Projekteringschef til Banedanmarks Signalprogram - #335306

Banedanmark


Dato: for 1 uge siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid

Ligger din faglige interesse i spændingsfeltet mellem teknik og projektstyring, og går du på arbejde for at gøre en forskel, der virkelig kan mærkes? Så har du nu chancen for at stige om bord på rejsen med implementering af Banedanmarks Signalprogram!

Du bliver en del af Engineering i Signalprogrammet. I Engineering arbejder vi tæt sammen med vores leverandører på at tilvejebringe designet af det nye signalsystem samt udvikling af det nye system til fremtidig understøttelse af vores alles jernbane. Samtidig bliver du en del af en international organisation, der giver dig en bred kontaktflade og mulighed for at arbejde i et tværfagligt miljø i en uforudsigelig og spændende hverdag, hvor humøret er højt og omgangstonen uhøjtidelig.

Vær med til at være tovholder i design og koordinering af samfundskritiske projekter

Som projekteringschef i Signalprogrammet får du ansvaret for at understøtte projekteringsindsatsen inden for det nye signalsystem. Opgaverne vil både være relateret til den nuværende udrulningsplan for fjernbanen samt i relation til nye spor- og anlægsprojekter. Vi tilbyder som bygherre helt unikke muligheder for selv at forme projekterne i de tidlige faser, hvor de store tekniske beslutninger tages.

Din primære opgave bliver at planlægge, koordinere og styre projekteringsleverancerne på en række projekter. Du vil skulle agere fagligt fyrtårn, der med indsigt i faget kan udfordre og opkvalificere de tekniske løsninger. Derudover vil du få en central rolle i opbygningen af egen projektering i signalprogrammet samt forhold til at repræsentere interesser og håndteret grænseflader til andre fag. Du vil få en central rolle i Banedanmarks projekter fra de indledende faser såvel som i selve detailfasen og i samarbejdet med leverandørerne af det nye signalsystem.

Du vil gennem faglig og et problemløsende mindset skulle vurdere opgaverne i samarbejde med teamlederen og hjælpe med at sammensætte og styre de rigtige projekteringshold til opgaveløsningen. Du skal regne med at befinde dig komfortabelt i en styrende rolle men også faglig rolle, hvor du skal være med til at sætte retningen for holdets leverancer.

Som bindeled og tæt samarbejdspartner mellem projekteringsledere, projekteringsspecialister, rådgivere og projektledelse er det vigtigt, at du kan bevare overblikket og yde støtte, når projektet kræver en ekstra hånd.

Sæt din tekniske faglighed og kommunikationsevne i spil til at styre dit team

Vi ser gerne, at du kommer med en relevant videregående uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør eller med dokumenteret teknisk erfaring indenfor faget. Det er afgørende, at du har mindst 5-10 års erfaring med projekteringsledelse indenfor anlægs- og byggebranchen. Erfaring fra tidligere arbejde med jernbaneprojekter gerne i Banedanmark er et krav. Desuden er det en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med signalsystemer og gerne ERTMS eller CBTC.

Du får en bred kontaktflade, og det er derfor vigtigt, at du kommunikerer klart og tydeligt, både mundtligt såvel som skriftligt. Arbejdssproget i Signalprogrammet er engelsk, hvorfor du gerne har gode engelskkundskaber både skriftligt og mundtligt.

Vigtigst af alt er det dog, at du har et godt humør, og at det falder dig naturligt at være hjælpsom, serviceminded og åben i din kommunikation med kollegaer med vidt forskellige faglige baggrunde.

Arbejdssted

Dit kommende arbejdssted vil være på Banedanmarks kontor på Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V. Der er desuden mulighed for at indgå aftale om hjemmearbejdsplads. Der vil dog forventeligt være lidt rejseaktivitet til Banedanmarks andre lokation, byggepladser samt i relevant sammenhæng ifm. aktiviteter med vores internationale leverandører.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.

Kontakt og ansøgning

Send venligst din ansøgning med CV via linket ”Søg stillingen”. Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Engineering i Signalprogrammet, Andreas Kudsk Jensen, på tlf. 2148 5501.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.


Vær med til noget stort i Banedanmark

I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og transport af mange tusind tons gods.

Lige nu bygger vi en helt ny attraktiv, grøn jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige tog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Og vi styrer togtrafikken og informerer om den på stationernes skærme og højtalere på fjernbanen.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.700 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du også være med til noget stort?

bane.dk/Job-og-karriere


Stillingstype Fuldtid
Arbejdssted Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist 26-02-2024

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Technical Area Lead Finance

Vestas, København, Region Hovedstaden
for 33 minutter siden
Digital Solutions & Development > Digital Solutions > Digital Technology Products & Platforms Digital Solutions' mission is to deliver end to end technical solutions across the business domains of Vestas. This covers everything from strategic roadmaps, business engagement and requirements gathering to infrastructure operations, service integration between vendors and end user support. Our vision is to be business value driven...

To stillinger som videnskabelig assistent til uddannelsen i Pædagogik

KU - HUM - Fakultetet, København, Region Hovedstaden
for 2 timer siden
Institut for Kommunikation (KOMM) opslår hermed to deltidsstillinger som videnskabelig assistent i pædagogik til besættelse per 1. august 2024. Ansættelsen gælder perioden 1. august 2024 til og med 31. juli 2025. Stillingerne er begge på 32 timer/uge. Stillingsindhold og kvalifikationskrav Til begge stillinger forventer vi, at du har en kandidatuddannelse med baggrund i pædagogik, ligesom stillingerne ønskes besat med ansøgere,...

Sygeplejerske eller farmakonom til spændingsfeltet mellem digitalisering og lægemiddelhåndtering til Digitalisering i Socialforvaltningen

Københavns Kommune, København, Region Hovedstaden
for 13 timer siden
Er du medicinnørd med et skarpt øje for detaljer og med en passion for at sikre korrekt digital understøttelse af lægemiddelhåndteringsprocessen i Danmarks største socialforvaltning? Socialforvaltningen søger lige nu en dygtig sygeplejerske eller farmakonom med stor IT-interesse til vores digitaliseringskontor. Stillingens beskrivelse Din nysgerrighed og interesse for den kommunale lægemiddelhåndtering og din tekniske forståelse vil være uundværlig i vores bestræbelser...