Rengøringsledere til Danmarks største kommunale rengøringsenhed - #335120

Københavns Kommune


Dato: for 1 uge siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Drømmer du om at blive leder i Danmarks største kommunale rengøringsenhed?
Har du lyst til at få en spændende lederrolle i Københavns Kommune, og være en del at et stort lederteam, hvor vi løser opgaverne i fællesskab?
Brænder du for at styrke trivslen blandt dine medarbejdere og for at sikre en rengøringskvalitet i top?
Lyder en arbejdsdag med mødetid kl. 06.00 tiltrækkende, og ønsker du at have fri hver weekend?

Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så er en af disse stillinger lige noget for dig og vi ser frem til at modtage en ansøgning fra dig.

Grundet stor kundetilgang søger vi flere rengøringsledere
Center for Rengøring i Københavns Ejendomme er Danmarks største, kommunale rengøringsenhed. Vi er stolte af at være en mangfoldig arbejdsplads med stort fokus på miljørigtig rengøring, og vi søger rengøringsledere, som vil være med til at lede den daglige rengøring hos vores 1.000 kunder og ca. 1.300 medarbejdere i Københavns Kommune.

Dine væsentligste, løbende opgaver er

  • ledelse og instruktion af dine rengøringsmedarbejdere
  • kvalitetssikring af den rengøringsydelse, vi leverer
  • kundedialog
  • administrative opgaver ifm. dine ledelsesopgaver og driften af den rengøringsydelse, som du er ansvarlig for
Vi sørger selvfølgelig for en grundig oplæring.

Hvem er du?
Din vej ind i denne stilling kan være mange. Det, som får dig til at lykkes i jobbet, er, at du:

  • er åben og imødekommende
  • har et stort servicegen
  • har lyst til at arbejde med mennesker
  • gerne vil arbejde med professionel rengøring
  • godt kan lide, at din kontaktflade er stor, og at du ikke altid ved, hvad morgendagen bringer
Det er selvfølgelig en fordel, hvis du har kendskab til rengøringsbranchen eller har ledelseserfaring, men vi hører også gerne fra dig, hvis du har lyst til at lære nyt og har mod på at påtage dig en lederrolle med ansvar for medarbejdere og rengøringsdrift. Du bliver en del af et center i rivende udvikling, så du skal synes, at forandringer og nye opgaver er spændende.

Vi forventer, at du

  • taler, skriver og læser dansk, samt taler og forstår engelsk
  • har kendskab til Office-pakken på brugerniveau
  • kan planlægge dit arbejde selvstændigt
  • har en konstruktiv tilgang til opgaveløsning og samarbejdsrelationer
  • er servicemindet og har fokus på kundeservice
Vi kan tilbyde

  • et ansvarsfuldt og selvstændigt job
  • en dynamisk arbejdsplads med gode kollegaer og en uformel omgangstone
  • et åbent kontormiljø
  • en travl hverdag med plads til humor
  • en 37-timers arbejdsuge
Organisatorisk placering og referenceforhold
Du er organisatorisk placeret i Center for Rengøring i Københavns Ejendomme. Vores fælles opgave er at levere, udvikle og optimere rengøringsydelserne i Københavns Kommune til glæde for kunder og borgere.

Ansættelsesforhold
Vi ønsker, at du kan tiltræde den 1. april 2024 eller hurtigst muligt. Du ansættes i Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme, Center for Rengøring. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og pågældende organisation efter principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi straffe- og børneattest.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til mellem kl. 10-12.00 at kontakte driftschef Petrine Skipper Mommer på 2485 4241.

Søg via linket senest onsdag den 28. februar 2024
Vi afholder samtaler løbende.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m². Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Senior Software Engineer APL/C#

Simcorp, København, Region Hovedstaden
for 3 minutter siden
Why this role is important to us As a Senior Software Engineer, you will become part of the Valuation & Market Data product area within SimCorp's Product Division, responsible for delivering functionality that enables clients to make investment decisions with our back-office applications. The Valuation & Market Data product area consists of five teams spread across several geographical locations. You...

Chef søges til it-drift og support

Landbrugsstyrelsen, København, Region Hovedstaden
for 9 timer siden
Er du klar til at lede drift og support af IT-løsninger, der støtter EU's kommende landbrugspolitik og fremmer et konkurrencedygtigt og bæredygtigt landbrug? Har du stærke ledelsesmæssige kompetencer og erfaring fra lignende stillinger? Så kan du spille en afgørende rolle i at realisere regeringens visioner om en rigere natur, et sundere vandmiljø og et mere klimavenligt dansk landbrug. Om stillingen:...

Uddannelsesleder til professionsbacheloruddannelsen i Ernæring- og Sundhed

Københavns Professionshøjskole, København, Region Hovedstaden
for 10 timer siden
Vi søger en engageret uddannelsesleder, som motiveres af forandringsprocesser og er klar til at drive en udvikling med at gøre en god uddannelse endnu bedre. Ernærings- og Sundhedsuddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP) står over for at skærpe profilen for uddannelsens studieretninger samt tilpasse organisationen til et faldende optag af studerende. Sideløbende med dette skal driften og uddannelsens høje kvalitet sikres, så...