DRIFTSINSTRUKTØR SØGES TIL BESKÆFTIGELSESTILBUD I FREDERIKSBERG JOBCENTER - #335158

Frederiksberg Kommune


Dato: for 2 uger siden
By: Frederiksberg, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid

Kan du lide gøre en forskel for andre mennesker, og vil du være med til at drive et kommunalt beskæftigelsestilbud?

F86- Center for jobrettede aktiviteter søger en engageret og serviceminded driftsinstruktør, som sammen med 3 kollegaer skal drive og udvikle Serviceteamet, som er et beskæftigelsestilbud til ledige og sygemeldte borgere på offentlig forsørgelse.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen og med tiltrædelse 1 maj 2024 og gerne tidligere. 

Om os

Center for jobrettede aktiviteter er en del af Frederiksberg Kommunes Jobcenter, hvor vi gennem vores jobsøgningskurser, jobformidlere og interne virksomhedsforløb opkvalificerer ledige og sygemeldte borgere, således de kan vende tilbage eller bliver afklaret ift. til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.

Center for jobrettede aktiviteter har til huse på Finsensvej 86 på Frederiksberg i F86 – Afklaring og Beskæftigelse: www.frederiksberg.dk/f86

Serviceteamet er det ene af vores to interne virksomhedsforløb i Center for jobrettede aktiviteter. Det andet team er køkken/kursus-teamet. Du bliver en del af et team på 13 instruktører, én tværgående rådgiver samt en teamleder.

Serviceteamets driftsopgaver er bl.a. rengøring af vores 5 etager på F86, interne og eksterne vaskeriopgaver, viceværtsrelaterede driftsopgaver til produktion af montageopgaver for både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Vores kerneopgave er, at skabe udvikling af den enkelte borgers personlige og faglige kompetencer med det formål, at borgeren opnår hel eller delvis selvforsørgelse. De borgere, der er tilknyttet Serviceteamet, har vidt forskellige forudsætninger og årsager til ledighed. 

Det kræver derfor en individuel tilgang, når borgernes beskæftigelsesmuligheder skal udvikles eller afdækkes. Det sker på de interne virksomhedsforløb gennem daglige driftsopgaver, som løses i et samarbejde mellem driftsinstruktørerne og de tilknyttede borgere.

Om stillingen

Sammen med dine 3 kollegaer skal du tilrettelægge den daglige drift samt instruere/oplære borgerne i de arbejdsopgaver, der knytter sig til Serviceteamet. I udgangspunktet løser borgerne disse opgaver under din instruktion, men du skal være indstillet på selv at indgå i den daglige drift, hvis nødvendigt.

Vores tilgang og menneskesyn

Vi har en borgerinddragende dialog og en motiverende tilgang, i samarbejdet med borgerne. 

Vores tilgang hviler på et menneskesyn, der indebærer en tro på, at alle mennesker har evner og ressourcer at bidrage med, og at der med den rette intervention altid er mulighed for forandring.

Vi har en grundlæggende tro på, at det er værdifuldt for borgeren, at være en del af et arbejdsfællesskab, vores tilgang sociale problemer er ikke en hindring for deltagelse i en beskæftigelsesrettet indsats, men kan løses sideløbende med, eller via deltagelse i en beskæftigelsesrettet indsats.

Din evne til at etablere en ligeværdig og respektfuld relation med borgerne er afgørende at kunne understøtte borgerens udvikling og afklaring af potentialer ift. arbejdsmarkedet.

Du vil have daglig kontakt og snakke med den enkelte borger, primært i driften, og du vil endvidere have løbende formelle opstarts- og opfølgningssamtaler med borgerne og deres jobkonsulent, hvor omdrejningspunktet er borgerens mål for det interne virksomhedsforløb i Serviceteamet.

Ud over den daglige drift skal du kunne dokumentere borgernes progression under forløbet i vores fagsystem Fasit.

Vi vægter, at du:

  • Har erfaring med instruktion og vejledning af borgere, kollegaer eller medarbejdere fra tidligere ansættelser. – gerne rengøringsbranchen
  • Er serviceminded, initiativrig, og helt naturligt vil tage del i de daglige drift-opgaver
  • Har overblik og mestrer planlægning og er indstillet på varierede opgaver
  • Har øje for den enkelte borgers ressourcer og udviklingsmuligheder og kan arbejde inddragende og motiverende 
  • Har gode kommunikative kompetencer i dialog og på skrift og har erfaring med at dokumentere progression af indsatser
  • Er rutineret PC bruger
  • Har kørekort

Vi kan tilbyde

  • Systematisk introduktion af nye medarbejdere
  • Et fagligt højt niveau, engagerede kollegaer og et fokus på at arbejde metodisk
  • Et spændende, udviklende og alsidigt job
  • Mulighed for at samarbejde tæt med andre faggrupper
  • En god og social arbejdsplads med plads til mangfoldighed og humor
  • Dejlig kantine og løbende sociale arrangementer
  • Ekstern supervision
  • Flekstid inden for tidsrummet 07:00 - 17:00

Løn og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst. 

Stillingen aflønnes i henhold til principperne i Ny Løn og efter overenskomst med relevant faglig organisation. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med flekstidsordning.

Yderligere oplysninger

Er du interesseret i yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Lene Bramsen på 2898 3845 

Ansøgningsfrist og proces

Ansøgningsfrist: mandag d. 11. marts 2024 kl. 12.00 

Samtaler afholdes ultimo uge 11.

Forventet opstart Den 1. maj 2024 eller gerne tidligere.
 

 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Servicemindede chauffører søges til transport og vareudlevering for større møbelkæde i Hedehusene (Kørekort B).

FLAIR - tidligere Adecco, Frederiksberg, Region Hovedstaden
for 1 dag siden
Er du en haj til at køre varebil, god til at bevare overblikket og brænder du for at give en god kundeservice? Så har vi måske et fleksibelt vikariat til dig. Du får mulighed for at få erfaring med, at: Køre produkter fra A til B i varebil (Kørekort B). Læsse og losse varebiler med en palleløfter. Aflevere, hjælpe og...

Sygeplejerske søges til dagvagt på plejehjemmet Kastanjehaven

Frederiksberg Kommune, Frederiksberg, Region Hovedstaden
for 5 dage siden
Vi søger en sygeplejerske, som vil tage sig professionelt og kærligt af vores beboere. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men også som en del at et team, arbejde struktureret, men også med evnen til at tænke ud af boksen.Vi er et hus med engagerede beboere, ambitiøse kollegaer og et godt sammenhold. Vores arbejdsmiljø er godt og vi arbejder hele tiden...

Assistant Professorship in Finance

Copenhagen Business School, Frederiksberg, Region Hovedstaden
for 1 uge siden
Copenhagen Business School (CBS) invites applications for a tenure-track assistant professorship in finance at the Department of Finance.The Department carries out research and teaching in a wide range of topics related to finance, including corporate finance, asset pricing, risk management and insurance, financial institutions and markets, international finance, behavioral finance, entrepreneurial finance, household finance, corporate governance, financial econometrics, as well...