Kommunikationskonsulent til SAP Kompetencecenter i Koncernservice (barselsvikariat) - #335728

Københavns Kommune


Dato: for 1 uge siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Du får en nøglerolle i at sikre optimal understøttelse af vores kommunikation og kursusafvikling samt i at støtte kontorets mange SAP-specialister i deres opgaveløsning i en af landets allerstørste offentlige virksomheder.

Vi har mange forskelligartede opgaver, som vi har brug for, bliver professionelt håndteret over for vores interne og eksterne samarbejdspartnere. Vi søger derfor en kollega, der i tæt samarbejde med øvrige SAP-specialister kan varetage kommunikations-, drifts- og udviklingsopgaver.

Lidt om baggrunden
Københavns Kommune har implementeret et nyt ERP-system – en SAP S4/HANA-løsning – som understøtter indkøb, fakturering, budget, regnskab, økonomistyring, ledelsesinformation og projektstyring i alle kommunens syv forvaltninger. Vi kalder løsningen for Kvantum, og den er integreret til en lang række fagsystemer.

SAP Kompetencecenter
Den fortsatte videreudvikling, forvaltning og sikring af drift er forankret i kompetencecentret. Vi skal hele tiden sikre, at løsningen på bedste vis understøtter vores nuværende og fremtidige forretningsprocesser. Det vil sige, at vores opgave er at sikre optimal driftsunderstøttelse og understøtte det samlede målbillede for økonomistyring og regnskabsvæsen med en passende SAP-roadmap i Københavns Kommune.

Jobbet som kommunikationsmedarbejder og uddannelseskoordinator
Du bistår hele kontoret med kommunikationsopgaver, herunder støtter forretningsområderne ift. kommunikation og materiale på Kvantums intraplatform. Som uddannelseskoordinator bliver du ansvarlig for Kvantumkurserne, herunder dialog med undervisere, kursister, Facility Management og KK Akademiet. Desuden skal du være klar til at gribe nye opgaver, når der er brug for din hjælp.

Du skal selvstændigt og i samarbejde med vores koordinator og resten af kontoret kunne udføre følgende opgaver:

  • Løbende drift og udvikling af vores Kvantum intraplatform.
  • Administration af Kvantum-uddannelserne.
  • Understøtte eksisterende autorisationskoncept.
  • Kommunikation med Kvantum uddannelses- og autorisationsansvarlige.
  • Dialog med forvaltninger og andre samarbejdspartnere.
  • Fordeler eller løser sager i ServiceNow.
Vi ser gerne, at du

  • har solidt uddannelsesbaggrund inden for kommunikation
  • har generel forståelse for it-sikkerhed
  • har forståelse for de opgaver, som SAP Kompetencecenter løser
  • er uddannet i at kunne arbejde med kommunens nye intranetplatform
  • kan samarbejde struktureret med kontoret ift. at løse deres kommunikationsudfordringer
  • arbejder i Microsoft 365, herunder SharePoint og Teams
  • mestrer dialog mellem interne og eksterne samarbejdspartnere, organisatoriske enheder og niveauer
Det er vigtigt, at du trives med at navigere i et felt med mange interessenter, da du får en stor intern og ekstern kontaktflade. Og sidst, men ikke mindst, bliver du en del af et serviceorgan, så du skal være åben og serviceminded.

Mulighed for karriere- og kompetenceudvikling
Du bliver en del af en organisation med højt til loftet og stærk holdånd, hvor vi sætter pris på professionalisme, samarbejde, ordentlighed og ikke mindst produktivitet og trivsel via spændende opgaver, tydelig ledelse og en god work-life balance.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat med start senest primo maj 2024. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Vibeke Nymann på 4020 4614 for at drøfte dine muligheder i stillingen.

Søg via linket senest søndag den 17. marts 2024

Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, løn, indkøb, CSR og forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 700 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

PhD position in refugee mental health: A longitudinal cohort project on mental health of displaced Ukrainians resettled in Denmark

KU - SAMF - Psykologi, København, Region Hovedstaden
for 1 time siden
The Department of Psychology, Faculty of Social Sciences, University of Copenhagen (UCPH), invites applications for a fully funded PhD-position from 15 august 2024. The position and the project The successful candidate will work on the project The Danish Refugee Cohort (DARECO) , a longitudinal cohort study following Ukrainian refugees over time from their first year in Denmark and the years...

Uddannelsesleder til professionsbacheloruddannelsen i Ernæring- og Sundhed

Københavns Professionshøjskole, København, Region Hovedstaden
for 10 timer siden
Vi søger en engageret uddannelsesleder, som motiveres af forandringsprocesser og er klar til at drive en udvikling med at gøre en god uddannelse endnu bedre. Ernærings- og Sundhedsuddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP) står over for at skærpe profilen for uddannelsens studieretninger samt tilpasse organisationen til et faldende optag af studerende. Sideløbende med dette skal driften og uddannelsens høje kvalitet sikres, så...

Erfaren bogholder søges til foreningen Lev (NGO)

MOMENT A/S, København, Region Hovedstaden
for 11 timer siden
Er du en erfaren bogholder, der har hjertet placeret på rette sted? Så kan du være med til at gøre en stor forskel for foreningen LEV. Mennesker med udviklingshandicap magter ikke altid selv at komme til orde i det offentlige system, og deres familier har en presset hverdag med et udviklingshandicappet barn eller slægtning. Derfor er det vigtigt for både...