Porteføljekoordinator (specialkonsulent) til dagtilbud- og skolebyggeri i København, Børne- og Ungdomsforvaltningen - #335594

Københavns Kommune


Dato: for 1 uge siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Område: Politik og administration Ansøgningsfrist: 26.02.2024 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse

Vil du være med til at styre porteføljen af anlægsprojekter på de københavnske skoler og dagtilbud? Kan du bygge bro mellem projektøkonomien og projektlederne?

Så er det dig, vi søger til Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Vi søger en porteføljekoordinator, der kan holde styr på vores mange byggesager.

København er fortsat i rivende udvikling, og befolkningstallet stiger løbende. Børne- og Ungdomsforvaltningen har en anlægsportefølje med en samlet værdi på 1,1 mia. kr., som er fordelt på ca. 100 igangværende anlægsprojekter.

Vi leder efter en porteføljekoordinator, der kan hjælpe med at bevare overblikket over projekterne, bidrage med den løbende økonomiopfølgning og udvikle en ledelsesrapportering over anlægsaktiviteterne.

Arbejdsopgaverne
Vi søger en kollega, der skal bidrage til at styrke vores arbejde med projekt- og porteføljestyring på anlægsområdet. Dine primære opgaver bliver løbende at opdatere, vedligeholde og udvikle porteføljeoverblikket i takt med, at nye opgaver bliver politisk besluttet, og de igangværende anlægsprojekter ændrer sig. Du skal kunne yde økonomisk support og sparring til projektlederne og bidrage til en optimering af vores opfølgningsprocesser i teamet.

Anlægsprojekterne i teamet spænder bredt fra opførelse af helt nye skoler og daginstitutioner – heraf en del med specialtilbud, samtænkning af skole og kulturfaciliteter eller etablering af genhusningsløsninger. Din opgave er at holde overblikket over de forskellige projekter, styre økonomien og være med til at udvikle ny ledelsesinformation om hele vores anlægsportefølje.

Om stillingen
Stillingen er placeret i Team Kapacitet i Administrativt Ressourcecenter i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Centeret varetager opgaver på tværs af økonomi, fysisk kapacitet, ledelsesinformation og digitalisering og har ansvaret for, at skoler, dagtilbud og borgere modtager administrativ support af høj kvalitet.

I Team Kapacitet er vi 19 medarbejdere, der primært har til opgave at sikre velegnede fysiske rammer til skoler og dagtilbud i Københavns Kommune.

Om dig
Vi lægger vægt på, at du

  • interesserer dig for projekt- og porteføljestyring
  • kan se løsninger og kan udvikle et solidt fundament for ledelsesafrapportering på området
  • har forståelse for og kan videreformidle informationer om projekters økonomi
  • er initiativrig, struktureret og tager ansvar for egne og teamets opgaver
  • er servicemindet, har højt humør og positiv energi i forhold til dine nærmeste kollegaer
  • har interesse for bygge- og anlægsfaser og processer

Vi kan tilbyde

  • et spændende og udfordrende job i Danmarks største forvaltning
  • en dynamisk arbejdsplads med engagerede og dygtige kollegaer
  • et fagligt udviklende og afvekslende job i en uhøjtidelig omgangstone

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er med tiltrædelse den 1. april 2024 – gerne tidligere.

Mere information
For mere information om stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Lars Hornung Bahn på 2485 1126 eller chefkonsulent Malene Stampe på 2287 0053.

Send din ansøgning med CV, kopi af eksamensbevis og evt. øvrige relevante bilag.

Søg via linket senest mandag den 26. februar 2024


Mangfoldighed

I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.

Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Chef søges til it-drift og support

Landbrugsstyrelsen, København, Region Hovedstaden
for 9 timer siden
Er du klar til at lede drift og support af IT-løsninger, der støtter EU's kommende landbrugspolitik og fremmer et konkurrencedygtigt og bæredygtigt landbrug? Har du stærke ledelsesmæssige kompetencer og erfaring fra lignende stillinger? Så kan du spille en afgørende rolle i at realisere regeringens visioner om en rigere natur, et sundere vandmiljø og et mere klimavenligt dansk landbrug. Om stillingen:...

Projekterende konstruktør inden for Trafikal ATC

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, København, Region Hovedstaden
for 10 timer siden
Vær med til at forme projekteringsopgaver og processer hos Banedanmark. Besidder du teknisk ekspertise på et højt niveau og har du evnen til at integrere denne tekniske viden med effektivt, tværfagligt samarbejde? Så har du nu muligheden for at blive en vigtig del af et område i stor udvikling. Vi søger en konstruktør eller specialist til vores sikringstekniske område i...

Vil du støtte en mand til aktive aktiviteter 10 timer om ugen?

DUOS A/S, København, Region Hovedstaden
for 11 timer siden
Vil du støtte en positiv mand i at dyrke aktiviteter som fitness, gåture eller til kulturelle arrangementer? 10 timer om ugen!  Om opgaven og borgeren Vi leder efter en særlig person til at ledsage og støtte en borger med både syns- og hørenedsættelse, og vi håber, at det er dig! Din hjælp vil gøre en enorm forskel i borgerens liv...