Hospice Djursland søger en sygeplejerske på 30-32 timer/uge fra den 1. maj 2024 - #331387

Region Midtjylland


Dato: for 2 uger siden
By: Rønde, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Drømmer du om tid til omsorg for patienter og pårørende? Drømmer du om gode muligheder for at få ny viden og faglig udvikling? Drømmer du om at udfordre dig selv i et udviklende og inspirerende tværfagligt miljø? Så er det NU tiden er til at gå efter den drøm. Vi søger nemlig en kollega til os på Hospice Djursland.

På Hospice Djursland arbejder vi ud fra hospicefilosofien, hvilket bl.a. betyder et holistisk menneskesyn, hvor plejen og behandlingen planlægges ud fra patientens ønsker og behov. Du har mulighed for at lære den enkelte patient og deres familie godt at kende, så I sammen kan beslutte, hvad der giver hverdagen værdi. Hospicefilosofien bygger nemlig på ideen om at få den nødvendige hjælp til at kunne leve fuldt og helt til det sidste.

Hospice Djursland har plads til 15 patienter, og vores formål er at yde en tværfaglig, palliativ specialistindsats på et højt fagligt niveau til mennesker med uhelbredelig sygdom og komplekse palliative problemstillinger. Det inkluderer også omsorg, støtte og vejledning til de pårørende, både under indlæggelsen og i efterforløbet er en del af vores tilbud. 

Vi tilbyder

Et godt og meningsfuld job. En spændende arbejdsplads i et innovativt og udviklende miljø, hvor tværfagligt samarbejde, rummelighed, og nærvær er nogle af nøgleordene. Vi har fokus på og prioriterer højt et godt og sundt arbejdsmiljø, gode kollegaer, kollegial sparring og supervision. 

Dit introduktionsforløb vil tage hensyn til din faglige baggrund, dine erfaringer og din viden inden for sygeplejefaget. Der er afsat tid til, at du får en god introduktion til Hospice Djursland og din funktion som sygeplejerske. Vi ønsker på den måde at sikre, at du finder dig godt tilrette som sygeplejerske hos os.

Ønskede kvalifikationer

  • Vi forventer, at du interesse og erfaring inden for lindrende pleje og behandling
  • Du er lyttende og reflekterende samt kreativ og fleksibel i den daglige opgaveløsning
  • Du er tålmodig og har lyst til at arbejde med familiedynamikker
  • Har et personligt overskud og er i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer
  • Styrke i kommunikation og dokumentation
  • It- færdigheder på brugerniveau

Arbejdstid

Du skal forvente at arbejde i skiftende vagter, primært i dag- og aftenvagt eller dag- og nattevagt. Vi arbejder ca. hver 3. weekend, og der er 8 og 12 timers vagter i weekenderne. I ferieperioderne er der behov for fleksibilitet i forhold til planlægningen.

Et fælles hospice

Hospice Djursland og Strandbakkehuset Børne- og ungehospice fungerer som ét fælles hospice med fælles funktioner. Det betyder, at du primært er ansat på Hospice Djursland, men vil kunne blive bedt om at hjælpe dine kollegaer på børne- og ungehospice som 2. person. Du bliver introduceret til opgaverne.

Har du lyst til et spændende job, hvor du får mulighed for faglig udvikling, så glæder vi os til at se din ansøgning. 

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. 

Ansøgning

Ansøgningen sendes elektronisk.

Ansøgningsfristen er søndag den 10. marts 2024, og samtaler forventes at blive afholdt tirsdag d. 19. marts i dagstid.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Årsvikariat i fysik og matematik

VUC, Rønde, Region Midtjylland
for 4 dage siden
Syddjurs Gymnasium søger en årsvikar i fagene fysik og matematik med tiltrædelse snarest muligt og frem til 30.6.2024. Vikariatet er på fuld tid og omfatter undervisning og evt. prøver i fysik og matematik i 1.g. Syddjurs Gymnasium - som indtil d. 1.9.2021 hed Rønde Gymnasium - er et mindre offentligt gymnasium en halv times kørsel nord for Århus med 350...

Sygeplejerske på 30-32 timer/uge til sommerferievikariat fra den 1. maj 2024

Region Midtjylland, Rønde, Region Midtjylland
for 2 uger siden
Drømmer du om tid til omsorg for patienter og pårørende? Drømmer du om gode muligheder for at få ny viden og faglig udvikling? Drømmer du om at udfordre dig selv i et udviklende og inspirerende tværfagligt miljø? Så er det NU tiden er til at gå efter den drøm. Vi søger nemlig en kollega til os på Hospice Djursland.På Hospice Djursland...

Holdinstruktør søges til trænings koncept i Rønde

Fysio Bootcamp ApS, Rønde, Region Midtjylland
for 2 uger siden
Kunne du tænke dig et sjovt og givende trænerjob, med masser af energi og frisk luft i hverdagen? Kunne du tænke dig rammerne til at gøre en mærkbar forskel, som coach for dine egne faste deltagere? Hos Fysio Bootcamp har du lige nu mulighed for at blive fast træner på vores gennemtestede og populære bootcamp forløb, i dit lokalområdes skønne...