Pædagogisk personale til Solstrålen, Børnehuset Toubro og Skovbørnehaven - #335455

Norddjurs Kommune


Dato: for 3 uger siden
By: Grenaa, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Solstrålen søger: En pædagogmedhjælper snarest muligt Toubro søger: En pædagog den 1. april og en pædagogmedhjælper snarest muligt Skovbørnehaven søger: En pædagog til et barselsvikariat. Fra den 8. april


Solstrålen:

I Solstrålen er vi stadig i gang med at opbygge en helt ny institution i pragtfulde omgivelser og med nyrenoverede lokaler med masser af plads. Vi er så heldige, at efterspørgslen er stor, så vi udvider med flere pladser, og i løbet af efteråret får vi også en børnehavegruppe.

Udviklingen af den pædagogiske profil i institutionen er i en løbende proces, hvor vi har fokus på den sansemotoriske udvikling med udgangspunkt i bevægelse og natur.

Ligeledes arbejder vi med babytegn. Babytegn er en kommunikationsform, hvor det talte sprog understøttes med symbolske tegn.

Toubro:

I Toubro kan du være med til at udvikle et hus, som er i gang med at bygge et fundament op omkring NEST. NEST er en fællesskabsunderstøttende pædagogik, hvor der er fokus på fællesskabets betydning for det enkelte barns udvikling. NEST betyder ”rede” og er i denne sammenhæng betegnelsen for en pædagogisk praksis, hvor tilgangen er, at den trygge rede, som ét barn har brug for, gavner alle børn.

Vi er i gang med at få implementeret forskellige måder at arbejde sammen på, der alle har som mål at sikre det gode læringsmiljø og at kvalificere pædagogikken og det uforstyrrede nærvær med børnene. Vi har fokus på, hvordan pædagogiske aktiviteter og rutiner kan planlægges og struktureres.

Skovbørnehaven:

I Skovbørnehaven fylder natur og udeliv rigtig meget, vi anser naturen som vores nærmeste og vigtigste samarbejdspartner. Det betyder, at vi har vind i kinderne og sår på knæene. Vi laver bål, klatrer i træer, får beskidte fingre, har biller i lommerne og sol på næsen. Vi vil elske, hvis du kan kokkerere mad over bål og gå på opdagelse i naturen – både på legepladsen og ’udenfor’ lågen.

Institutionerne er en del af Område Grenå som består af i alt 7 institutioner og 68 dagplejere. I vores dagtilbud har vi høj faglig stolthed og masser af trivsel og arbejdsglæde. Vi arbejder ud fra en systemisk anerkendende tilgang. Vi afprøver løbende nye tiltag, så vores hverdag giver størst mulig mening for både store og små. Vi søger aktive rollemodeller, der går forrest og søsætter sjove og lærerige aktiviteter, hvor børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse står forrest - er du enig? Så kom og vær med til at hjælpe os med at tilrettelægge og udvikle vores dejlige institutioner, hvor der på alle måder skal være højt til loftet.

Hos os får du:
  • Sparring og refleksion fra en fagligt dygtig personalegruppe
  • Naturfriske børn og deres dejlige familier
  • En flok topskønne kollegaer og en engageret forældregruppe
  • En hverdag fyldt med nærvær, gode grin og kollegaer, der gerne vil høre, hvad du har
  • lavet i din weekend
  • Et job, hvor du bliver en del af et engageret team med stor frihed og indflydelse på
  • hverdagen
Vi søger personale, der:
  • Trives i at være ude og ikke er bange for at få jord under neglene
  • Er tydelig, har et godt overblik og er i stand til at skabe struktur og pædagogiskorganisering i et aktivt pædagogisk miljø
  • Er i besiddelse af en nysgerrig, eksperimenterende og undrende tilgang til læring og udvikling
  • Ønsker at arbejde med anerkendende relationer og kan reflektere over egen praksis
  • Vil være med til at skabe et inkluderende miljø med plads til forskellighed

I Område Grenaa har vi en vision om at udvikle robuste børn, der har mod på livets udfordringer. Børnene skal møde et stimulerende miljø, som tilgodeser deres udvikling bedst muligt. De skal støttes og udfordres således, at de sendes videre i livet med stor livsduelighed. Alle børn skal føle sig trygge og inkluderet i et fællesskab.

Vi søger personale der brænder for at arbejde med børn i alderen 0-6 år. Du har hjertet på det rette sted og har sol og stjerner i øjnene. Du synes, det er spændende at være en del af et team, hvor “plejer” ikke eksisterer, og hvor vi ser muligheder frem for begrænsninger.

Dit menneskesyn, din tilgang til børn, forældre, kollegaer og livet generelt er af afgørende betydning.

Derfor forventer vi at:
  • Du er positiv, smilende, venlig og imødekommende
  • Du er faglig dygtig og nysgerrig
  • Du kan tage beslutninger og arbejde selvstændigt
  • Du har humor, lethed og ser ressourcer, muligheder og nye løsninger
  • Du vil være med til at skabe et inkluderende miljø med plads til forskellighed.
  • Har en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang til barnet
  • Er refleksiv omkring egen praksis i samspil med kollegaer og leder.
  • Du er mødestabil og fleksibel
Vi kan tilbyde
  • En daginstitution, hvor vi har fokus på kvalitet og kerneopgave
  • Stor grad af medindflydelse og medansvar
  • Mulighed for kompetenceudvikling
  • Fokus på psykologisk tryghed, hvor vi fælles tager ansvar og hjælper hinanden

Har du har særlig interesse i en bestemt institution, må du gerne skrive det i din ansøgning.

Ansøgningsfrist torsdag den 7. marts 2024

Det afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 13.marts 2024.

Yderligere information kan fås ved afdelingsleder Anne Mette Holm tlf.: 24640527.

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

VID detail søger en energisk underviser til uddannelser inden for ledelse i detailhandelen

VID - Detail, Grenaa, Region Midtjylland
for 1 uge siden
Vil du være med til at udvikle og dygtiggøre ledere fra nogle af Danmarks største detailhandelskæder? Så har du nu mulighed for at få foden indenfor hos VID detail - en af landets største udbydere af undervisning til detailhandlen. Din dagligdag Du kommer til at undervise engagerede lederaspiranter og ledere, der med det samme omsætter din undervisning til praksis. Du...

VI SØGER ENERGISK UNDERVISER TIL UDDANNELSER INDEN FOR DETAILHANDELEN

VID - Detail, Grenaa, Region Midtjylland
for 3 uger siden
Du vil primært blive tilknyttet Grundforløbet til Ny Mesterlæreuddannelsen, som er en anden måde at tage en erhvervsuddannelse på og som er den mest praksisrettede adgangsvej til et Hovedforløb. Du vil komme til at undervise eleverne det første år af deres uddannelse, som består af, at eleven uddannes via praktisk oplæring i butikken suppleret med onlineundervisning på Grundforløbet.  Din dagligdag: Undervisningen...

Ambitiøse frontmedarbejdere til vigtig samfundsopgave

Skat, Grenaa, Region Midtjylland
for 3 uger siden
Trives du i en udadvendt rolle, hvor du dagligt er i kontakt med borgere og virksomheder på telefon og via mail? Bliver du motiveret af at yde en imødekommende service, hvor både din faglighed og din personlighed er afgørende for succes? Har du lyst til at lære, hvordan vi i Gældsstyrelsen sikrer, at gæld til det offentlige inddrives samt bruge...