VIL DU VÆRE MED TIL AT STYRKE KVALITETEN I VOKSNE, JOB OG HANDICAP I AARHUS KOMMUNE ? - #335565

Aarhus Kommune


Dato: for 2 uger siden
By: Århus, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid


Vi søger en ny kvalitetsmedarbejder, der kan understøtte kvaliteten på vores tilbud i Voksne, Job og Handicap.

Er du drevet af, at borgere med handicap opnår størst mulig udvikling og livsmestring? Brænder du for at understøtte lederne og medarbejdere, så de får de bedste muligheder for at arbejde med deres kerneopgave med fokus på kvaliteten? Trives du med at arbejde selvstændigt i en omskiftelig hverdag med mange forskellige samarbejdspartnere? Og har du erfaring med at understøtte forandring på både det individuelle, gruppe og organisatoriske niveau? Så kan det være, du er vores nye kollega.

 

Om jobbet:
Vi søger en ny kollega til at styrke kvaliteten i arbejdet med borgerne i Voksne, Job og Handicap (VJH). Du vil blive ansat i et tværfagligt og tværgående kvalitetsteam.  Du vil blive en af tre kvalitetsmedarbejdere, der er ansat i driften med forankring i Fællesfunktionen på Vikingedalen, men du vil skulle dække opgaver på tværs af alle fire centre i VJH. Du vil sammen med dine kollegaer understøtte det daglige kvalitetsarbejde på de sociale tilbud i VJH i Aarhus Kommune. Du skal kunne veksle mellem på det ene tidspunkt at arbejde med overordnede strategier og det næste tidspunkt at lave praksisnære og løsningsorienterede arbejdsopgaver. Du skal bidrage til at udvikle og implementere kvalitetsredskaber og processer, der skal gøre det lettere for ledere og medarbejdere at reflektere over deres praksis og dermed understøtte, at de arbejder på en måde, der understøtter den enkelte borger, og som er i tråd med forvaltningens faglige strategier for de valgte metoder og lovgivningen på området.

Som kvalitetsmedarbejder vil du blandt andet komme til at arbejde med nedenstående opgaver:

·         understøtte både centerchefer og afdelingsledere i at monitorere og udvikle kvalitet på tilbuddene

·         understøtte samarbejdet med Socialtilsyn Midt

·         skabe læring af praksis og arbejde proaktivt med kvalitetstiltag på botilbuddene

·         omsætte den fælles faglige strategi til praksis

·         udarbejde redegørelser, handleplaner og opdatere procedurer, introprogrammer og andre tiltag, der er nødvendige for at sikre og udvikle kvaliteten

·         facilitere workshops for både ledere og medarbejdere

 

Vi søger derfor en ny kollega med bred erfaring indenfor det sociale område samt erfaring med at facilitere og understøtte udvikling og forandring. Du er ambitiøs, faglig velfunderet og en initiativrig kollega, som formår at skabe følgeskab og sikre implementering. Det er en klar fordel, hvis du fungerer i en til tider travl hverdag med mange bolde i luften og formår at skabe og bevare overblikket og løbende prioritere.

Du har stor mulighed for at påvirke din egen arbejdsdag i samarbejde med ledere, medarbejdere og den øvrige del af kvalitetsteamet. Du har stor frihed til at løse opgaverne, som du finder, de løses bedst – så længe resultatet lever op til behovet.

Vi forestilles os, at du har en faglig baggrund inden for socialområdet, hvor du har arbejdet som koordinator, konsulent eller muligvis leder. Du har derfor erfaring med organisatorisk udvikling, implementering, læringsunderstøttelse, undervisning, projektledelse eller lignende, så du ved, hvordan man kan fremme organisatorisk forandring. Du brænder for området, målgruppen og hverdagen tæt på driften.

 

Din profil:
Vi forventer, at:

  • Du har en relevant baggrund, f.eks. cand.pæd., socialrådgiver eller pædagog samt erfaring med at arbejde med faglig kvalitetsudvikling og socialtilsynet.
  • Du har stor erfaring og eventuelt efter- eller videreuddannelse inden for procesledelse, forandringsledelse, organisatorisk forandring, læring eller andet, som har givet dig værktøjet til at arbejde både overordnet og konkret med implementering.
  • Du formulerer dig klart, pædagogisk og præcist skriftligt såvel som mundtligt til alle relevante samarbejdspartnere.
  • Du har interesse og god forståelse for handicapområdet.
  • Du er systematisk, god til at bevare overblikket og kan arbejde selvstændigt, men altid i dialog og samarbejde med kolleger og ledelse.
  • Du arbejder tværgående med blik for helheden og er proaktiv.
  • Du kan samarbejde med mange forskellige faggrupper og på tværs af organisationen.
  • Du kan trives i et uformelt miljø med et højt tempo og bidrager til et godt arbejdsmiljø.


