Genopslag: Sikkerhedskoordinator søges til kriminalforsorgen, Institution Nordøstsjælland og Bornholm - #335568

Kriminalforsorgen


Dato: for 2 uger siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid

Vil du være med til at bidrage til sikkerheden kriminalforsorgen på Institution Nordøstsjælland og Bornholm samt til styring og koordinering af sikkerhedsarbejdet på tværs af kriminalforsorgen? Så har du nu mulighed for at blive sikkerhedskoordinator hos os!

Den nyoprettede stilling som sikkerhedskoordinator er ledig med tiltrædelse snarest muligt, gerne 1. april 2024.

Om jobbet
Som sikkerhedskoordinator skal du sammen med enhedscheferne medvirke til at implementere den sikkerhedsstrategi, der er udstukket fra Direktoratet for Kriminalforsorgen og Sikkerhedsenheden i Kriminalforsorgen Øst. Du vil i tæt samarbejde med institutionens ledelse have det daglige driftsansvar for sikkerheden på Institution Nordøstsjælland og Bornholms matrikler.

Arbejdsopgaverne er alsidige, og du vil både få faste ansvarsområder og ansvar for skiftende opgaver og projekter.

Sikkerhedsstandarder og sikringsteknik, beredskab og planlægning og afvikling af øvelser er nogle af de opgaver, du skal varetage. Du skal forberede og deltage i sikkerhedsinspektioner samt sikre opfølgning. Der vil desuden være en forventning om, at du laver kontrol og opfølgning på udmeldte standarder og sikkerhedsinstrukser og løbende udvikler og fastholder medarbejdernes generelle sikkerhedsbevidsthed og operationelle kompetencer. Du vil tillige skulle opdatere beredskabsplaner i institutionen samt sikre, at medarbejderne har det fornødne kendskab

Sikkerhedskoordinatoren refererer til institutionschefen.

Om dig
Institution Nordøstsjælland og Bornholm søger en sikkerhedskoordinator, som har en stærk faglig profil inden for sikkerhedsområdet og som er dygtig til at koordinere, systematisere og håndtere sikkerhedsarbejdet sammen med ledelse, medarbejdere og Sikkerhedsenheden i Område Øst.

Du har en relevant uddannelse, f.eks. som fængselsbetjent, politibetjent eller relevant uddannelse. Du trives med facilitering af større og mindre grupper i forbindelse med workshops, processer og møder inden for dine ansvarsområder.

Du er imødekommende og dygtig til at kommunikere både mundtligt og skriftligt, og du er proaktiv, lyttende og eksekverende. Du bidrager til og vægter det gode arbejdsmiljø og det gode kollegaskab højt. Du har øje for at opbygge gode relationer med vores interessenter, både interne og eksterne, og du trives i samspillet med dem.

For at lykkes i stillingen som sikkerhedskoordinator skal du evne at samarbejde smidigt og effektivt med institutionsledelsen, herunder navnlig sikre tæt kommunikation og koordinering med enhedscheferne på matriklerne. Yderligere skal du kunne tænke på tværs i organisationen, herunder have et tæt samarbejde med Sikkerhedsenheden i Områdekontoret.

Vi tilbyder

  • Høj grad af frihed og fleksibilitet til at planlægge opgaveløsningen
  • En arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø og høj trivsel
  • Et spændende stillingsindhold i en organisation, der løser en samfundskritisk opgave
  • Rig mulighed for personlig og faglig udvikling.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til relevant gældende overenskomst, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Aflønning sker efter principperne i Ny Løn.

Såfremt du på nuværende tidspunkt er ansat i kriminalforsorgen som tjenestemand, bevarer du din tjenestemandsansættelse. Lønindplacering sker da i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark og principperne om Ny Løn.

Som tjenestemandsansat er ansættelsesområdet Justitsministeriet med tilhørende institutioner.

Som overenskomstansat er ansættelsesområdet Kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Institution Nordøstsjælland og Bornholm, Udlændingecenter Ellebæk, Ellebækvej 13a, 3460 Birkerød.

Institutionen består af fem matrikler: Udlændingecenter Ellebæk, der gennemfører beslutninger om frihedsberøvelse efter Hjemrejselovens regler, Udrejsecenter Sjælsmark, der indkvarterer afviste asylansøgere i udrejseposition samt Hillerød, Frederikssund og Bornholm arrester, der gennemfører varetægtsfængsling inden dom.

Du vil som sikkerhedskoordinator have arbejdssted på Udlændingecenter Ellebæk, men da din funktion er tværgående, vil du have opgaver og der vil være behov for fremmøde på alle matrikler.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Du vil referere til institutionschefen.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og andre relevante bilag skal være modtaget senest 29. februar 2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 10 og 11.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte institutionschef Louise Faltum på tlf. 7255 4650.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Om Kriminalforsorgen, Område Øst
Område Øst er en sammenlægning af to tidligere områder: Område Hovedstaden og Område Sjælland, der udover vores Områdekontor Øst består af:

Otte institutioner fordelt på hele Sjælland inkl. Bornholm og Færøerne.

De otte institutioner har to åbne fængsler, 17 arrester, to lukkede fængsler, ungekriminalforsorgen, to Fodlænkeafdelinger (Intensiv Overvågning), syv KIF afdelinger og et udlændingecenter og et udrejsecenter.

I alt ca. 2000 ansatte.

Hvis du vil vide mere om kriminalforsorgen generelt: www.kriminalforsorgen.dk

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Myndighedssagsbehandler til Styrket Indsats for Unge i Hjemløshed (projektstilling)

Københavns Kommune, København, Region Hovedstaden
for 20 timer siden
Område: Sagsbehandling Andre arbejdsområder Ansøgningsfrist: 15.03.2024 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.) Vi søger en Myndighedssagsbehandler. Om Hjemløse- og Udsatteenheden Hjemløse- og Udsatteenheden er Københavns Kommunes bydækkende enhed, som arbejder for at nedbringe hjemløshed i København. Enheden er forankret i Borgercenter for Voksne i Socialforvaltningen og er sammensat af ca. 120 ansatte, som dækker en bred række opgaver...

Konsulent Storkøbenhavn og Nordsjælland LEKI A/S

SandagerHR, København, Region Hovedstaden
for 20 timer siden
Vi vækster og har brug for en ny kørende kollega til Storkøbenhavn og Nordsjælland Vi søger i øjeblikket en dygtig konsulent til at varetage flere vigtige opgaver i vores virksomhed. En af de primære ansvarsområder vil være at optimere vores vare- og displayopfyldning, så vores produkter altid fremstår præsentable og lettilgængelige for vores kunder. Derudover vil du også have ansvaret...

Club Manager til SATS Vesterport

SATS Group, København, Region Hovedstaden
for 20 timer siden
Når du arbejder i SATS, er din vigtigste opgave at inspirere og motivere andre på deres eget niveau med positive udfordringer, store som små. Vi vil hjælpe med at gøre motion til en god vane og dermed gøre vores bedste for at tackle en af de største sundhedsudfordringer i vores tid. Som en del af vores team får du også...