Klinisk sygeplejespecialist/specialuddannet sygeplejerske i psykiatri søges til Åbent Afsnit 176 - #335157

Psykiatrisk Center Glostrup


Dato: for 2 uger siden
By: Glostrup, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Vil du stå i spidsen for udvikling og implementering og bidrage med din faglighed? Her får du mulighed for at fordybe dig i specialet, udfordre din faglighed og være rollemodel for dine kolleger.

Kunne det være noget for dig, så læs med her!

Hvordan vil din hverdag se ud?

I hverdagen fungerer du som faglig ekspert for afsnitsledelsen og for dine kolleger. Du kommer til at monitorere og udvikle den sygeplejefaglige kvalitet samt vejlede og indgå i kvalitets- og forbedringsarbejdet på afsnittet. Du vil indgå i patientplejen som kontaktperson og samtidig have en vigtig rolle som sparringspartner for en engageret personalegruppe, der altid stræber efter at udøve den bedst mulige psykiatriske pleje og behandling. Du vil planlægges med en ugentlig administrativ dag.

Konkret vil dine opgaver blandt andet være at;


  • I samarbejde med oversygeplejerske og assisterende afsnitsleder vil du blandt andet udvikle og implementere vores arbejde med Kognitiv Adfærds Terapi (KAT), Bedre Behandling Under Indlæggelse (BBUI), Safewards-modellen og andre indsatser indenfor recovery-orienteret sygepleje.
  • Tage initiativ til at udvikle kliniske retningslinjer sammen med andre kliniske sygeplejespecialister.
  • Indgå i forum for kliniske sygeplejespecialister på Psykiatrisk Center Glostrup.
  • Lære nyuddannede op i rutiner og hjælpe dem godt i gang
  • Kvalitetssikre dokumentation og evaluering af den kliniske sygepleje
  • Indgå som kontaktperson i den daglige pleje og behandling af afsnittets patienter.

Din kommende arbejdsplads

Vi er et åbent afsnit, der har plads til i alt 19 patienter over 18 år. Vi tager imod patienter, som har blandede psykiatriske diagnoser og problemstillinger, og de er indlagt i gennemsnit i 6 til 8 uger. Hertil kan vi tilføje, at vi har en Patient styret seng (PSI). Vores optagerområde er primært fra Ishøj, Høje-Tåstrup, Vallensbæk og Hvidovre



Gode grunde til at du skal søge jobbet!


  • Vi har et højt fagligt niveau, en gruppedynamik i særklasse og et godt arbejdsmiljø - Vi er en blandet personalegruppe erfarings- samt aldersmæssigt. Vi insisterer på at opretholde et godt arbejdsmiljø med ærlighed og respekt for hinandens forskelligheder. I hverdagen får du gode muligheder for faglig og personlig udvikling - her er plads til at sparre omkring vores patientforløb. Vi holder dagligt sygeplejefagligt forum med fokus på sygeplejeudfordringer, kognitive strategier, personaletrivsel, samarbejde og arbejdsglidning.
  • Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet. Du får et grundigt introduktions- og oplæringsforløb efter dine behov. Du kommer ligeledes til at deltage i supervision, som tilbydes x 1 ugentligt og du mødes med Centrets andre kliniske sygeplejespecialister x 1 månedligt.
Passer du til rollen?

Du er uddannet sygeplejerske og har enten en Master,- Kandidatgrad eller specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje. Du har gerne klinisk erfaring fra psykiatrien samt lyst til at tage medansvar og være rollemodel for den sygeplejefaglige kvalitet på vores afsnit. Det er kun en fordel, hvis du også har erfaring med kvalitetsudvikling eller projektarbejde.

Derudover har du:


  • En anerkendende og respektfuld tilgang til patienter og kolleger
  • Gode samarbejdsevner og kan indgå i et tværfagligt samarbejde
  • Lyst til at stå forrest ift. at facilitere afsnittets løbende forbedringer med kvalitetsarbejdet gennem diverse indsatser, deltagelse i arbejdsgrupper og ugentlige forbedringstavlemøder


Dine løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse er den 1. maj 2024 eller efter aftale. Stillingen er på fortrinsvis dagvagter, men aftenvagter forekommer også samt vagter som udgangspunkt hver 2, 3, eller hver 4. weekend.

Afsnit 176 ligger på Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Sådan søger du!
Søg via link senest den 3. marts 2024 . Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning. Vi forventer at holde samtaler løbende

Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Susanne Raagaard Troen Sørensen 30449147 eller 38640576.

Du kan også læse mere om at være ansat i Region Hovedstadens Psykiatri på "Job i Psykiatrien"

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Fødevarestyrelsen søger en systemvedligeholdelsesansvarlig med stærke projektlederkompetencer, der vil tage ansvar for den forsatte udvikling af to af vores fagsystemer

Fødevarestyrelsen, Glostrup, Glostrup, Region Hovedstaden
for 12 timer siden
Overskrift Fødevarestyrelsens overskrifter skal appellere til modtageren. Hvis modtageren ikke allerede i overskriften kan se sig selv som målgruppen, er det meget sandsynligt, at jobannoncen ikke læses færdigt. Vi har som udgangspunkt 3 typer overskrifter Der er dem der dækker jobbet igennem ordspil, eller fængende udsagn Kom og brug vores penge Indkøber, Fødevarestyrelsen, Mørkhøj Derudover er der dem hvor jobbet...

Colas søger formand til asfalthold i Syd-/Vestjylland

Colas Danmark A/S, Glostrup, Region Hovedstaden
for 1 dag siden
Vi søger en engageret formand til at lede vores asfalthold. Hvis du har teknisk viden inden for anlæg, og kvalitetsarbejde og god ledelse er vigtigt for dig, vil vi gerne høre fra dig. Du får ansvar for at: planlægge og styre de daglige arbejdsopgaver for asfaltholdet og udlægningsopgaver  motivere dit sjak til at levere topprofessionelt arbejde – hver gang! sikkerheden...

Innovativ aktivitetskoordinator til ’Natur og udeliv mellem generationer’ på Ældrecenter Dalvangen

Glostrup Kommune, Glostrup, Region Hovedstaden
for 1 dag siden
Vi søger en aktivitetskoordinator på 28 - 37 timer ugentlig, som inspirerer og motiverer kollegaer til at skabe gode oplevelser sammen med beboerne. Der er fokus på, at beboernes aktivitetsbehov- og ønsker spænder fra oplevelser i fællesskab til det nære og individuelle. Vi er i fuld gang med at udvikle vores profil og denne rejse kan du være med på. Du...