Studieadministrativ medarbejder til eksamensteam - #335278

Københavns Professionshøjskole


Dato: for 1 uge siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid

Har du lyst til at være en del af vores eksamensteam, som arbejder med drift og løbende udvikling af de studieadministrative opgaver på eksamensområdet på pædagoguddannelsen og pædagogisk assistentuddannelse? Er du dygtig til at samarbejde, og har du både overblik og sans for detaljen? Så er du måske den kollega, vi leder efter.  

Om jobbet      
Som studieadministrativ medarbejder i eksamensteamet bliver du en del af et fagligt miljø, som har vores studerendes prøver og eksaminer som omdrejningspunkt. 

Vi er et team med plads til forskellighed, som vægter det gode kollegiale samarbejde højt. Vi arbejder tæt sammen i teamet, og vi har stort fokus på struktur i opgaveløsningen. Vi sætter pris på åbenhed, ærlighed og at dele viden, lære af hinanden og udvikle os fagligt, både som individer og team.  

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:  

  • understøtte pædagoguddannelsen og pædagogisk assistentuddannelse med administration af eksamen til uddannelsernes ca. 6.600 studerende 
  • planlægge og afvikle mundtlige og skriftlige prøver, herunder at lave prøveplaner, bestille censorer, lave eksamensbeviser og meget mere
  • give vores studerende og samarbejdspartnere en god serviceoplevelse
  • bidrage til systematisk at udvikle teamets arbejdsgange og processer.

Om dig  
Vi forestiller os, at du enten er kontoruddannet eller har en uddannelse inden for fx offentlig administration. Som person er du positiv, selvstændig og initiativrig og kan lide at have kontakt med kolleger, studerende, undervisere og andre samarbejdspartnere. Du har lyst til at indgå i et team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden. Du lægger vægt på at være en god kollega og forventer det samme af os.

Derudover forestiller vi os, at du:    

  • har systemsnilde og forstår, at pålidelige data er en forudsætning for god studieadministration og sagsbehandling
  • er selvstændig bruger af Excel og kan arbejde systematisk og struktureret i forskellige typer af IT-systemer
  • er serviceminded og sætter de studerende i centrum i din opgaveløsning
  • er god til at prioritere opgaverne – også når der er travlt
  • er god til og kan lide at arbejde struktureret og med deadlines
  • er en god formidler, både skriftligt og mundtligt.

Om os 
Studieservice har ca. 160 medarbejdere fordelt i syv afdelinger. Studieservice varetager opgaver inden for studieadministration, studievejledning, SU og optag, eksamens- og praktikadministration, international udveksling, uddannelsesjuridisk bistand samt projektledelse og ledelsesinformation. 
Du bliver en del af en afdeling på 24 medarbejdere organiseret i fire teams. Eksamensteamet består af en faglig koordinator, fem medarbejdere (studieadministrative koordinatorer), en kontorelev og to studentermedhjælpere.

Vi tilbyder: 

  • Et stærkt arbejdsfællesskab med kollegaer i og uden for Studieservice  
  • En spændende arbejdsplads i udvikling 
  • Selvstændighed i opgaveløsningen samtidig med, at du er en del af et team.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studieadministrativ koordinator med start den 1. maj 2024. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat i henhold til organisationsaftalen mellem HK/Stat og Skatteministeriet samt fællesoverenskomsten OAO. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799, København V. 

Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Stine Munkedal Kjær på tlf.: +45 41897141​​ eller faglig koordinator Linda Lykkegaard på tlf.: 23847614.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 03-03-2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 11.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Fængselslærer til Institution Københavns Fængsler, kriminalforsorgen Område Øst

Vestre Fængsel, København, Region Hovedstaden
for 1 dag siden
Har du lyst til at gøre en vigtig forskel og hjælpe med at give indsatte en mulighed for at klare sig senere i livet uden kriminalitet, så læs videre: Vi søger en fængselslærer fra 1. juni 2024 (ny stilling). Vi forestiller os, at du har engelsk som linjefag, kombineret med f.eks. billedkunst el. Om jobbet Institution Københavns Fængsler består af...

Conference Supervisor

Scandic hotels, København, Region Hovedstaden
for 1 dag siden
Er du ambitiøs, målrettet og sætter scenen for en god mødekultur, så tror vi på, at du er vores nye Conference Supervisor på Scandic Sydhavnen. Vi ved, at du har overblik og er god til at kommunikere, guide og skabe rammerne for de bedste møder og konferencer. Og vi ved, at du har respekt for det ansvar, der hviler på...

Salgsleder Tørvarer, SuperBrugsen, Nørrebrogade

Coop, København, Region Hovedstaden
for 1 dag siden
Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en unik mulighed for at: blive en del af ledergruppen i en stor dagligvarebutik med over 50 medarbejdere prøve kræfter med ledelse og få mulighed for at udvikle dig gennem Coops talent- og ledelsesprogrammer påvirke og udvikle et specifikt fagområde Din hverdag som salgsleder Som salgsleder i SuperBrugsen er det først og...