Salgselev, Kvickly, Albertslund - #335209

Kvickly


Dato: for 2 uger siden
By: Albertslund, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid

Har du ambitioner? Bliv salgselev i NonFood Kvickly Albertslund!

Er du klar til en sjov og lærerig hverdag, der indeholder praktik og korte, fede skoleophold?

Brug 2 år på at få venner for livet, og tag en uddannelse, hvor du kan blive alt fra salgsassistent til mellemleder til varehuschef! Karrieremulighederne er næsten uden grænser!

Du får og skaber gode oplevelser

Som salgselev arbejder du fuldtid i Kvickly i Albertslund og har i alt 8 uger på skolebænken. Du får lidt over 100 fantastiske kollegaer, og du får lov til at prøve kræfter med alt fra opfyldning af varer over kampagne opbygning til at sidde ved kassen.

Vi vil give vores kunder en oplevelse, der er så god, at de går hjem med smil på læben. Sådan en oplevelse skaber du, når du for eksempel hjælper kunderne med at finde specialvarer. Og du kommer hen ad vejen på banen med gode ideer til, hvordan vi kan skabe de bedste kundeoplevelser.

Knyt nye venskaber på udfordrende skoleophold

I løbet af uddannelsen er du på 8 skoleophold af 1 uges varighed sammen med en masse andre elever. Vi sørger for det hele. Det er et godt break fra dit job i butikken.

Her begynder brikkerne at falde på plads – og pludselig giver det mening, hvorfor I gør, som I gør i butikken.

Der er også en masse fælles aktiviteter, der gør det let for dig at få nye venner på tværs af butikker.

Vil du være en del af vores sammenhold?

Vi håber, du er åben og villig til at lære. Måske kan du se dig selv som leder i Kvickly på sigt? Derudover er du fyldt med ideer, til hvordan vi kan give vores kunder en god oplevelse. Og du har interesse i at vejlede kunderne. Du har:

  • bestået HG, EUD grundforløb, EUX eller HHX. Du kan også have STX/HF/HTX - gerne suppleret med 5 ugers EUS
  • imødekommende og en positiv indstilling, som smitter af på både kunder og kollegaer
  • flair for at sælge og lyst til at blive en dygtig sælger

Vi glæder os til at lære dig at kende

Hvis du går rundt med en lille drøm i maven om at blive en supersælger eller mellemleder, så send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 12. marts 2024.

I Kvickly går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Bliv en del af Kvickly – og et varehus med mange muligheder
I Kvickly bliver du en del af et varehus, hvor der er mulighed for at udvikle sig inden for en række områder og være en del af et team med både salgsmedarbejdere, slagtermester og non-food-eksperter. Vi nyder fordelene af at være et kendt navn og en stor kæde, men samtidig er der i hvert varehus masser af råderum, og vi vil gerne gøre en forskel for vores kunder – bl.a. er vi en af landets førende dagligvarevirksomheder med fokus på miljø og økologi.
Bliver du ansat i Kvickly bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 1000 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4c4f2664)

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Afdelingsleder til Bofællesskabet Humlehusene og Boligerne Herstedøster Sidevej

Bofællesskabet Humlehusene, Albertslund, Region Hovedstaden
for 1 uge siden
GenopslagAfdelingsleder til Bofællesskabet Humlehusene og Boligerne Herstedøster sidevejVi søger en ambitiøs, helhedsorienteret og dedikeret afdelingsleder, som vil være med til at videreudvikle vores to fantastiske botilbud.Som afdelingsleder i Humlehusene og Herstedøster sidevej, vil du i fællesskab med tilbuddets anden afdelingsleder, have indflydelse på tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde og kan være med til at påvirke og videreudvikle vores tilbud. Om os:Boligerne Herstedøster...

Strategisk Markeds

Kemp & Lauritzen, Albertslund, Region Hovedstaden
for 2 uger siden
Er du en haj til at spotte vigtige markedstrends og relevante udbud i markedet? Får du energi af at skabe kommercielle, kundefokuserede tekster, der taler kundens sprog og afspejler deres behov? Og brænder du for at omsætter komplekse informationer om markedstrends på en let og brugbar måde? Så er du måske vores nye kollega! Kemp & Lauritzen er en af...

Børnehuset Kastanjen søger 1 pædagogmedhjælper - 35 timer om ugen snarest muligt.

Albertslund kommune, Albertslund, Region Hovedstaden
for 3 uger siden
Vi er et børnehus med 4 vuggestue grupper og 5 børnehave grupper. Vi har en stor dejlig legeplads, som vi leger på hver dag. Derudover har vi en naturprofil. Vi har en personalegruppe som kan lide at arbejde sammen. Vi prioriterer nærvær og omsorg højt og arbejder med at udvikle børnene ud fra det enkelte barns behov og udviklingstrin. Vi...