Derfor skal du vælge os:
Du bliver en del af Kvalitetsteamet og Fællesfunktionen på Vikingedalen, der er organiseret med opgaveløsning ud fra kompetencer og interessefelter. Du vil indgå i et tæt samarbejde med centrets andre ansatte, centerledelsen og afdelingslederne på tilbuddene, såvel som du forventes at indgå i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i Aarhus Kommune, hvor det er relevant.

Du vil få dygtige kolleger og en bred samarbejdsflade, og du vil indgå i et stærkt fagligt fællesskab med andre konsulenter på tværs af centre og afdelinger i Voksen, Job og Handicap med henblik på videndeling, sparring og støtte. Endvidere vil der være gode muligheder for kompetenceudvikling.

Du bliver en del af nogle tilbud i Aarhus Kommune, som har et stort fokus på kvalitet i løsningen af kerneopgaven, og hvor vi ved, at gode relationer og et godt arbejdsmiljø er forudsætninger herfor. Vi vægter samarbejde højt og sætter pris på et godt og udviklende arbejdsmiljø med fokus på muligheder frem for begrænsninger.

Vi er innovative og udvikler gerne nye løsninger og tilbud til vores borgere for at understøtte borgernes selvbestemmelse og livsmestring bedst muligt i et tæt samarbejde med borgerens netværk.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 37

Tiltrædelse er 1. maj 2024 eller hurtigst muligt.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Det er et krav at du har gyldigt kørekort og kan stille bil til rådighed i arbejdstiden. 


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kvalitetsmedarbejder Stinne Tarp Klode tlf. 21 34 52 68 (efter uge 7) eller leder af Fællesfunktionen Trine Funder tlf. 30 44 91 27 (efter uge 8). 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vedhæft uddannelsesbevis til ansøgningen.
 
Ansøgningsfrist:  13. marts 2024
 
Vi forventer, at 1. samtale finder sted mandag den 18. marts og 2. samtale onsdag den 20. marts 2024. 


 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

13-03-2024

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

betterpeople A/S søger på vegne af ST Skoleinventar A/S en Økonomichef/CFO

betterpeople A/S, Århus, Region Midtjylland
for 1 time siden
Få en afgørende rolle i en virksomhed, der er i gang med en omfattende transformationsproces, hvor der er udsigter til både kompetencemæssig og karrieremæssig udvikling. Vi er på udkig efter en struktureret og handlekraftig økonomichef/CFO, som kan være med til at bringe ST Skoleinventar til næste stadie i virksomhedens påbegyndte transformation fra produktions - til projektvirksomhed.  betterpeople A/S søger på...

Karosseritekniker-lærling

Bayern AutoGroup Aarhus A/S, Århus, Region Midtjylland
for 1 dag siden
Elsker du at bruge hænderne og levere premium finish og vil du udvikle dig hos én af autobranchens store aktører? så er karosseritekniker uddannelsen måske lige noget for dig    UDVIKLING AF FAGLIGE KOMPETENCER Hos Bayern AutoGroup Århus søger vi en karosseritekniker-lærling, der har lyst til at udvikle sig i en dynamisk branche og samtidigt arbejde aktivt med mærkerne BMW...

Oversygeplejerske/vicechefjordemoder på Barselsafsnittet, Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland, Århus, Region Midtjylland
for 1 dag siden
Vi søger en ny lederkollega til vores barselsafsnit;  - en engageret og nærværende leder, der arbejder tværfagligt, strategisk og inddragende med udviklingen af fremtidens barselsspeciale.Vi søger en leder, derhar en sundhedsfaglig baggrund og gerne erfaring med det obstetriske specialehar både erfaring med og flair for ledelse har fokus på gode sammenhængende patientforløb har et stort hjerte for personaleledelse og arbejder med en tillidsfuld...