Serviceleder - #335699

Silhorko-Eurowater A/S


Dato: for 1 uge siden
By: Skanderborg, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Har du erfaring med ledelse og en teknisk baggrund? Brænder du for at udvikle medarbejdere og styrke samarbejde? Er du klar på nye udfordringer i en international virksomhed i vækst, hvor du bliver ansvarlig for den daglige ledelse af et fagligt stærkt team, der arbejder på distancen? Så er det måske dig, vi søger som Serviceleder ved Silhorko-Eurowater A/S

Hos Silhorko-Eurowater udvikler, sælger og servicerer vi vandbehandlingsløsninger i det meste af Europa, som bruges til fremstilling af rent drikkevand og vand til industrielle anvendelser. Som en del af Grundfos arbejder vi hver dag med en bæredygtig og værdiskabende tilgang og med et overordnet formål – at sikre rent vand.  

Din rolle

I rollen som Serviceleder bliver du ansvarlig for ledelse af serviceteknikerteamet, der består af 16 kompetente medarbejdere. Teamet er ansvarlige for servicering, vedligeholdelse og fejlfinding af vandbehandlingsanlæg ved vores kunder i hele Danmark.

Dit primære ansvar bliver den daglige ledelse af teamet og sikre, at den daglige drift forløber optimalt. Du vil have en høj grad af kundekontakt i forbindelse med tilbudsgivning og problemløsning. Du vil desuden skulle have et særligt på fokus på sikkerhed i service, hvor du i samarbejde med vores QEHS-afdeling, vil arbejde med eksekvering af aktiviteter på dette område.

Du vil blive tilknyttet vores hovedkontor i Stilling ved Skanderborg, hvor du, som en del af Serviceafdelingen vil have din daglige gang sammen med blandt andre vores Administrative Servicekoordinator og Tekniske Service Supportere.

Primære opgaver

  • Ledelse af serviceteknikere
    • Sikre optimal bemanding
    • Tilstræbe at skabe og fastholde trivsel, samarbejde og motivation blandt medarbejdere
    • Udvikling og evaluering af medarbejdere
    • Planlægning af vagtordning og feriedækning
    • Koordinering og planlægning af større serviceopgaver
  • Kundekontakt i forbindelse med tilbud på moderniseringer, større serviceopgaver samt eventuelle problemsager
  • Udvikling og optimering af daglige processer i serviceafdelingen
  • Supportere afdelingen i forbindelse med tekniske opgaver efter behov, herunder fejlfinding, opstart af nye anlæg og øvrige kundeforespørgsler
  • Udvikling og eksekvering af sikkerhedsaktiviteter i samarbejde med QEHS, herunder sikkerhedsudstyr og træning af medarbejdere

Hvem er du?

Vi ser gerne, at du som minimum kommer med 3-5 års erfaring fra en lignende stilling. Du har gode kommunikative og interpersonelle ever og brænder for at skabe rammerne for et godt og produktivt arbejdsmiljø med fokus på et sammenhold. Da vores serviceteknikere er udekørende og sjældent er på kontoret, skal du have interesse i, og gerne erfaring med, distanceledelse.

Måske er du oprindeligt uddannet vvs-tekniker eller -installatør eller elektriker og kommer dermed med en god teknisk forståelse. Din præcise uddannelsesbaggrund er mindre væsentligt. Mere vigtigt er det, at du har interesse for procesanlæg og er villig til at sætte dig godt ind i vores produkter. Da en del af dit ansvarsområde bliver optimering af sikkerhed, ser vi også gerne, at du har lidt kendskab hertil, og interesse i, at beskæftige dig med det.

Derudover er det en fordel, hvis du har flair for IT og har mod på at lære nye IT-systemer at kende.

Da du vil samarbejde med kollegaer i både ind og udland, er det nødvendigt, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Om Silhorko-Eurowater  

Silhorko-Eurowater er en virksomhed i vækst og forandring. Vi blev i 2020 en del af Grundfos, som er pionerer indenfor løsninger, der kan afhjælpe verdens vand- og klimaudfordringer og forbedre livskvaliteten for mennesker.  

Hos Silhorko-Eurowater har vi siden 1936 fremstillet driftssikre vandbehandlingsanlæg, som bygger på et kvalitetsprincip om lang levetid og minimalt behov for vedligeholdelse. Vi beskæftiger i dag mere end 500 medarbejdere fordelt på 23 salgs- og servicekontorer i 14 lande. I Danmark er vi ca. 200 ansatte.  

Vi tilbyder

Med denne stilling får du muligheden for at blive del af en virksomhed med mange års erfaring og teknisk know-how. Du kan se frem til at samarbejde med mange dygtige og dedikerede kollegaer indenfor forskellige fagområder. Ved at bringe dine faglige og personlige kompetencer i spil kan du være med til at bidrage til videreudviklingen af en virksomhed i vækst, der brænder for at udvikle, producere, sælge og servicere fremtidens vandbehandling.

Du vil blive omfattet af sundhedsforsikring, en fleksibel pensionsordning og få mulighed for at tage del i vores frokostordning. Derudover har vi en aktiv personaleforening, der skaber sammenhold på tværs af organisationen med flere årlige sociale arrangementer.

Lønnen aftales på baggrund af dine kvalifikationer.

Vil du være en del af Silhorko-Eurowater?

Kan du se dig selv i ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores hjemmeside.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef, Service DK, Anne Norup Kviesgaard på [email protected] eller 50 60 24 64.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Dygtige afløsere til Møllehjørnet Skanderborg midtby

Plejecenter Møllehjørnet, Skanderborg, Region Midtjylland
for 5 dage siden
Har du lyst til at arbejde indenfor sundhedsområdet eller er du i gang med en sundhedsfaglig uddannelse - så søger vi afløsere til plejecenter Møllehjørnet.Vi søger dygtige og kvalificerede afløsere til vores velfungerende plejecenter i Skanderborg midtby.Det vil være muligt, at få faste timer i weekendvagter ligesom vi gerne vil have afløsere, som kan hjælpe i hverdagene og i sommerferien...

Konsulent til Anlæg og Ejendomme

Ejendomscenter, Skanderborg, Region Midtjylland
for 1 uge siden
Har du lyst til at arbejde med både politisk betjening, strategiske og organisatoriske udviklings- og analyseopgaver på kommunalt udviklingsområde i tæt samspil med ledelsen af Anlæg og Ejendomme i Skanderborg Kommune?Forstår du betydningen af og bliver du motiveret af at spille en rolle i at støtte og forme det strategiske arbejde i en stor, politisk styret organisation? Organisationen vokser hastigt...

GIS-specialist eller datamedarbejder med interesse for geodata

Vejdirektoratet, Skanderborg, Region Midtjylland
for 1 uge siden
Har du interesse for kort og geodata? Bliver du motiveret af at omdanne brugernes ønsker til konkrete løsninger? Og vil du være en del af et fagligt stærkt miljø, hvor der altid er nye emner for din nysgerrighed og videbegærlighed? Så er det dig, vi søger! Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter,...