Vil du være en del af det udøvende team til forebyggende undervisning i Hovedstadens Beredskab? - #335634

Hovedstadens Beredskab


Dato: for 2 uger siden
By: Frederiksberg, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid

Har du flair for at undervise og vil du være med til at gøre en forskel for forebyggelsen i Hovedstadens mange institutioner og virksomheder?

Til vores afdeling ’Rådgivning og Uddannelse’ søger vi lige nu op til tre instruktør eventuelt viceberedskabsinspektør, der sammen med vores øvrige undervisere skal undervise indenfor forebyggelse. 

Rådgivning og Uddannelse spiller en central rolle for Hovedstadens Beredskabs forebyggende samarbejde med vores ejerkommuner. Vi arbejder hver dag for at imødekomme behovet for viden og uddannelse i Hovedstadens institutioner og virksomheder og for at levere uvildig rådgivning baseret på en stærk faglighed. Det gør vi med det klare mål at styrke sikkerheden og trygheden for medarbejderne og de borgerne, som de passer på. 

Vi oplever et stigende behov for både den basale forebyggelse og nye skræddersyede uddannelsesforløb og tilbud, der passer præcist til behovene i ejerkommunerne og det forandrede risikobillede i samfundet. Den udvikling kan du blive en del af. 
 

Dine primære ansvarsområder omfatter undervisning og øvelse inden for følgende områder:

 

Dine arbejdsopgaver:

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af: 

1. Basal forebyggelse:

  • Førstehjælp: Undervisning i grundlæggende førstehjælpsteknikker og -procedurer.
  • Elementær brandbekæmpelse: Træning i grundlæggende brandbekæmpelsesmetoder og -teknikker.

2. Specialforløb og foredrag:

  • Beredskabsforedrag.
  • PLOV (Påbegyndt Livsfarlig Og Voldelig handling) ”Det lærende foredrag” i beredskabssammenhæng.
  • Brand og evakueringsøvelser.

3. Længere uddannelsesforløb:

  • Beredskabsleder: Uddannelse af beredskabsledere i effektiv krisehåndtering og ledelse under pres i kritiske situationer.
  • Voksenpædagogisk basisuddannelse: Planlægning og gennemførelse af uddannelsesforløb til voksne.

Det er ikke en forudsætning, at du kan undervise indenfor alle tre områder, eller at du opfylder alle kvalifikationskrav. Ved det rette match er vi villige til at uddanne dig, så du har de rette kompetencer til at udføre opgaven. Hvis du kan se dig selv som en del af vores team, så laver vi gerne i fællesskab en uddannelsesplan.  

 

Dine kvalifikationer:
  • Relevant uddannelse og erfaring inden for beredskabsområdet. Vi forestiller os at du kommer fra operativ tjeneste i et af landets kommunale beredskaber, Akutberedskabet, Beredskabsstyrelsen eller tilsvarende.
  • Dokumenteret undervisningserfaring inden for førstehjælp og brandforebyggelse.
  • Kendskab til PLOV, beredskabsplaner og beredskabsledelse vil være en fordel.
  • Pædagogisk kompetence og evne til at formidle komplekst materiale på en forståelig måde.
  • Gode samarbejdsevner og evne til at arbejde selvstændigt såvel som i teams.
  • Fleksibilitet i forhold til arbejdstider og -opgaver.
  • Kørekort til personbil (kategori B).

Vi tilbyder: 

  • En spændende og udfordrende stilling i Danmarks største kommunale beredskab.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem kurser og efteruddannelse.
  • Et engageret og professionelt arbejdsmiljø med fokus på teamwork og trivsel i teamet bestående af beredskabsrådgivere og ca. 35 instruktører. 
  • Vi sørger selvfølgelig for at du får en grundig oplæring i vores fagområder og indenfor vores koncepter.
  • Et spændende job på en dynamisk arbejdsplads, hvor din hverdag vil være præget af mange forskelligartede og afvekslende opgaver og kontakt med mange mennesker. 
  • Vi lægger vægt på udvikling af såvel den enkelte medarbejder som den samlede organisation i et arbejdsmiljø præget af stor aktivitet, faglige ambitioner, teamarbejde og frihed under ansvar i løsning af opgaverne.


Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny løn.

Fuldtidsstilling som instruktør eller viceberedskabsinspektør.

Arbejdssted: Hovedstadens Beredskab.

 

Ansøgning:

Har du lyst til at blive en del af vores team og bidrage til at styrke vores ejerkommuners institutioners samlede beredskab og sikkerhed?

Så send din ansøgning, CV og relevante bilag elektronisk via vores rekrutteringssystem på vores hjemmeside.

Der er ansøgningsfrist til stillingerne den 04-03-2024.

Vi holder samtaler den 12. marts 2024.

Har du spørgsmål til opslaget, er du velkommen til at kontakte områdeleder Maria Kiel på +4521326156.

 

Om Hovedstadens Beredskab

Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med cirka 800 medarbejdere og frivillige. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer.

Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.

Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.







 

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Unge under 18 år til Frederiksberg Badene

Frederiksberg Kommune, Frederiksberg, Region Hovedstaden
for 6 dage siden
Er du under 18 år og på udkig efter et fritidsjob, hvor du er med til at give andre mennesker en positiv oplevelse? Så er du måske en af de aktivitetsmedarbejdere, vi lige nu søger til enten Frederiksberg- eller Flintholm Svømmehal.Det kommer du til at lave:gøre rent og rydde opbetjene kunder i caféernesmåopgaver tilknyttet vores køkkenvære med til at gøre...

Automatiktekniker med lyst til nye faglige udfordringer

Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg, Frederiksberg, Region Hovedstaden
for 1 uge siden
Brænder du for dit fag, og følger du med i den teknologiske udvikling og fremtidens behov for en grøn og digital fremtid? Kan du forestille dig at skifte jobbet som automatiktekniker ud med et arbejdsliv, der byder på formidling, relationer og kollegial sparring med faget i centrum? Hvis ja, så er det dig, der skal være med til at uddanne...

Diakonissestiftelsens Hospice søger en pedel til 37 timer pr. uge

Diakonissestiftelsens Hospice, Frederiksberg, Region Hovedstaden
for 2 uger siden
Diakonissestiftelsens Hospice søger en pedel til 37 timer pr. uge Efter mere end 26 års ansættelse har vores altmuligmand valgt at gå på pension. Er du håndværker eller blot rigtig handy og har teknisk snilde, gode samarbejdsevner og rimelige IT-kompetencer, så er du måske vores nye pedel. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. maj 2024. Diakonissestiftelsens Hospice er beliggende...