Personlig jobformidler til fleksjobområdet - #335469

Job og Ressourcer


Dato: for 2 uger siden
By: Slagelse, Region Sjælland
Kontrakttype: Fuld tid
Vores fantastiske fleksjobteam søger en erfaren jobformidler, gerne med erfaring fra fleksjobområdet

Om jobbet
Brænder du for resultater, opsøgende virksomhedskontakt og at inspirere fleksjobvisiterede til at være på arbejdsmarkedet? Kender du værdien af god virksomhedsservice og har du blik for at skabe det rette jobmatch mellem borger og virksomhed? Er du klar til også at varetage lettere myndighedsopgaver som fx udarbejdelse bl.a. af ’’Min Plan’’, så kan stillingen i vores fantastiske fleksjob team være noget for dig.

Du skal som personlig jobformidler
  • Understøtte borgere visiteret til fleksjob, så de opnår og fastholder fleksjob.
  • Tilrettelægge en individuel om nødvendig håndholdt indsats.
  • Udøve opsøgende indsats for at skabe jobåbninger og være en samarbejdspartner for virksomhederne i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.
  • Understøtte borgerens egen progression i etablerede fleksjob, herunder bringe de handicapkompenserende hjælpemidler i brug.
  • Give vejledning, udarbejde/opdatere CV, jobmål, udarbejdelse af ’’Min Plan’’, indhentelse af lægeoplysninger m.v.

I Jobcenter Slagelse tror vi på, at de fleste kan bidrage og skabe værdi på en arbejdsplads og at udvikling af arbejdsevnen sker i virksomhederne. Indsatsen er derfor todelt; dels at skabe job til borgere på ledighedsydelse dels at skabe progression og fastholdelse i eksisterende fleksjob.

Vi arbejder med hyppig opfølgning, for at understøtte udviklingen af borgerens arbejdsevne med udgangspunkt i konkrete anbefalinger fra rehabiliteringsteamet, borgerens situation og mulighederne på virksomhederne. Det betyder, at du som jobformidler skal forvente, at dine primære opgaver skal løses i dialog med borgerne og virksomhederne.

Stillingen er forankret i afdeling for Job og Ressourcer, hvor borgere visiteret til fleksjob, ressourceforløb, revalidering og IPS understøttes. Det er også herfra socialøkonomiske virksomheder serviceres. Afdelingen består af 30 ambitiøse og fagligt dygtige medarbejdere, hvoraf 10 af dem bliver dine nærmeste kolleger i fleksjobteamet.

Dine kvalifikationer
  • har erfaring som jobkonsulent/jobformidler gerne med fleksjobvisiterede borgere fra jobcenter og/eller anden aktør, men det er ikke et krav
  • har et stort drive, er resultatorienteret og kan lide at blive målt på dine resultater
  • har en anerkendende, respektfuld og professionel tilgang i dine samtaler med borgerne
  • har et godt virksomhedsnetværk eller har erfaring med at være opsøgende for at få dette skabt
  • har viden om jobsøgning, CV, jobsamtaler, dialog med virksomheder i en jobsøgningsproces, uopfordret jobsøgning m.m., og du kan vejlede/inspirere/sparre med borgerne herom
  • vægter faglighed, samarbejde og vidensdeling højt og bidrager til, at det er en integreret del af vores dagligdag.
  • erfaring alternativt mod på at lære dele af de administrative opgaver
  • flair for IT – gerne kendskab til Fasit
  • har humor og ønsker at bidrage positivt til det kollegiale fællesskab

Vi tilbyder
  • et godt arbejdsmiljø, hvor du vil møde gode kollegaer, stor hjælpsomhed og altid en plads til et godt grin
  • fast fuldtidsstilling, hvor din arbejdsplads vil blive Jobcenter Slagelse som er lokaliseret på Kalundborgvej i hyggelige omgivelser. Vi har kantine, frugtordning, mulighed for massage (mod betaling) samt mulighed for 1 times ugentlig træning i arbejdstiden
  • et fagligt udviklende og afvekslende job med dygtige og engagerede kollegaer
  • relativt lave sagsstammer på 20-25 ledighedsydelsesmodtagere samt 175 fleksjobbere.
  • en ambition om at blive de bedste på vores felt.
  • et godt arbejdsmiljø med vægt på trivsel, humor, ansvar og samarbejde
  • et tæt og konstruktivt samarbejde med virksomhederne i Slagelse Kommune, som vi oplever, udviser stor rummelighed og social ansvarlighed.
  • en velfungerende organisation
  • mulighed for 2 hjemmearbejdsdage om måneden efter aftale.

Din fremtidige arbejdsplads vil være Jobcenter Slagelse på Kalundborgvej bl.a. med mulighed for massage, 1 times ugentlig træning i arbejdstiden, frugtordning og ikke mindst vores skønne kantine.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på gennemsnitlig 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse snarest muligt, og senest 1. maj 2024.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Der vil endvidere blive indgået en personlig lønaftale med den forhandlingsberettigede organisation efter principperne om Ny Løn.

Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelsen skal foreligge straffeattest, og at det er et krav, at du har gyldigt kørekort til personbil og kan opretholde dette gennem ansættelsen samt mulighed for at stille bil til rådighed i ansættelsen.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
  • leder for afdelingen for Job og Ressourcer Helle Wiehe på telefon 91 16 63 94 eller på mail: [email protected]

Rekrutteringsprocessen
Samtaler forventes afholdt
  • onsdag den 13. marts 2024.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning med relevante bilag, herunder CV samt dokumentation for uddannelse senest
  • onsdag den 6. marts 2024, kl. 12.00.

Du må forvente, at vi indhenter referencer.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

1. assistent - Slagelse

Salling Group, Slagelse, Region Sjælland
for 2 dage siden
Passioneret servicehaj som 1. assistent Hvad slår en passioneret servicehaj, der lige hurtigt viser dig vej til ugens spottilbud? Ikke ret meget, hvis du spørger os. Og hvis du er enig, så er denne stilling måske noget for dig. Som 1. assistent finder man dig nemlig overalt i butikken. Her er det dit ansvar, at varehylderne spiller, og at butikken...

Sprøjtemaler søges til produktionsvirksomhed i Slagelse

AktivPersonale A/S, Slagelse, Region Sjælland
for 3 dage siden
JKS Slagelse søger en erfaren håndsprøjtemaler, der kan arbejde selvstændigt, struktureret og effektivt. Har du øje for detaljen, og kan du lave flotte overfladeresultater? Har du erfaring med at sprøjtemale, og går du op i dit håndværk? Arbejdsopgaver: Arbejdsopgaverne er meget varierende inden for følgende områder: Spartle, slibe og male emner Blanding af farver og forberedelse af overflader til maling...

Faglærer ved Løjtnantsuddannelsen i Slagelse (genopslag)

Antvorskov Kaserne, Slagelse, Region Sjælland
for 3 dage siden
Har taktik, ledelse og føring på gruppe- og delingsniveau din interesse? Ønsker du et job der er centreret om menneskelig udvikling, læring og høj faglighed? Kan du stille skarpt på en krævende og dialogbaseret opgave, der har til formål at udvikle hærens kommende ledere? Om os Ved Løjtnantsuddannelsen uddanner vi Hærens kommende officerer. Vi uddanner fra første møde med forsvaret...