Kontorhjælper/Administrationsassistent ved Arktisk Kommando i Aalborg - #335296

Aalborg Kaserner


Dato: for 1 uge siden
By: Nørresundby, Region Nordjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Har du lyst til at gøre en forskel for Forsvarets stationer i Grønland og prøve kræfter med en spændende stilling i Stations- og Patruljetjenesten Grønland ved Arktisk Kommando?

Om os

Stations- og Patruljetjenesten i Grønland (SPG) er en enhed under operations-støtteafdelingen ved AKO. SPG har sin faste kadre placeret i Aalborg, og det er her, du vil få din placering.

SPG kerneopgaven er drift- og vedligehold af stationerne i Nordøstgrønland, samt operationsstøtte til Slædepatruljen Sirius.
Vi yder derfor sagsbehandling for alt vedrørende Station Nord, Station Daneborg, Station Mestersvig, Station Grønnedal og Station Kangerlussuaq.

SPG i Aalborg er en lille enhed på 9 medarbejdere, som indeholder chef, 4 stationssagsbehandlere og 4 logistikere. Du vil indgå i teamet som nr. 10 og administrationsspecialist.

I SPG vægter vi tillid, ærlighed og masser af humor i dagligdagen som nogle af vores vigtige hjørnesten i arbejdet med at betjene personellet ved Arktisk Kommando og på nordøstkysten af Grønland. I situationer, hvor arbejdsbelastningen er høj, står vi sammen skulder ved skulder og hjælper hinanden på tværs af hele enheden.

Om stillingen

Du kommer til at indgå i SPG på Flyvestation Aalborg i en fuldtidsstilling svarende til 37 timer om ugen.
Du kan forvente at skulle rejse til stationerne i Grønland og hovedkvarteret i Nuuk i kortere perioder. Dette vil være planlagt forud sammen med dig.

Stillingen kræver en person, som kan holde flere bolde i luften samtidig - en rigtig blækspruttestilling, da du på sigt vil kunne komme i berøring med både personel- og økonomiadministration. Det er en fordel, hvis du har kendskab til administration af forsvarets lager- og myndighedsbeholdninger.

I SPG vil dine primære arbejdsopgaver være som listet nedenfor. Det er ikke sikkert, du har alle kompetencerne nu, men det er du villig til at stræbe efter.

• Personaleadministration, herunder indplacering i struktur, indtastning i befalings- og administrationssystemet (BAS), lønforhold, tidsadministrator(TAM) for SPG, stationspersonel og SPG reservestyrke.
• Kontrol af indkøb, samt månedlig opfølgning på økonomi.
• Undervisning af stationsspecialist eleverne i administrative forhold i Forsvaret.
• Rejsevirksomhed, herunder bestilling af billetter og hotelreservationer for personel ved SPG og AKO.
• Kursusadministration.


Om dig

Du er udadvendt, imødekommende, serviceminded, fleksibel og positiv. Du er tolerant og evner at bidrage aktivt til, at få et samarbejde til at fungere med dine kollegaer på trods af forskelligheder og store geografiske afstande.

Du kan arbejde selvstændigt og systematisk inden for givne rammer.

Du er fra konstabelbruppen med en uddannelse inden for kontor og administration og har evt. erfaring med både personeladministration og økonomi. Kørekort til minimum kategori B samt sikkerhedsgodkendt til HEM.

Du har en bred erfaring inden for SAP. Det vil være en fordel hvis du har kendskab til Myndighedsbeholdning, Rekvirent og Vedligeholdelsesplanlægning samt Microsoft Office Pakken.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, eller den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte MJ Kent Peter Rønshøj mail [email protected] eller tlf. 20759401.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 10. marts 2024. Vi forventer at gennemføre samtaler herefter. Stillingen forventes besat snarest 1. april 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Om Arktisk Kommando
Arktisk Kommando er en operativ kommando med ansvar for alle Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder.

Arktisk Kommandos mission er at beskytte Kongeriget i Arktis. Det indebærer evnen til at kunne håndtere kriser og ultimativt at gennemføre militært forsvar af Grønland og Færøerne – i samarbejde med andre nationale og internationale hovedkvarterer. I Arktisk Kommando har vi indsat enheder fra Søværnet og Flyvevåbnet i operativ kontrol 24/7, hvilket kræver engagement og en Combined/Joint tilgang til opgaverne. Vi gennemfører overvågning samt suverænitetshævdelse – året rundt. Vi løser samtidig en lang række vigtige operative opgaver fx eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, fiskeriinspektion og støtte til det civile samfund. Det kræver forudseenhed og tæt samarbejde med de statslige og militære myndigheder i nabolandene til Grønland og Færøerne. Ved behov kan Kommandoen forstærkes af enheder fra alle værn samt Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Arktisk Kommando har hovedkvarter i Nuuk, hvor der for tiden arbejder omtrent 70 medarbejdere. Derudover har kommandoen personale flere steder på øst- og vestkysten af Grønland, på Færøerne samt i Danmark.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Aalborg Kommune søger pædagogiske assistentelever (EUD)

www.aalborg.dk, Nørresundby, Region Nordjylland
for 1 uge siden
Drømmer du om at motivere og støtte børn, unge eller voksne? Hvor du lærer at varetage pædagogisk arbejde, der har en stor betydning for andre menneskers hverdag – så uddan dig til pædagogisk assistent.Hvad laver en pædagogisk assistent-elevSom pædagogisk assistent-elev arbejder du pædagogisk med børn, unge eller voksne - både på normal men også specialområdet. Det er en uddannelse, hvor...

Nordjysk Projektledelse ApS søger A.S.A.P. en Senior IT projektleder med erfaring inden for Dynamics 365.

Nordjysk Projektledelse ApS, Nørresundby, Region Nordjylland
for 1 uge siden
Om stillingen Vi søger en dedikeret og erfaren projektleder, med stor erfaring indenfor ERP-systemer, programledelse og særligt Dynamics 365. Herunder med viden/erfaring fra forsyningsbranchen. Om dig Programledelse & strategisk tænkende Microsoft Dynamics 365 platform Viden om forsyningsbranchen (multiforsyninger) Erfaring med udbud og indkøb af større IT-løsninger God til at kommunikere både mundtligt og skriftligt Arbejdsområder: Beskrivelse af styringsprincipper for programmet...

Barselsvikariat 37 timers pædagogstilling i skole/DUS

Aalborg Kommune, Nørresundby, Region Nordjylland
for 2 uger siden
Nr. Uttrup Skole søger en dygtig pædagog til et barselsvikariat til DUS/indskolingenVi søger pr. 18.03.2024 en pædagog til vores DUS og indskoling i en stilling på 37 timer pr. uge i et barselsvikariat. Vi søger en pædagog, der kan varetage rollen som kontaktpædagog til en 2.kl. i skoletiden,. samt have interesse og lyst til at udvikle og arbejde målrettet på at...