgangskravene på http://sosufyn.dk/ansoegning/ eller kontakt en vejleder på [email protected])
  • Har søgt optagelse på Sosufyn via www.optagelse.dk

Opstart af uddannelsen:
Opstarten er individuel i forhold til, om du er vurderet til få afkortet din uddannelse.
Som SSA i Nyborg Kommune kan du vælge, om du ønsker at gå på Social- og Sundhedsskolen i Odense eller Svendborg.

Du søger om at blive voksenelev:
Er du 25 år eller derover, har du mulighed for at få voksenelevløn, hvis du har et års relevant erhvervserfaring med opgaver inden for pleje- og omsorgsområdet til voksne med mindst 24 timer pr. uge i gennemsnit inden for de seneste 4 år.

Ansøgningsskemaet til voksenelevløn kan hentes på www.nyborg.dk. Skemaet uploades sammen med dokumentation for relevant erhvervserfaring, fx ansættelsesbrev eller lønsedler.

Du søger om at blive voksenlærling:
Er du ledig, kan du via Jobcenteret undersøge muligheden for at få voksenlærlingeløn.

Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelsen. 

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte en af de to uddannelseskoordinatorer:
Marianne Rask via mail [email protected] eller tlf. 5159 9303
Karin Ravnø via mail [email protected] eller tlf. 2336 2683.

Vi håber, at vi har vagt din nysgerrighed og lyst til at blive en del af vores arbejdsfællesskab i Nyborg kommune. 

Ansøgningsfrist senest 10. maj 2024
Ansættelsessamtaler 14. maj 2024
Tiltrædelse 17. juni 2024

Her skal du også vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter såsom: uddannelsesplan, eksamensbevis fra folkeskolen, HF- eller studentereksamen, bestået grundforløb 

Får du afslag på din ansøgning om elevstilling, er Nyborg kommune forpligtet til at registrere afslaget. Oplysningerne registreres på Praktikpladsen.dk og overføres til Datahuset i Styrelsen for It og læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistisk formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser. 

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f4de95fd)

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

socialrådgivere

Nyborg Kommune, Nyborg, Region Syddanmark
for 1 uge siden
Brænder du for at arbejde med borgere med nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer? Er du fagligt stærk og nysgerrig og vil du via borgerinddragelse og helhedsorienteret indsats være med til at sikre, at borgerne opnår en selvstændig livsførelse? Har du lyst til at blive en del af et prioriteret område og en engageret afdeling, der lige nu arbejder målrettet...

Håndfolk & sjakbajs til udlægning af asfalt

Munck Gruppen, Nyborg, Region Syddanmark
for 1 uge siden
Kunne du tænke dig et spændende job med engagerede kolleger i en af Danmarks førende entreprenørvirksomheder? Og har du erfaring med asfaltudlægning og betjening af strygejern? Munck asfalt søger et antal erfarne og mødestabile medarbejdere til asfalt udlægning på vores projekter over hele Fyn Dertil søges en dygtig sjakbajs, som har erfaring med betjening af strygejern, samt formår at motivere...

Elever til grundforløb 2 – Social- og sundhedshjælper

Nyborg Kommune - Sundhed og Ældre, Nyborg, Region Syddanmark
for 3 uger siden
Nyborg Kommune søger grundforløbselever målrettet social- og sundhedshjælper med ansættelse på GF2 i august 2024, og med fortsættelse på hovedforløb i januar 2025.  Har du lyst til at arbejde med mennesker inden for omsorg og sundhed, hvor du kombinerer teori og praksis?I Nyborg kommune har vi fokus på at skabe gode rammer for din uddannelse. Som elev bliver du en...