Fuldmægtig til optagelse af nye studerende på Københavns Universitet - #335438

Københavns Universitet


Dato: for 3 uger siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid

Vil du være med til at planlægge og gennemføre optagelsen af nye studerende på Danmarks største universitet? Har du erfaring med sagsbehandling og lyst til at kommunikere med unge mennesker? Så er jobbet som fuldmægtig i Optagelse & Kommunikation måske noget for dig.

Hvad bliver dine opgaver?

  • Sagsbehandling af ansøgere med ældre danske eksamener, uden en adgangsgivende eksamen, dispensationsansøgninger og klager i forbindelse med optagelse til universitetets bacheloruddannelser
  • Skriftlig og mundtlig kommunikation med ansøgere og optagne
  • Redigering af standardbeskeder til ansøgerne og ansvarlig for kontorets fælles e-mail
  • Samarbejde med KU’s uddannelser om at udarbejde kvote 2-interviewspørgsmålAndre opgaver inden for forberedelse og udvikling af optagelsesarbejdet
  • Ansvarlig for viden om de danske gymnasieuddannelser
  • Vidensdeling og sparring med kolleger vedrørende dine arbejdsområder

Hvem er du?

  • Du har en relevant akademisk videregående uddannelse.
  • Du kan skrive korrekte og letforståelige afgørelser, der overholder forvaltningsloven og god forvaltningsskik.
  • Du kommunikerer godt mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk.
  • Du har en stærk sprogforståelse og lyst til at arbejde med andres tekstforslag.
  • Du kan give konstruktiv feedback, samarbejde og lytte til andre i organisationen.
  • Du føler dig fortrolig med it og journalisering, du kan hurtigt sætte dig ind i nye it-systemer, og du må gerne have blik for digital udvikling, der kan understøtte sagsbehandlingen.
  • Du er systematisk og kan få noget fra hånden – og holder en god tone selv i pressede situationer.
  • Du har lyst til en afvekslende hverdag, hvor nogle sager løses hurtigt og effektivt, og andre kræver fordybelse og research.
  • Du arbejder selvstændigt, tager initiativ og ansvar og er ikke bange for at spørge om det, du ikke ved.

Hvem er vi?
Optagelse & Kommunikation varetager hele processen vedrørende optagelse af nye studerende på KU’s bacheloruddannelser. Sektionen består af tre teams (kommunikation, vejledning og optagelse) med i alt 26 fuldtidsmedarbejdere og 20 studenteransatte.

I hverdagen kommer du til at indgå i optagelsesteamet på 9 personer. I optagelsesperioden består teamet desuden af 15 studenteransatte, der alle arbejder med håndtering af ansøgninger. Vores overordnede opgave er at tilrettelægge og gennemføre optagelsen på den bedste måde samt at optage de bedst kvalificerede og mest motiverede studerende.

Vores arbejdsopgaver omfatter vurdering af danske og udenlandske uddannelseskvalifikationer, behandling af dispensationsansøgninger og klager, udvikling af vores administrative it-systemer samt afvikling af kvote 2. Vi tager fælles ansvar for den samlede opgaveportefølje og løser vores opgaver i samarbejde. Vi søger en kollega, der har lyst til at indgå i et team, hvor der i perioder er travlt, men hvor tonen er let, og sparring og løbende personlig samt faglig udvikling prioriteres.


Din ansøgning
Send din ansøgning via jobsiden https://jobportal.ku.dk/administrative-og-forskningsunderstoettende-stillinger/administration-it-og-service/

Ansøgningen skal være os i hænde senest torsdag d. 29. februar 2024. Vi regner med at holde samtaler i uge 10.

Løn og ansættelsesforhold
Du vil blive ansat som fuldmægtig efter gældende overenskomst imellem Skatteministeriet og Akademiker i staten eller anden relevant overenskomst med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Weekend- og aftenarbejde forekommer i begrænset omfang i foråret/sommeren, hvor der generelt er højsæson for vores arbejde. Der vil være mulighed for at forhandle et individuelt tillæg efter kvalifikationer.

Tiltrædelse 1. maj 2024 eller tidligere efter nærmere aftale.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vil du vide mere om stillingen?

Vi besvarer gerne spørgsmål til stillingsopslaget. Du kan kontakte faglig koordinator Marlene Magelund Sønderaas på tlf. 3532 2115 eller fuldmægtig Joan Damkjær på tlf. 3532 4367.


KU er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer inden for det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte lederen for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform.


Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info

Ansøgningsfrist: 29-02-2024 Ansættelsesdato: 01-05-2024 Afdeling/Sted: Uddannelser og Studerende

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Rådighedsstilling – Premierløjtnant NK/KMP til Hjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster

Forsvaret, København, Region Hovedstaden
for 11 timer siden
Savner du tjenesten og kammeratskabet i Forsvaret, og har du lyst til at bevare din tilknytning til- og igen bidrage til opgaveløsningen i Forsvaret? Hvis ja, så har du nu muligheden, da vi er ved at opbygge vores Totalforsvarsstyrke (TFS), der skal hjælpe med at løse de mange spændende og vigtige opgaver. Om os Totalforsvarsstyrkens rolle: I tilfælde af krise...

Direktør til Astra - det nationale naturfagscenter: Visionær direktør til at udvikle naturfagenes rolle i samfundet

Astra, København, Region Hovedstaden
for 12 timer siden
Vil du bidrage til, at flere børn og unge får øjnene op for, hvordan de kan udforske, forstå og forandre verden med udgangspunkt i naturfagene og naturvidenskaben? Brænder du for, at de som engagerede og kritiske samfundsborgere oplever glæden ved at bruge både praktiske kompetencer og naturvidenskabelige metoder til at fremme et bæredygtigt samfund til gavn for os alle? Så...

Medarbejder til delikatessen - København N

Salling Group, København, Region Hovedstaden
for 13 timer siden
Medarbejder til delikatessen Vil du have et job med fleksible arbejdstider og gode udviklingsmuligheder? Så er en stilling i føtex måske lige noget for dig. Her bliver du en del af et ungt og socialt miljø. Vi sørger for, at du får den rette oplæring til jobbet, og hvis du er klar på mere, er der masser af veje, du...