Administrativ medarbejder - #335459

Forsvaret


Dato: for 2 uger siden
By: Ballerup, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid

Har du lyst til at være en del af en af Danmarks største styrelser, hvor du får mulighed for at udvikle vores processer, systemer og trives du i rollen som specialist? Så har du her muligheden for at arbejde med dokumentregistrering, brugersupport og undervisning i ESDH-systemet WorkZone.

Om os

I Ledelsessekretariatet finder du Elektronisk sags- og dokument håndteringssektionen, også kendt som ESDH, beliggende i Ballerup. Vores sektion består af fire dedikerede medarbejdere, der har en bred vifte af ansvarsområder, herunder evnen til at anvende, hjælpe og undervise i WorkZone.

Vi er stolte af vores evne til at opbygge personlige relationer til resten af huset og andre styrelser i Forsvarsministeriet. Samarbejde og støtte er nøgleord for os, da vi aktivt arbejder sammen om at løse vores fælles opgaver. Vi lægger stor vægt på trivsel og glæde i vores arbejde.

Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på et fleksibelt og motiverende arbejdsmiljø, hvor du har gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Som en del af vores team vil du have mulighed for at arbejde i et åbent kontormiljø. Hos os er der også gode træningsfaciliteter tilgængelige samt en kaffe- og frugtordning, der sikrer, at du kan få en god arbejdsdag.

Stillingen er en fuldtidsansættelse på 37 timer pr. uge med en flextidsordning.

Om stillingen Vi er et travlt team, der jonglerer med mange opgaver samtidigt. Vi arbejder dog altid efter veldefinerede processer, der giver dig mulighed for at træffe de rigtige beslutninger, selv når der er travlt

Som en del af vores team vil du have ansvar for en bred vifte af administrative opgaver,
herunder:

  • Registrering af elektroniske dokumenter.
  • Yde brugersupport.
  • Undervise medarbejdere i styrelsen.
  • Kvalitetssikre brugen af WorkZone i overensstemmelse med kravene fra Rigsarkivet.
  • Udføre ad hoc administrative opgaver.
Om dig Vi søger en kandidat med en kontoruddannelse, gerne med erfaring inden for offentlig administration eller lignende.

Som person er du:
  • Servicemindet og dygtig til at opbygge gode relationer.
  • Fleksibel og positiv over for nye udfordringer.
  • Glad og energisk.
  • Tålmodig og god til at bevare overblikket.
  • Struktureret og i stand til at arbejde selvstændigt.
  • Omstillingsparat.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til elektronisk sagsbehandling og journalisering, især i WorkZone. Det er et krav, at du kan kommunikere flydende på dansk både mundtligt og skriftligt. Desuden er det en fordel, hvis du enten har erfaring med undervisning eller har lyst til at undervise Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for
Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende
fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det
Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af et personligt kvalifikationstillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne under hele ansættelsen.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte lederen af
sektionen Karina Elmark på telefon 7281 5971.

Har du spørgsmål til de civile ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Mathilde
Schmidt-Lange på telefon 3266 5818.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.

Ansøgningsfristen er 4. marts 2024. Vi forventer at holde samtaler løbende. Stillingen er til
besættelse pr. den 1. maj 2024.

Arbejdsstedet er Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

GENEREL INFORMATION


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

04.03.2024

Indrykningsdato 12.02.2024

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Social- og sundhedshjælper-elever med eller uden grundforløb 2

Ballerup Kommune, Ballerup, Region Hovedstaden
for 5 timer siden
Ballerup Kommune søger social- og sundhedshjælperelever:Vi søger løbende SSH-elever til alle optag/hold i 2024 – både til grundforløb 2 og til hovedforløb. Skriv i din ansøgning, hvilket optag du er interesseret i.Kan du lide at gøre en forskel og trives du blandt ældre mennesker, så er social- og sundhedshjælper-uddannelsen måske noget for dig.Dine vigtigste opgaverSom social- og sundhedshjælperelev kommer du til at...

Head of Marketing Projects (25913)

Tryg, Ballerup, Region Hovedstaden
for 5 dage siden
Brænder du for at skabe stærke resultater sammen med andre, løfte barren og drive udvikling og ledelse af et high performing team? Så kan du nu blive en del af vores team i Tryg Marketing med ansvar for et af landets stærkeste brands. Om os | Tryg Marketing Tryg Marketing består af tre teams – Media & Performance, Brand &...

Ungarbejder

Lidl Danmark K/S, Ballerup, Region Hovedstaden
for 5 dage siden
Løn Fra 81,80 kr. / time Arbejdssted Butik Centrumgaden 16 2750 Ballerup Ansættelsesform 7 timer Forretningsområde Butik Stilling Butik Reference nr. 375253 Ansøgningsfrist 22.03.2024 Introduktion Er du under 18 år? Og drømmer du om at få et job, der giver lidt ekstra penge til dig selv hver måned? Så er du måske vores nye ungarbejder! På #teamlidl bliver du en...