Forsvarsakademiet søger engageret sagsbehandler til indkøbsteam - #335445

Forsvaret


Dato: for 2 uger siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid

Er du interesseret i indkøb af serviceydelser, er denne stilling måske noget for dig. Vi leder efter en fagligt dygtig, serviceminded og IT-kyndig kollega til en stilling i vores Indkøbsteam. Du bliver således en del af teamets daglige drift i forbindelse med forvaltning af indkøb af serviceydelser for hele Forsvarsakademiets myndighedsområde.

Om os

Forsvarsakademiet er hele Forsvarets uddannelsesinstitution og varetager alle uddannelser i Forsvaret fra sergent- og akademiuddannelse til Master i militære studier. Forsvarsakademiets medarbejdere spænder over forskere, undervisere, studerende og stabsmedarbejdere fordelt på Svanemøllens Kaserne, Frederiksberg Slot, Antvorskov Kaserne, Varde Kaserne, Flyvestation Karup og Flådestation Frederikshavn.

Vores Indkøbsteam er organisatorisk placeret direkte under chefen for Drifts- og Støtteafdelingen.

Om stillingen Du vil blive en del af et engageret indkøbsteam, hvor der er fokus på drift og levering af et højt serviceniveau. Teamet består af 3 medarbejdere og i perioder også en kontorelev. De fleste af teamets opgaver består af service til Forsvarsakademiets faste medarbejdere i forbindelse med behandling af de mange indkommende anmodninger om indkøb samt administration og efterbehandling af tidligere indkøb

Som en del af teamet skal du være med til at sikre en stabil støtte til hele Forsvarsakademiet og varetage sagsbehandling på en lang række indkøbsområder. Du vil ligeledes være en del af den løbende udvikling og kvalitetssikring af sags- og ordrebehandlingsområdet

For at håndtere det store flow af anmodninger, behandlinger og opfølgning af indkøb, har Forsvarsakademiet over tid udviklet et særdeles effektivt system i form af en Indkøbsportal. Du vil blive en vigtig kollega i forhold til udvikling af denne portal.

Jobbet består blandt andet af følgende:
  • Oprettelse, ændring og sletning af rekvisitioner
  • Bogføring og controlling af indkøb
  • Samarbejde med eksterne myndigheder
  • Støtte til Forsvarsakademiets medarbejdere og ledelse i forhold til forvaltningsregler inden for indkøb.
  • Sagsbehandling af indkøb på Forsvarsakademiets interne indkøbsportal
  • Udvikling af indkøb inden for Forsvarsakademiet
  • Korrekt behandling af fakturaer i Workflow
  • Udsendelse af SD faktura
  • Oprettelse af personlige udlæg
- Løbende deltagelse i udvikling af Forsvarsakademiets indkøbs- og afregningsområder
  • Støtte og behandling af forfalden administrative opgaver på tværs af organisationen
Om dig

Det er ønskeligt, at du har en relevant indkøbs- eller kontoruddannelse, gerne med erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med indkøb og behandling af fakturaer, og besidder en høj faglighed og selvstændighed. Vi ønsker, at du allerede har kendskab til systemet SAP inden for indkøbsområdet. Men har du den rette profil og personlighed samt en solid teoretisk viden om et relevant fagområde, hører vi meget gerne fra dig uanset din erfaring med dette.

Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikations- og formidlingsevner på dansk, og formår at kommunikere komplekse informationer til medarbejdere på alle niveauer.

Personligt arbejder du engageret, struktureret, kvalitetsbevidst og tager ansvar og ejerskab for teamets opgaver. Du er motiveret af at udvikle dig selv i et motiverende arbejdsmiljø, og du forstår værdien af at bidrage til et godt arbejdsmiljø gennem konstruktiv sparring, frihed under ansvar, åbenhed og nytænkning.

Vi forestiller os, at du trives med en respektfuld, uformel omgangstone. Vores medarbejdere vokser ved videndeling og anerkendende feedback, og vi forestiller os, at du gør det samme. Du trives med at arbejde på tværs af organisationen, er positiv af natur og god til at opbygge og vedligeholde relationer, ikke mindst sociale.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med journalisering i f.eks. Workzone.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNNG
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for Indkøbs teamet, kontorfuldmægtig Louise Lundahl på telefon 7281 7966

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-sagsbehandler Mia Abildgaard Friis på telefon 7281 9099.

Ansøgningsfristen er den 1. marts 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

FORSVARSAKADEMIET
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling inden for de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

GENEREL INFORMATION


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

01.03.2024

Indrykningsdato 12.02.2024

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Ambitiøse og processtærke AC-generalister til Kontor for Prøver, Eksamen og Test i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København, København, Region Hovedstaden
for 3 timer siden
Interesserer du dig for undervisningspolitik? Kunne du tænke dig et meningsfuldt arbejde, hvor du kommer helt ind i maskinrummet og gør politiske aftaler til virkelighed? Så er du måske vores nye kollega i Kontor for Prøver, Eksamen og Test i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Vi søger lige nu ambitiøse generalister med analytisk sans til et fagligt stærkt team, der...

Her kan du gøre en forskel som social- og sundhedsassistent! - Åbent sengeafsnit for debuterende psykoser, Amager

Psykiatrisk Center Amager, København, Region Hovedstaden
for 6 timer siden
På afsnit A1, Psykiatrisk Center Amager er vores vision at møde det enkelte menneske med respekt for vedkommendes egen nuværende situation. Vi modtager patienter i aldersgruppen 18-35 år, der bliver indlagt til udredende og/eller stabiliserende forløb, med henblik på at blive henvist til relevante ambulante tilbud. Hvordan vil din hverdag se ud? Du bliver en del af et afsnit, hvor...

Ørestad Skole søger en barselsvikar til fagene matematik, fysik/kemi og historie

Københavns Kommune, København, Region Hovedstaden
for 8 timer siden
Ørestad Skole er en fuldt udbygget skole med en æstetisk profil og ca. 860 elever fordelt på 36 basishold/klasser fra 0.-9. årgang. Vi er en skole, hvor fællesskab, tryghed, kreativ udfoldelse og læringsaktiviteter er væsentlige værdier. Vi har madhus med fællesspisning og deler lokaler med KKFO og fritidsklub i bygningen. Har du kompetencer til og brænder for at undervise i...