Studentermedhjælper med begejstring for ledelsesområdet - #335199

Skatteankestyrelsen København


Dato: for 1 uge siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Er du klar til at få en masse viden om ledelse i hverdagen? Kunne du tænke dig et studiejob, hvor du løser en række administrative opgaver i tæt kontakt med en HR- og ledelsespartner for Direktionen? Og vil du gerne være en del af en statslig styrelse, som løfter en stor samfundsopgave?

Få et godt indblik i ledelse
Bliv en del af Skatteankestyrelsens Direktionssekretariat, hvor vi søger en studentermedhjælper til en nyoprettet stilling. Vi søger dig, som er i gang med en HR- eller ledelsesorienteret uddannelse og gerne vil lære en masse om ledelse i hverdagen, og som vil hjælpe os med at løse administrative opgaver.
Skatteankestyrelsen er en uafhængig styrelse under Skatteministeriet, hvor vores vigtige opgave er at sikre kompetent behandling af borgernes og virksomhedernes klager inden for skatte- og vurderingsområdet. I styrelsen har vi fokus på at sætte modtageren i centrum, og det gælder også for denne stilling, hvor modtagerne primært er direktionen og ledergruppen.

Dit arbejde udføres i tæt samarbejde med direktionens HR- og ledelsespartner. Sammen vil I brainstorme på ideer og tiltag, og du vil komme med på ledelsesmøder og workshops. Du får mulighed for at se, hvordan vi arbejder med at understøtte lederne. Din opgave bliver at tage hånd om de administrative opgaver, så møder og aktiviteter for lederne fungerer optimalt. Du vil dykke ned i alt fra at skrive udkast til mails og klare kalenderstyring til at udarbejde dokumenter, mødemateriale og procesbeskrivelser.

Du bliver sat ind i dine opgaver af HR- og ledelsespartneren og vil også deltage i et onboardingforløb. Du vil arbejde omkring 15 timer om ugen, og der er god mulighed for at planlægge din arbejdstid efter dit studieforløb. I Skatteankestyrelsen understøtter vi fleksible arbejdsvilkår.

Dine primære opgaver
Du løser en række forskellige administrative opgaver fx i forbindelse med, at du vil:

  • hjælpe med at planlægge og forberede 8 årlige ledelsesmøder.
  • bidrage til den årlige performance- og lønproces for lederne.
  • planlægge og forberede aktiviteter inden for to strategiske initiativer, som har fokus på hhv. Skatteankestyrelsens kultur og kompetent ledelse.
  • byde ind med teoretisk viden og holde øje med nye tendenser inden for ledelsesområdet.
Med de opgaver forestiller vi os, at du

  • er i gang med din bacheloruddannelse og på vej mod fx cand.soc. (HRM), cand.merc. (psyk) eller (strategi, organisation og ledelse) eller Business Administration and Leadership (RUC) og brænder for at lære om ledelse.
  • arbejder struktureret og med stor selvstændighed og er opmærksom på, at alle detaljer er helt på plads.
  • kan lide at være på forkant med tingene og sikrer opgaveforløb, hvor du kommer i mål med opgaverne til rette tid.
  • kommunikerer klart og tydeligt og altid med fokus på modtageren samt forstår at være en del af fortrolige samtaler.
Din nye kontorchef Hans Dahl-Nielsen glæder sig til at møde dig
”Vi er 10 kolleger i Direktionssekretariatet, og her er en uformel tone, hvor alle gerne vil hjælpe dig godt i gang. Du kan se frem til at få et tæt samarbejde med vores HR- og ledelsespartner, men du kan også spørge de andre i teamet til råds. Studentermedhjælperstillingen er nyoprettet, så der er god mulighed for, at du kan byde ind med dine ideer og input til, hvordan opgaverne kan løses. Vi håber, at du har lyst til at blive en del af et kontor, hvor vi sætter pris på et grin i hverdagen og gerne skaber plads til hyggelige, sociale arrangementer” siger Hans Dahl-Nielsen.

Vidste du…

… at Skatteankestyrelsen er en af landets største juridiske arbejdspladser, der dækker hele spektret af kompleksitet i skatteretten – lige fra ejendomsvurdering til transfer pricing og beskatning af lønmodtagere.

… at Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed. Det betyder, at når en borger eller virksomhed har fået en afgørelse fra fx Skattestyrelsen, som de ikke er enige i, så kan de klage til os. Det kan handle om hvilken skat eller moms, de skal betale. Vores vigtigste opgave er at hjælpe borgere og virksomheder med at få den korrekte afgørelse i deres sag inden for en rimelig sagsbehandlingstid. Hver dag går vi på arbejde for at sikre retssikkerhed, og det, synes vi, giver vores arbejde mening.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Upload din ansøgning, dit CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 3. marts 2024.

Har du spørgsmål til stillingen som studentermedhjælper, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Hans Dahl-Nielsen på telefonnummer 3376 0289.

Vi læser ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Vi holder som udgangspunkt samtaler i uge 10.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.

Startdato og arbejdssted
Startdato er 1. april 2024 eller efter aftale.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er helt centralt i København ved Vesterport Station på adressen Ved Vesterport 6, 4. sal, 1612 København V.

Læs mere om ansættelse i styrelsen på www.skatteankestyrelsen.dk/job-og-karriere/

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Postdoctoral position as part of the research project “Towards a new model of communicative competence in multilingual higher education”, funded by The Independent Research Fund Denmark

KU - HUM - Fakultetet, København, Region Hovedstaden
for 1 dag siden
The Centre for Internationalisation and Parallel Language Use at the University of Copenhagen is offering a fully funded 2-year postdoctoral scholarship commencing 1 September 2024 or as soon as possible thereafter. We are looking for a highly motivated candidate to undertake postdoctoral research as part of a 4-year collaborative project funded by Independent Research Fund Denmark and headed by Professor...

Senior Asset Manager

mileway, København, Region Hovedstaden
for 1 dag siden
We offer an opportunity you simply won’t find anywhere else. In less than four years, Mileway has grown into Europe’s leader in last mile logistics real estate, with a 450-plus team across more than twenty-six offices in eleven countries. We’re looking for a high calibre Senior Asset Manager to join us on our adventure in Copenhagen. You’ll be part of...

2 positions for staff scientists (AC-TAP) at new Neuro Single Cell Platform (NeuSiC) at the Biotech Research and Innovation Centre (BRIC)

KU - SCIENCE BIO - BRIC, København, Region Hovedstaden
for 1 dag siden
Faculty of Health and Medical Sciences University of Copenhagen We are looking for a highly motivated and independent wet-lab (position 1) and computational (position 2) staff scientists to have 4-year positions to support our efforts in providing access to single-cell analysis to neuroscience community in Denmark to commence on May 1, 2024. Our goal Single-cell technologies have immense potential to...